Cyclamen (persisk viol) – slægt, arter, udseende og udbredelse

Cyclamen (persisk viol): Lær om 20 arter, knolde, bladvækst, blomster og broget løv samt udbredelse fra Middelhavet til Iran — botanik, udseende og levevis.

Cyclamen er en slægt med ca. 20 arter af blomstrende planter. Den er traditionelt blevet placeret i familien Myrsinaceae, men moderne taksonomi (APG-systemet) har ofte indordnet slægten i Primulaceae-gruppen, så begge betegnelser kan mødes i litteraturen. Slægten er mest kendt under sit videnskabelige navn Cyclamen. Den kaldes ofte persisk viol — selvom den ikke er beslægtet med violer — og undertiden også fejlagtigt primula, fordi Cyclamen tidligere blev grupperet sammen med primula-slægten.

Udbredelse og habitat

Cyclamen stammer fra det østlige Middelhavsområde: fra Middelhavsområdet og Vest- og Sydeuropa (bl.a. Spanien) østpå til Iran. De findes også i dele af det nordøstlige Afrika, herunder Nordafrika og dele af Somalia, samt i Anatolien, Balkan og Kaukasus. Artenes foretrukne biotoper er ofte skovkanter, skyggefulde klippesprækker, krat og tørre, stenede skråninger, hvor sommeren kan være varm og tør — hvilket forklarer deres formørkningsstrategi og knoldstruktur.

Udseende og vækstform

Cyclamen er flerårige urter, der har en oftest flad, halvt underjordisk knold (dannet af hypokotyl), typisk 4–12 cm i diameter. Knolden fungerer som et vand- og næringsdepot og producerer nye skud hvert år. Knoldens øverste del sender enkelte stængler op, og hver stængel bærer enten et blad eller en blomst — altså én blomst eller ét blad pr. stilk. Stænglerne til blade og blomster ligner hinanden i udseende, men varierer i længde; bladene sidder ofte på stængler omkring 6 cm høje, mens blomsterstilke kan være kortere eller længere afhængig af arten.

Bladene er ofte runde til hjerteformede og kan være ensfarvede grønne eller brogede med sølv- eller lyse mønstre. Nogle botanikere mener, at den brogede farve tjener som en form for naturlig forstyrrende camouflage, som kan mindske dyrenes græsningsskader.

Blomsterne har fem kronblade, som ofte er tilbagestrøgne (reflekterede), hvilket giver cyclamen deres karakteristiske "vip-udseende". Farverne spænder fra hvidt over lyserødt til dyb purpur og rødligt. Blomstringstidspunkt varierer meget mellem arter: nogle blomstrer om efteråret, andre om vinteren eller foråret.

Arter og kulturvarianter

Der findes omkring 20 arter, hvoraf flere er almindeligt dyrkede eller vigtige for avl af potteplanter. Nogle velkendte arter er Cyclamen persicum (ofte dyrket som stue- eller pottecyclamen), Cyclamen hederifolium (ivy-leaved cyclamen, blomstrer ofte om efteråret), Cyclamen coum, Cyclamen purpurascens og Cyclamen neapolitanum. Mange moderne sorter og hybrider er avlet for større blomster, forskellig farve og mørkere eller mere dekorative blade.

Dyrkning og pasning

Cyclamen er populære som potteplanter og til udplantning i frodige, skyggefulde bede i mildere klimaer. Nogle grundlæggende råd:

• Vanding: Hold moderat fugtighed i vækstsæsonen, men undgå gennemblødning. De fleste arter har en tør sommertid, hvor bladene visner ned — reducér vanding i denne hvileperiode.
• Jord: Let, godt drænet jord eller en porøs pottemuld passer bedst. Stående vand fører let til knoldråd.
• Lys: Lys skygge er ideel; direkte varm eftermiddagssol er ofte skadelig, især for potteplanter.
• Temperatur: Mange cyclamen foretrækker kølige til moderate temperaturer i vækst- og blomstringsperioden.

Formering

De fleste cyclamen formeres fra frø; frøspiring kan være langsom, og kultivering fra frø kræver tålmodighed. Pottecyclamen (C. persicum) dyrkes også vegetativt for at bevare sorter. Nogle arter kan formeres ved deling af store knolde, men frø er den mest almindelige metode i naturen og i avl.

Pollination og frøspredning

Blomsterne bestøves af forskellige insekter, ofte bier og humlebier, afhængig af art og blomstringstid. Frugten er en kapsel, der udvikler sig fra en spiralformet frugtplante, som tørres og åbner sig ved modenhed. Mange cyclamen-frø besidder næringsrige vedhæftninger (elaiosomer) og spredes af myrer (myrmekochori), som transporterer frøene tilbage til deres rede og dermed hjælper til spredning og etablering.

Skadedyr, sygdomme og bevarelse

Almindelige problemer ved dyrkning inkluderer cyclamen mite (en meget lille mider), botrytis (gråskimmel), rod- og knoldråd ved overvanding samt bladlus og snegle i udearealer. I naturen trues enkelte arter af habitatnedbrydning, overopsamling til handel og fragmentering af levesteder; enkelte nært beslægtede og lokaliserede arter kan være sårbare eller truede.

Brug

Cyclamen er primært prydplanter, anvendt både som potteplanter indendørs og som botaniske haveplanter i egnede udendørs områder. De dekorative blade og de karakteristiske, langstilkede blomster gør dem populære i blomsterkultur og havebrug.

Samlet set er Cyclamen en slægt med særlige tilpasninger til tørre, skyggefulde levesteder, interessante biologiske træk (knolde, myrmekochori) og stor variation i udseende, hvilket gør den både botanisk spændende og dyrkningsmæssigt attraktiv.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er cyklamen?

Q: Hvilken familie er Cyclamen en del af?

Sp: Hvad er nogle andre navne for Cyclamen?

Sp: Hvor kommer Cyclamen-planter fra?

Sp: Hvilken type planter er Cyclamen?

Sp: Hvornår producerer Cyclamen-planter blade og blomster?

Sp: Hvorfor dør Cyclamen-planternes blade ned i den varmeste del af Middelhavssommeren?

Søg efter bogstav