Skaknotation — guide til algebraisk og beskrivende notation og historie

Komplet guide til skaknotation: lær algebraisk og beskrivende notation, historien bag systemet, praktiske eksempler, turneringsregler og hvordan du skriver træk korrekt.

Skaknotation er en metode til at nedskrive skaktræk: Når en spiller har foretaget et træk, skriver begge spillere det ned. Dette er obligatorisk i alle organiserede skakbegivenheder

Hvad indeholder en notering

Et skaktræk i notationen bør som regel indeholde:

• træknummeret (f.eks. 1., 2., ...),
brikken der flyttes (i algebraisk notation udelades bonden normalt),
• det felt brikken går til (f.eks. e4),
• i visse tilfælde feltet brikken kommer fra (valgfrit eller nødvendigt ved tvetydighed),
• angivelse af slag (ofte x eller «×»),
• angivelse af særlig begivenhed såsom rokade, bondeforvandling, en passant, check og skakmat.

Der findes andre notationer til registrering af stillinger, og elektroniske formater til spiludveksling (se afsnit om PGN/FEN).

^p275

Historie og typer af notation

Der har været måder at beskrive bevægelser på helt fra begyndelsen. Manuskripter med trækbeskrivelser er kendt på arabisk (9. århundrede) og fra Europa (13. århundrede).^p275 Disse tidlige notationer er som regel ret besværlige; "kongens bonde går to huse frem".^{p229; 469; 848}

To hovedtyper skiller sig ud:

• Beskrivende notation (descriptive): Hvert felt beskrives ud fra spillerens eget synspunkt, f.eks. 1 P-K4 P-K4. Felternes navne ændrer sig for sort og hvid, og det kan gøre det sværere at læse partier på tværs af sprog og spillere.
• Algebraisk notation: Hvert felt har en entydig betegnelse med en kolonne (a–h) og en række (1–8), f.eks. 1 e4 e5. Denne form er i dag standard i hele verden og anvendes i skakbøger, turneringsprotokoller og databaser.

I algebraisk notation benyttes typisk store bogstaver for officerer: K (konge), Q (dronning), R (tårn), B (løber), N (springer) — bonden angives normalt uden bogstav. I dansk praksis bruges ofte samme bogstaver som i engelsk notation.

Algebraisk notation — praktiske regler og symboler

• Slag markeres med x eller «×», f.eks. Bxe4 (løber slår på e4).
• Rokade: O-O (kort / kongeside) og O-O-O (lang / dronningeside).
• Check markeres normalt med +, skakmat med # (eller »0‑0« ikke korrekt — undgå denne forvirring: rokade er O-O / O-O-O).
• Bondeforvandling skrives f.eks. e8=Q (bonde går til e8 og forvandles til dronning); nogle skriver også e8(Q) eller e8D i dansk tekst.
• En passant kan angives som fx exd6 e.p. eller blot exd6 med kommentaren, men praksis varierer.
• Ved tvetydighed indsættes oprindelsesfilen eller -rækken: fx Nbd2 (springer fra b‑filen til d2) eller N1c3 (springer fra 1. række til c3).

Eksempel på et parti i algebraisk notation

Et velkendt parti begynder ofte som:

1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 a6 4. Ba4 Nf6 5. O-O Be7

Her fremgår træknummer, hvem der flytter (i linjen), brikker og felter, samt rokade.

Beskrivende notation — hvorfor falmede den væk

Beskrivende notation var almindelig i ældre skakbøger på mange sprog, men den mistede popularitet fordi den er mindre entydig ved oversættelse og ved læsning af stillinger fra modstanderens synsvinkel. Algebraisk notation er enklere at standardisere, især for internationale publikationer og computere.

Moderne praksis, turneringsregler og elektroniske formater

• I organiserede turneringer er det som hovedregel påkrævet, at spillere nedskriver trækene. Reglerne kan dog have undtagelser ved hurtigskak eller blitz, og der findes særlige bestemmelser for situationer med meget kort betænkningstid. For nøjagtige og aktuelle regler bør man konsultere de gældende FIDE Laws of Chess eller turneringsbestemmelser.
• Portable Game Notation (PGN) er et udbredt tekstformat til lagring og udveksling af partier. PGN indeholder både headertags (f.eks. spilleres navne, sted, resultat) og selve træklisten i algebraisk notation.
• Forsætningsnotation som FEN (Forsyth–Edwards Notation) bruges til at beskrive en enkelt stilling fuldstændigt (placering af brikker, side til træk, rettigheder til rokade, mv.).
• Figurnotation (figurtegn i stedet for bogstaver) anvendes i internationale tidsskrifter og bøger, så brikkerne er let genkendelige uanset sprog.

