Adèle Alphonsine Dumilâtre (30. juni 1821–4. maj 1909) var en fransk balletdanserinde tæt knyttet til den romantiske ballet. Hun blev født i Paris som datter af Michel Dumilâtre, en skuespiller ved Comédie-Française. Hendes far havde håbet, at hun ville blive tragedienne, men Adèles talent for dans førte hende til Paris-operaen, hvor hun hurtigt gjorde sig bemærket.
Karriere
Hun optrådte regelmæssigt fra omkring 1840 til 1848 og steg hurtigt fra mindre roller til hovedroller på Opéra de Paris. Som attenårig dansede hun La Sylphide, en central rolle i den romantiske ballettes repertoire. Hun skabte også den berømte rolle som Myrtha i Giselle, Wiliernes kolde og autoritære dronning, en fortolkning der bidrog til at definere rollen for senere generationer. Derudover skabte hun titelrollen i Lady Henriette.
Adèle Dumilâtres sceneoptræden blev rost for sin tekniske sikkerhed, elegance og dramatiske nærvær — kvaliteter, der matchede tidens idealer for den romantiske ballerina: lethed, pointearbejde og udtryksfuld mimik. Hendes position ved Opéra blev desuden understøttet af velstående beskyttere, som var almindeligt for tiden og hjalp med at sikre engagementer og sociale forbindelser.
Udover Paris optrådte hun også i internationale scener som Milano og London. I London skabte hun titelrollen i Marmorjomfruen (1845) af Arthur Saint-Léon, hvilket understregede hendes internationale anseelse i midten af 1840'erne.
Senere liv og arv
I 1848 giftede hun sig med Louis Drake y del Castillo og trak sig stort set tilbage fra scenen for at vie sig til familien; parret fik tre børn. Adèle Dumilâtre døde i Paris i 1909 og blev begravet på Montmartre-kirkegården.
Hun huskes i ballethistorien især for skabelsen af Myrtha i Giselle og for sin rolle i at formidle den romantiske ballets æstetik. Hendes storesøster, Sophie Dumilâtre, var også en fremtrædende ballerina i Paris, så familien har efterladt et tydeligt aftryk på 1800-tallets franske balletmiljø.
