Aaron (Albert) Alexandre (hebraisk: אהרון אלכסנדר, omkring 1765/68 i Hohenfeld, Franken - 16. november 1850 i London, England) var en jødisk tysk-fransk-engelsk skakspiller og forfatter.

Aaron Alexandre blev uddannet som rabbiner, men forlod senere den religiøse tjeneste og engagerede sig i verdslige erhverv. Han ankom til Frankrig i 1793, hvor han i første omgang underviste i tysk og arbejdede som mekanisk opfinder. På et tidspunkt blev skak hans levevej, og han virkede herefter som fuldtids professionel skakspiller og forfatter.

Alexandre udgav i 1837 det ambitiøse værk Encyclopédie des échecs (Paris, 1837), en omfattende gennemgang af daværende kendte skakåbninger. I bogen benyttede han den algebraiske notation, hvilket var forholdsvis nyt i skaklitteraturen på denne tid, og han introducerede i sit notationssystem rokade-symbolerne 0-0 og 0-0-0-0. Hans encyklopædi søgte at systematisere åbningerne og samle så mange kendte varianter og partisekvenser som muligt, hvilket gjorde værket til en vigtig reference for samtiden.

Senere fokuserede Alexandre på slutspillet og problemskak. I 1846 udgav han en samling på omkring 2000 skakproblemer under titlen Collection des plus beaux Problèmes d'Echecs (Paris). Denne samling blev efterfølgende oversat til engelsk som Beauties of Chess (London) og til tysk som Praktische Sammlung bester Schachspiel-Probleme (Leipzig). Bøgerne indeholdt både taktiske problemer og slutspilsstudier og blev hurtigt standardværker for spillere og komponister.

Begge værker blev anerkendt som standardbøger i deres felt og vidnede om Alexandres brede og tekniske viden om skak. Udover sit forfatterskab optrådte Alexandre også som en af de skakspillere, der arbejdede i automaten kendt som tyrkeren, hvor en skjult operatør styrrede maskinens træk ved offentlige opvisninger.

Arv og betydning

  • Systematisering af åbninger: Alexandres encyklopædi var et tidligt forsøg på at samle og strukturere åbningsspillet, og den blev flittigt brugt af samtidige spillere.
  • Notationsudvikling: Ved at anvende den algebraiske notation og markere rokade på sin måde bidrog han til standardiseringen af skaknotation.
  • Problemer og slutspil: Hans store samling af problemer og studier gjorde hans arbejde til en vigtig kilde for undervisning i taktik og slutspil.
  • Kulturel figur: Som jødisk indvandrer, tidligere rabbiner og senere professionel skakspiller illustrerer han de kulturelle og sociale skift i Europa i slutningen af 1700- og starten af 1800-tallet.

Alexandre døde i London den 16. november 1850. Hans bøger fortsatte med at påvirke skaklitteraturen i årtierne efter hans død, og han huskes i dag både for sine publikationer og for sin rolle i skakhistorien som en af de tidlige formidlere og systematikere inden for spillets teori.