Tips til at skrive og læse notation

• Brug algebraisk notation — det er hurtigst og mest udbredt.
• Lær symbolerne for slag, rokade, check og forvandling udenad.
• Når du noterer manuelt i turneringer, vær konsekvent (fx altid bruge x ved slag) og sørg for klar tvetydighedsangivelse ved flere ens brikker, der kan gå til samme felt.
• Brug PGN til at gemme og analysere partier elektronisk — de fleste skakprogrammer kan importere og eksportere PGN.

Algebraisk notation

Trækkene i et skakspil skrives ned ved hjælp af en særlig notation. ^{Artikel 8 og tillæg E} Normalt anvendes algebraisk skaknotation. I algebraisk notation har hvert felt ét og kun ét navn (uanset om man ser fra Hvids side af brættet eller fra Sorts side af brættet). Her skrives træk i formatet: forkortelse for den flyttede brik - fil hvor den flyttede - række hvor den flyttede. F.eks. betyder Qg5 "dronning flytter til g-filen og 5. række" (dvs. til feltet g5). Hvis der er to brikker af samme type, der kan bevæge sig til samme felt, tilføjes endnu et bogstav eller tal for at angive den fil eller rang, hvorfra brikken flyttede sig, f.eks. betyder Ngf3 "springer fra g-feltet flytter sig til feltet f3". Bogstavet P, der viser en bonde, bruges ikke, så e4 betyder "bonde flytter til feltet e4".

Hvis brikken slår en brik, skrives "x" foran det felt, som den slagne brik lander på. Eksempel: Bxf3 betyder "løberen slår på f3". Når en bonde slår en brik, bruges den fil, hvorfra bonden forlod den, i stedet for en stykkes bogstav. Eksempel: exd5 betyder "bonde slår på d5".

Hvis en bonde flytter til ottende række og dermed bliver forfremmet, skrives den valgte brik efter trækket, f.eks. e1Q eller e1=Q. Rokering skrives med de specielle notationer 0-0 for rokering på kongesiden og 0-0-0-0 for rokering på dronningesiden. Et træk, der sætter modstanderens konge i skak, har normalt notationen "+" tilføjet. Skakmat kan skrives som # eller ++. Ved partiets afslutning betyder 1-0 "Hvid har vundet", 0-1 "Sort har vundet" og ½-½ er remis.

Skaktræk kan også vises med tegnsætningstegn og andre annotationssymboler. For eksempel: ! betyder et godt træk, !! betyder et meget godt træk, ? betyder et dårligt træk, ?? betyder et meget dårligt træk (nogle gange kaldet en blunder), !? betyder et kreativt træk, der måske er godt, og ?! betyder et tvivlsomt træk. F.eks. kan en slags simpel "fælde", kendt som lærernes mat, som i diagrammet til højre, registreres i fuld notation:

1. e2-e4 e7-e52
. Qd1-h5?! Nb8-c63
. Bf1-c4 Ng8-f6?? (3....Qe7 er bedre)
4. Qh5xf7# 1-0

Her er et berømt kortspil i den mere sædvanlige korte notation:

Réti v Tartakower, Wien 1910

1. e4 c6
2. d4 d5
3. Nc3 dxe4
4. Nxe4 Nf6
5. Qd3?! e5?!
6. dxe5 Qa5+
7. Bd2 Qxe5
8. 0-0-0-0 Nxe4??
9. Qd8+!!! Kxd8
10. Bg5+ Kc7
11. Bd8# 1-0

Figur-notation

♖ ♜; ♘ ♞; ♗,♝; ♕,♛; ♔, ♚

Det er algebraisk notation med små figurer i stedet for bogstaver til brikkerne. Figur-notation anvendes i trykt skak og computerskak. Da man undgår begyndelsesbogstaver for brikkerne, er det mere internationalt.

Réti v Tartakower, Wien 1910

1. e4 c6
2. d4 d5
3. ♘c3 dxe4
4. ♘xe4 ♞f6
5. ♕d3?! e5?!
6. dxe5 ♛a5+
7. ♗d2 ♛xe5
8. 0-0-0-0 ♞xe4???
9. ♕d8+!! ♚xd8
10. ♗g5+ ♚c7
11. ♗d8# 1-0

Den "lærde makker"


Algebraisk skaknotation

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er skaknotation?

Q: Hvorfor er det obligatorisk at skrive træk ned i organiserede skakbegivenheder?

Sp: Hvilke elementer skal indgå i et skaknotationssystem?

Sp: Hvad er de tidligst kendte notationer til registrering af skaktræk?

Spørgsmål: Hvad er beskrivende notation?

Spørgsmål: Hvad er algebraisk notation?

Q: Hvad er formålet med at bruge algebraisk notation?

Søg efter bogstav