Ringsæl
Den ringmærkede sæl (Pusa hispida), også kendt som krukke sæl og som netsik eller nattiq af inuitterne, er en ørefri sæl. De lever i de arktiske og subarktiske områder. Den ringmærkede sæl er en lille sæl. De er sjældent over 1,5 m lange.
De har et karakteristisk mønster af mørke pletter omgivet af lysegrå ringe. Det er den mest udbredte og mest udbredte issæl på den nordlige halvkugle. Den lever i hele Polarhavet, i Beringshavet og Okhotskhavet så langt sydpå som Japans nordlige kyst i Stillehavet og langs Grønlands og Skandinaviens nordatlantiske kyster så langt sydpå som Newfoundland, og omfatter to ferskvandsunderarter i Nordeuropa. Ringsæler er en af isbjørnenes vigtigste byttedyr. De har længe været en del af kosten for de oprindelige folk i Arktis.
Beskrivelse
Den ringmærkede sæl er den mindste og mest almindelige sæl i Arktis. Den har et lille hoved, en kort kattelignende snude og en buttet krop. Deres pels er mørk med sølvringe på ryggen og siderne og en sølvfarvet bug. Afhængigt af underart og kondition kan den voksne størrelse svinge fra 100 til 175 cm og veje fra 32 til 140 kg. Sælen er i gennemsnit ca. 1,5 m lang og vejer ca. 50-70 kg (110-150 lbs). Deres små forreste svømmefødder har kløer, der er mere end 2,5 cm tykke, og som bruges til at lave åndehuller gennem 2 m tyk is.
backflippers
Udbredelsesområde og levested
Ringsæler lever i hele det Arktiske Ocean. De kan findes i Østersøen, Beringshavet og Hudsonbugten. De kan lide at hvile på isflager og bevæger sig længere mod nord for at finde tættere is. En underart kan findes i ferskvand.
Livshistorie
Hunnerne bliver kønsmodne ved 4 års alderen. Hannerne bliver først kønsmodne i en alder af 7 år. I ynglesæsonen om foråret laver hunnerne huler i den tykke is og føder i disse strukturer. Hunnerne føder en enkelt unge i marts eller april efter en drægtighedsperiode på 9 måneder. Hvalpene fravænnes efter en måned. De opbygger et tykt lag spæk.
Hunnerne begynder normalt at parre sig i slutningen af april. Hannerne strejfer rundt på isen for at finde en partner. Når de er fundet, kan hannen og hunnen tilbringe flere dage sammen, inden de parrer sig. Derefter leder hannen efter en anden mage.
Ringsæler lever omkring 25 til 30 år. De er ensomme dyr. De adskiller sig fra hinanden med hundreder af meter.
Unge af ringmærket sæl.
Kost
Ringsæler spiser en bred vifte af små byttedyr. De spiser 72 arter af fisk og hvirvelløse dyr. Deres foretrukne bytte er bl.a. mysider, rejer, arktisk torsk og sild. Når de spiser, dykker ringmærkede sæler ned til 10-45 m dybde (35-150 ft). Om sommeren lever ringsæler langs kanten af havisen efter polartorsk. På lavt vand lever de af mindre torsk. Ringmærkede sæler kan også spise sild, smelt, hvidfisk, skrubber, aborre og krebsdyr.
Rovdyr
Ringsæler er en vigtig fødekilde, især for isbjørne. I hvalpesæsonen tager polarræve og måger de unger, der er født uden for hvalpene. Dræberhvaler, grønlandshajer og lejlighedsvis hvalrosser jager dem i vandet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en ringsæl?
A: En ringsæl er en øreløs sæl, der lever i de arktiske og subarktiske områder.
Q: Hvad er størrelsen på en ringsæl?
A: En ringsæl er sjældent mere end 1,5 m lang og er en lille sæl.
Q: Hvad er det karakteristiske mønster hos en ringsæl?
A: En ringsæl har mørke pletter omgivet af lysegrå ringe.
Q: Hvor lever ringsæler?
A: Ringsæler lever i hele Det Arktiske Ocean, i Beringshavet og Det Okhotske Hav så langt sydpå som Japans nordkyst i Stillehavet, og langs Grønlands og Skandinaviens nordatlantiske kyster så langt sydpå som Newfoundland, og de omfatter to ferskvandsunderarter i Nordeuropa.
Q: Hvad er den mest udbredte og vidtstrakte issæl på den nordlige halvkugle?
A: Ringsælen er den mest udbredte og vidtstrakte issæl på den nordlige halvkugle.
Q: Hvad er en isbjørns kost?
A: Ringsæler er et af isbjørnens vigtigste byttedyr.
Q: Hvem spiser ringsæler?
A: Oprindelige folk i Arktis har længe spist ringsæler som en del af deres kost.
