Antiarmenianisme: definition og årsager til had mod armenere

Antiarmenianisme: Få klar definition og indsigt i årsagerne til had mod armenere — historiske, politiske og kulturelle faktorer belyst for forståelse og forebyggelse.

Forfatter: Leandro Alegsa

Antiarmenianisme er fjendtlighed over for eller fordomme mod det armenske folk, den armenske kultur og Republikken Armenien. Den kan komme til udtryk i alt fra individuelt had og diskrimination til institutionaliseret forfølgelse, politisk marginalisering og kollektiv benægtelse af historiske overgreb. Flere organisationer har erklæret, at de vanskeligheder, som det armenske mindretal i Tyrkiet i øjeblikket oplever, er et resultat af en antiarmenisk holdning hos den tyrkiske regering og hos ultranationalistiske grupper som f.eks. de grå ulve. Antiarmenianisme kan også være rettet mod armenere i diasporasamfundet og mod personer, institutioner eller stater, som opfattes som støttende overfor Armenien.

Moderne antiarmenisme synes ofte at mangle et rent racemæssigt eller kulturelt grundlag og er i højere grad baseret på geopolitik, historie og konfliktlinjer end på objektive forskelle. Diplomatiske og strategiske interesser hos stater som Tyrkiet og Aserbajdsjan spiller en stor rolle. Kontroverserne og følelserne omkring det armenske folkemord og Nagorno-Karabakh er to tydelige eksempler på, hvordan historiske begivenheder og territoriale konflikter kan fremkalde intens antiarmenisme. Moderne antiarmenianisme er ofte forbundet med enten ekstrem modstand mod den armenske republik eller med konspirationstanker om en armensk sammensværgelse.

Historisk baggrund

Antiarmenianisme har dybe historiske rødder i regionen. Under Det Osmanniske Rige og især i begyndelsen af det 20. århundrede førte spændinger mellem styrende autoriteter og armenske befolkninger til voldelige udrensninger og massakrer, som i dag er genstand for international anerkendelse og debat. Mange armenere flygtede, blev dræbt eller oplevede tab af ejendom og kulturelle institutioner. Disse begivenheder har efterladt et langvarigt traume i den armenske kollektive erindring og har formet efterfølgende generationers relationer til nabolande og stater, hvor armenere lever som minoriteter.

Nutidige årsager

  • Geopolitik og territorielle konflikter: Kampen om Nagorno-Karabakh / Artsakh og de gentagne krige og sammenstød mellem Armenien og Aserbajdsjan har skærpet fjendtligheden på begge sider og forstærket antiarmeniske narrativer i nogle kredse.
  • Nationalisme og statsideologi: Ekstrem nationalisme i Tyrkiet og Aserbajdsjan har ofte brugt antiarmeniske følelser som et middel til at opnå intern konsensus eller legitimere politiske mål.
  • Benægtelse og historisk revisionisme: Afvisning eller fortolkning af begivenheder som det armenske folkemord kan feedes af politisk interesse og føre til juridisk og kulturel marginalisering.
  • Religion og identitet: Kontraster mellem en overvejende muslimsk majoritet i nabolandene og armenernes kristne identitet er historisk blevet udnyttet til at stigmatisere og differentiere.
  • Propaganda og medier: Statsstyret eller nationalistisk rettet propaganda, desinformation og onlinetrolls forstærker stereotyper og fjendebilleder.
  • Økonomiske og sociale årsager: Økonomisk usikkerhed og sociale spændinger kan føre til, at minoriteter bliver syndebukke i politiske krisetider.

Hvordan antiarmenianisme viser sig

Manifestationerne spænder over et spektrum fra retorisk fjendskab til fysiske angreb og institutionelle begrænsninger:

  • Hadefuld tale, stereotypisering og konspirationsteorier i offentlig debat og sociale medier.
  • Vandalering af kirker og mindesmærker, destruktion af kulturarv og forbud mod brug af sprog eller symboler.
  • Retlig og administrativ diskrimination, herunder konfiskation af ejendom, begrænsninger i undervisning og begrænset adgang til politisk repræsentation.
  • Voldelige overfald, pogromer og andre former for kollektiv straf i perioder med optrapning.
  • Systematisk benægtelse eller relativisering af historiske overgreb, som påvirker forsoningsprocesser og erstatningskrav.

Konsekvenser

Antiarmenianisme har omfattende konsekvenser:

  • Personlige og kollektive traumer for ofre og efterkommere.
  • Udvandring og tab af kulturelt og demografisk mangfoldighed i områder, hvor armenere tidligere boede.
  • Nedsat mulighed for forsoning og stabilitet i regionen, når historiske uretfærdigheder ikke anerkendes eller adresseres.
  • Internationale spændinger og politiske konflikter, som kan spænde relationerne mellem stater og påvirke diaspora-samfund globalt.

