Dungan (Hui-sprog): En mandarin-dialekt skrevet med kyrillisk
Opdag Dungan (Hui-sprog): en mandarinsk dialekt skrevet med kyrillisk, bevaret af Dungan-folket med unikke arabisk-persiske lånord og tæt gensidig forståelse med kinesiske dialekter.
Dungan er modersmålet for Dungan-folket, en etnisk gruppe, der lever i områder i det tidligere Sovjetunionen og Xinjiang, og som er efterkommere af Hui-folket. Dunganerne kalder deres eget sprog for Hui-sproget. Det er et dattersprog til mandarin-kinesisk baseret på Gansu- og Shaanxi-dialekter, og talere af begge dialekter kan i vid udstrækning forstå hinanden. Dette kaldes gensidig intelligibilty. Ligesom kinesisk er det både tonalt og analytisk. Forskellene mellem dungan og kinesisk er dog, at dungan skrives med kyrilliske i stedet for kinesiske tegn, og der er forskelle i ordforrådet. Dungan har flere arabiske og persiske låneord, og flere termer bruges ikke længere i standardkinesisk.
Oprindelse og historisk baggrund
Dungan-sproget stammer fra de mandarin-dialekter, som taltes af Hui-muslimer i det nordvestlige Kina. Mange Dungan-familier flygtede til Centralasien i kølvandet på oprøret i Kina i midten af 1800-tallet (Dungan-oprøret) og bosatte sig i områder, der i det 20. århundrede blev en del af Sovjetunionen. Deres sprog bevarede mange træk fra de oprindelige Gansu- og Shaanxi-dialekter, men udviklede sig også under indflydelse fra omgivelsernes sprog og sovjetisk sprogpolitik.
Udbredelse og antal talere
Dungan tales i dag primært i Centralasien — især i Kirgisistan, Kasakhstan og til dels Uzbekistan — samt af mindre grupper i Rusland og af efterkommere i andre lande. Antallet af talere er relativt beskedent og anslås til flere titusinder; nøjagtige tal varierer efter kilde. Dungan-samfundene bruger ofte også russisk og de lokale tyrkiske sprog som kontakt- og administrationssprog.
Skriftsystem
En af de mest markante forskelle mellem dungan og kinesiske varianter er skriften. Historisk brugte mange muslimske kinesere varianter af arabisk skrift (fx Xiao'erjing) til at skrive kinesiske dialekter. I Sovjetperioden gennemgik dungan først en kort latiniseringsperiode under de skriftpolitiske reformer i 1920'erne–1930'erne og overgik senere til et standardiseret kyrillisk alfabet. Denne overgang blev iværksat som en del af sovjetiske sprogregleringer og gjorde det muligt at integrere dungan i det skriftlige kulturliv i Centralasien. I dag skrives dungan i det kyrilliske alfabet, hvilket adskiller det tydeligt fra standardkinesisk, der bruger kinesiske tegn.
Sproglige træk
- Tonalt: Ligesom mandarin er dungan et tonalt sprog, hvilket betyder, at toneforskelle kan ændre betydningen af et ord.
- Analytisk syntaks: Grammatikken er i høj grad analytisk (ordstilling og hjælpeord bærer grammatiske funktioner frem for bøjning).
- Fonetiske særpræg: Dungan bevarer en række udtaleformer og morfologiske træk, som er tæt på de nordvestlige kinesiske dialekter, men påvirkes også af russisk og lokale centralasiatiske sprog, hvilket har skabt nye udtale- og låneordsmønstre.
Ordforråd og påvirkninger
Dungan indeholder en betydelig mængde lånord fra flere kilder. På grund af den muslimske baggrund er der bevaret arabiske og persiske religiøse og kulturelle ord i sproget. Samtidig har længerevarende kontakt med russisk og de lokale tyrkiske sprog ført til adskillige russiske og tyrkiske lån. Derudover findes arkaismer og udtryk, som i dag er sjældne eller forsvundet i mandarin-kinesisk.
Gensidig forståelighed
Der er høj grad af gensidig förståelighed mellem dungan og de mandarin-dialekter, som det stammer fra; mange mandarin-talende kan forstå dungan i større eller mindre grad, især hvis de kender accenterne fra Gansu og Shaanxi. Dog kan forskelle i ordforråd, udtale og især skrift gøre kommunikationen vanskeligere på skriftlig form, fordi dungan anvender kyrillisk i stedet for kinesiske tegn.
Nuværende status og brug
Dungan har en levende mundtlig tradition i de lokalsamfund, hvor sproget tales. Der findes litteratur, aviser og undervisningsmateriale på dungan i kyrillisk skrift, om end ressourcerne er begrænsede sammenlignet med større sprog. Ungdommen i dungan-samfundene er ofte tosprogede eller flersprogede — ud over dungan taler mange også russisk og de nationale sprog i deres respektive lande. Sprogets fremtid afhænger af lokalsamfundenes sprogpolitik, uddannelse og den sproglige prestige i mødet med dominerende sprog som russisk og kinesisk.
Yderligere noter
- Dungan er et interessant eksempel på, hvordan et kinesisk talesprog kan bevare sin kendsgerning som en variant af mandarin, men samtidig udvikle sig særpræget gennem migration, religionskultur og kontakt med andre sprog.
- Forskere inden for sprogvidenskab og historie studerer dungan for at få indsigt i dialektkontinuitet, sproglig kontakt og scriptpolitikkens rolle i sprogs udvikling.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Dungan-sproget?
A: Dungan er det oprindelige sprog for Dungan-folket.
Q: Hvem er Dungan-folket?
A: Dunganfolket er en etnisk gruppe, der lever i regioner i det tidligere Sovjetunionen og Xinjiang, og som er efterkommere af Hui-folket.
Sp: Hvad kalder dunganerne deres sprog?
A: Dunganfolket kalder deres eget sprog for Hui-sproget.
Spørgsmål: Hvad er Dungan-sproget baseret på?
Svar: Dungan-sproget er et dattersprog af mandarin-kinesisk, der er baseret på dialekter fra Gansu og Shaanxi.
Spørgsmål: Kan talere af både Gansu- og Shaanxi-dialekter forstå hinanden på dungan?
A: Ja, talere af både Gansu- og Shaanxi-dialekter kan i vid udstrækning forstå hinanden på Dungan. Dette kaldes gensidig forståelighed.
Spørgsmål: Har dungan nogen ligheder med kinesisk?
A: Ja, ligesom kinesisk er dungan både tonalt og analytisk.
Spørgsmål: Hvordan adskiller skrivesystemet på dungan sig fra det kinesiske system?
A: Dungan er skrevet med kyrilliske tegn i stedet for kinesiske. Desuden er der forskelle i ordforrådet, idet dungan har flere arabiske og persiske låneord og flere udtryk, der ikke længere bruges i standardkinesisk.
Søge