Alt-right (alternativhøjre): Definition, ideologi og historie

Alt-right: Hvad er bevægelsen? Få en klar gennemgang af ideologi, oprindelse, nøglefigurer og historiske begivenheder fra internettets subkulturer til Charlottesville.

Forfatter: Leandro Alegsa

Alt-right er en politisk højrefløjsbevægelse, der har sin oprindelse i USA. Bevægelsen rummer en række forskellige ideologiske strømninger og socialgrupper: de omfatter hvide nationalister, antifeminister, mandsopgørere, konservative, kristne, nationalister og mænds rettighedsaktivister. Gruppen siges at have påvirket det amerikanske præsidentvalg i 2016 til fordel for den vindende kandidat Donald Trump. Udtrykket "Alt-right" siges at være blevet opfundet af Richard B. Spencer, der er politisk forfatter og nuværende formand for den nationalistiske tænketank National Policy Institute.

Ideologi og temaer

Alt-right er ikke en entydig ideologi, men kan karakteriseres ved flere gennemgående træk:

  • Etnonationalisme: En betonning af race eller etnicitet som central for nationens identitet; i mange kredse fører det til fjendtlighed over for indvandring og multikulturalisme.
  • Antielitisme og anti‑politisk korrekthed: Kritik af politisk korrekthed, mainstream‑medier og etablerede politiske institutioner.
  • Misogyni og anti‑feminisme: Mange i bevægelsen promoverer fjendtlige holdninger over for kvinder og feminisme.
  • Brugen af internetkultur: Memes, trolling og provokation bruges aktivt som politisk kommunikation.

Oprindelse og onlinekultur

Alt-højrefløjen er opstået på 4chan og andre marginale hjørner af internettet, såsom Reddit, Know Your Meme og Encyclopedia Dramatica. Den opstod i kølvandet på episoder som håndteringen af Fobos-Grunt på den engelske Wikipedia i 2012 og Gamergate i 2014, hvor online‑netværk organiserede kampagner, koordinerede trolling og skabte politisk indhold i form af memes.

Historisk udvikling og politisk indflydelse

Bevægelsen fik større opmærksomhed i forbindelse med det amerikanske valg i 2016, hvor enkelte aktører og online‑miljøer aktivt støttede bestemte kandidater og spredte desinformation. Efter Trumps sejr i 2016 begyndte alt-right at fragmentere; splittelsen blev accelereret efter den voldelige begivenhed i Charlottesville i 2017 (Unite the Right‑demonstrationen), som førte til massiv fordømmelse og intern debat om bevægelsens retning og taktikker.

Splittelse, fraktioner og taktikker

Siden 2016 er alt-right blevet mindre homogen. Der er opstået adskilte retninger, blandt andet en mere åbenlyst ekstremistisk/nazistisk fløj og en såkaldt "alt‑lite" (mindre eksplicit racistisk men stadig højreorienteret) fløj. Taktikker i miljøet omfatter:

  • Trolling, provokation og masseproduktion af memes.
  • Koordinerede online‑kampagner, doxxing og opfordringer til civil ulydighed.
  • Rekruttering via sociale medier og fora, ofte målrettet yngre brugere.

Symboler, retorik og kulturelle markører

Alt-right benytter en række symboler, vittigheder og referencer fra internettets subkulturer for at markere identitet og for at normalisere ekstreme holdninger. Ironi og “lulz” (morskab) bruges ofte som dække for alvorlig ekstremistisk retorik, hvilket kan gøre det sværere at skelne mellem provokation og egentlig ideologisk appel.

Kritik, reaktioner og retslig/konsekvensmæssig opmærksomhed

Alt-right er blevet mødt med stærk kritik fra civilsamfund, medier og menneskerettighedsorganisationer. Flere organisationer har karakteriseret dele af bevægelsen som hadbaseret eller ekstremistisk, og offentlige myndigheder har i nogle sammenhænge indsat foranstaltninger mod vold eller hadforbrydelser relateret til bevægelsens tilhængere. Demonstrationer forbundet med alt-right er flere gange endt i konfrontationer med moddemonstranter, og nogle enkeltpersoner med tilknytning til bevægelsen er blevet dømt for vold eller terrorrelaterede handlinger.

Betydning i dag

Siden 2017 er alt-rights synlighed og organisatoriske sammenhæng aftaget i visse kredse, men mange af bevægelsens idéer — særligt i form af netværksbaseret radikalisering, anti‑etableringsretorik og brugen af memes i politisk kommunikation — er gledet ind i bredere højreorienterede miljøer og sociale platforme. Diskussionen om alt-right illustrerer samtidig, hvordan internettets kultur kan omsættes til politisk mobilisering og hvordan radikale idéer kan sprede sig hurtigt online.

Vigtige pointer

  • Alt-right er en heterogen bevægelse med rødder i amerikansk onlinekultur.
  • Den kombinerer etnisk nationalisme, anti‑feminisme og anti‑etablissement‑retorik med internet‑taktikker som memes og trolling.
  • Efter 2016 splittede bevægelsen sig, og begivenheder som Charlottesville i 2017 førte til øget kritik og intern debat.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er alt-right?


A: Alt-right er en højreorienteret politisk bevægelse med oprindelse i USA.

Q: Hvem er nogle af de forskellige typer af mennesker i alt-højrefløjen?


A: Alt-right omfatter hvide nationalister, antifeminister, mandsopgørere, konservative, kristne, nationalister og mænds rettighedsaktivister.

Spørgsmål: Havde alt-right indflydelse på præsidentvalget i USA i 2016?


Svar: Ja, alt-right siges at have påvirket det amerikanske præsidentvalg i 2016 til fordel for den vindende kandidat Donald Trump.

Spørgsmål: Hvem opfandt udtrykket "Alt-right"?


A: Udtrykket "Alt-right" siges at være opfundet af Richard B. Spencer, som er politisk forfatter og nuværende formand for den nationalistiske tænketank National Policy Institute.

Spørgsmål: Hvor stammer Alt-right fra?


A: Alt-right er opstået på 4chan og andre marginale hjørner af internettet, såsom Reddit, Know Your Meme og Encyclopedia Dramatica.

Spørgsmål: Hvornår begyndte alt-højrefløjen at splitte sig op?


A: Alt-højrefløjen begyndte at splittes i årene efter Trumps sejr i 2016, og splittelsen accelererede efter hændelsen i Charlottesville i 2017.

Spørgsmål: Støtter alle dem, der er forbundet med alt-right, stadig præsident Trump?


A: Nej, de personer på internettet, der er forbundet med alt-right, har erklæret, at de ikke længere kan lide Trump.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3