Tiltag for at modvirke antiarmenianisme

Effektive strategier kræver indsats på flere niveauer:

  • Uddannelse og forskning: Åben, faktabaseret undervisning om historiske begivenheder, inklusiv akademisk forskning, kan mindske myter og fordomme.
  • Erkendelse og retfærdighed: Officiel anerkendelse af fortidens overgreb, erstatningsordninger og institutionelle tiltag kan være centrale for forsoning.
  • Lovgivning og håndhævelse: Beskyttelse af minoriteters rettigheder gennem lovgivning, der forbyder hadforbrydelser og diskrimination, samt en uafhængig retsforfølgning.
  • Dialog og mellempolitiske initiativer: Interreligiøs dialog, civilsamfundets samarbejde og person-til-person kontakt kan reducere fjendebilleder.
  • Medieansvar og mediekompetence: Fremme af ansvarlig journalistik og kritisk medieforståelse hos befolkningen for at modvirke propaganda og desinformation.

Antiarmenianisme er et komplekst fænomen, der bindes sammen af historie, politik og identitet. Forebyggelse og bekæmpelse kræver vedholdende politisk vilje, internationalt samarbejde og lokal indsats for at beskytte rettigheder og fremme gensidig forståelse.

Anti-armentiske personer

I flere måneder i 1994sendte Ahmet Coşar under aliaset Serdar Argic tusindvis af beskeder på Usenet-nyhedsgrupper, der nævner ordet Tyrkiet, hvor han hævdede, at folkedrabet på armenierne ikke fandt sted, eller at armeniere massakrerede tyrkere. Samuel Weems udgav bogen "Armenia: The Secrets of a "Christian" Terrorist State", hvor han har fremsat påstande som "Armeniens vigtigste eksportvare er terrorisme" og at der ikke har fundet noget armensk folkedrab sted. Den amerikanske historiker Justin McCarthy er kendt for sin kontroversielle støtte til Tyrkiets benægtelse af det armenske folkedrab. Den aserbajdsjanske tegner Kerim Kerimov Mammadhan har produceret omkring 4 500 antiarmeniske tegninger, hvoraf de fleste viser grove karikaturtegninger af armeniere. Hans tegninger er ofte ledsaget af sætningen "Terrorisme, narkomani og armenisme er den samme sygdom". Hans værker gør også ofte grin med det armenske folkedrab og udenlandske landes anerkendelse af det, især europæiske lande. Murad Gumen er en anden person, der går ind for antiarmenisk retorik på sit websted "Tall Armenian Tale". Barbaros Agri bruger det sociale netværkssite Facebook til at tale for antiarmenisme ved at være ophavsmand til "The Biggest Lie Ever Told" (Den største løgn nogensinde fortalt): The Armenian Genocide". Sagen har over 5 000 medlemmer.

Relaterede sider

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er antiarmenisme?


A: Antiarmenianisme er fjendtlighed over for eller fordomme mod det armenske folk, den armenske kultur og Republikken Armenien.

Q: Hvordan kommer antiarmenianisme til udtryk?


A: Antiarmenianisme kan spænde fra individuelt had til institutionaliseret forfølgelse.

Spørgsmål: Hvad er årsagen til de vanskeligheder, som det armenske mindretal i Tyrkiet oplever?


A: Flere organisationer har erklæret, at de vanskeligheder, som det armenske mindretal i Tyrkiet oplever, skyldes en antiarmenisk holdning hos den tyrkiske regering og hos ultranationalistiske grupper som f.eks. de grå ulve.

Spørgsmål: Er den moderne antiarmenisme baseret på race og kultur?


A: Moderne antiarmenisme synes ofte at mangle et racemæssigt og kulturelt grundlag og synes i højere grad at være baseret på geopolitik og historie ud over diplomatiske og strategiske interesser, der involverer de moderne stater Tyrkiet og Aserbajdsjan.

Spørgsmål: Hvad er to eksempler på intens antiarmenisme?


A: Kontroverserne og følelserne omkring det armenske folkemord og Nagorno-Karabakh er to eksempler på intens antiarmenianisme i begge lande.

Spørgsmål: Hvad forbindes den moderne antiarmenisme normalt med?


A: Moderne antiarmenianisme er normalt forbundet med enten ekstrem modstand mod den armenske republiks handlinger eller eksistens og tro på en armensk sammensværgelse.

Spørgsmål: Hvorfor er der en intens antiarmenisme i både Tyrkiet og Aserbajdsjan?


A: Den intense antiarmenisme i både Tyrkiet og Aserbajdsjan skyldes kontroverserne og følelserne omkring det armenske folkedrab og Nagorno-Karabakh.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3