Belladonna (Atropa belladonna): Giftig natskygge – egenskaber og udbredelse
Belladonna (Atropa belladonna) – giftig natskygge: læs om egenskaber, fare, habitat og udbredelse i Europa, Nordafrika og Asien samt vigtige advarsler om forgiftning.
Dødlig natskygge eller belladonna (Atropa belladonna) er en velkendt, kraftig flerårig busk i natskyggefamilien (Solanaceae). Planten bliver typisk 1–2 meter høj, har blanke, mørkegrønne blade og karakteristiske klokkeformede blomster i violette til brunrøde nuancer. Frugten er en blank, sort bælgfrugt (bær) på størrelse med et kirsebær.
Beskrivelse
Blomsterne er klokkeformede og ensomme i bladhjørnerne. Efter blomstring dannes sorte, skinnende bær fyldt med mange frø. Bladene er lancetformede og sidder vekselstille på stilkene. Hele planten indeholder alkaloider som atropin, skopolamin og hyoscyamin, som står for dens stærke giftighed og fysiologiske virkninger.
Fordeling og habitat
Oprindeligt voksede den i Europa, Nordafrika og Asien. Den er også forekommet i Nordamerika, men er der mindre almindelig. Normalt vokser den i skygge og halvskygge og trives sjældent i direkte, hårdt sollys. Den foretrækker ofte jord, der er rig på kalksten og ses i løvskove, krat, hegns- og vejkanter samt forladte haver. Planten etablerer sig gerne på forstyrrede og næringsrige steder.
Giftighed og symptomer
Alle dele af planten er giftige, især rødder og bær. Små mængder kan være farlige, især for børn og mindre dyr, fordi bærrene ser tiltalende og søde ud.
- Tidlige symptomer: mundtørhed, rødme i ansigtet, udvidede pupiller, sløret syn, hjertebanken og tør hud.
- Alvorlige symptomer: hallucinationer, forvirring, kramper, høj feber, vejrtrækningsproblemer, bevidstløshed og i sjældne tilfælde død ved store indtag.
Historisk og medicinsk brug
Historisk er belladonna blevet brugt både som lægemiddel og som gift. Navnet Atropa henviser til den græske skæbnegudinde Atropos, som klipper livets tråd, og afspejler plantens dødelige potentiale. I renere, kontrollerede former er atropin og andre alkaloider udvundet fra planten brugt medicinsk — f.eks. til at udvide pupiller og som modgift ved visse forgiftninger — men sådanne anvendelser kræver lægelig kontrol.
Sikkerhed og førstehjælp
Ved mistanke om indtag: kontakt straks Giftlinjen eller alarmcentralen. Giv ikke noget at spise eller drikke med mindre andet er anbefalet af sundhedspersonale.
- Søg akut lægehjælp ved synlige symptomer eller når indtag ikke kan udelukkes.
- Fjern eventuelle rester af plantemateriale fra mund og hud, og skyl grundigt med vand.
- Medicin som physostigmin kan i hospitalsregi anvendes som antidot mod antikolinerge symptomer, men må kun gives af læger.
Forebyggelse og bekæmpelse
For at undgå forgiftninger bør man:
- Undlade at samle eller spise vilde bær, medmindre man med sikkerhed kender arten.
- Fjerne planten fra områder, hvor børn leger eller husdyr færdes — brug handsker, da huden kan optage stoffer.
- Ved bekæmpelse graves planterne op inklusive rødderne for at forhindre genvækst; bær og plantedele skal bortskaffes forsvarligt.
Bemærk: Belladonna er interessant både botanisk og historisk, men dens giftighed gør, at respekt og forsigtighed er afgørende ved enhver kontakt.
En busk af belladonna.
Bær af belladonna.
Belladonna er giftig
De fleste dele af planten er kendt for at være meget giftige. Børn er døde efter at have spist så få som tre bær. Et blad indeholder nok gift til at slå en voksen ihjel. Roden indeholder normalt mest gift.
Giften i planten hedder atropin.
Virkninger af giften
Virkningerne af atropin er udvidede (store) pupiller, hallucinationer og synsvanskeligheder (synet er måske ikke så skarpt som altid, det kan være svært at fokusere på et objekt). Problemer med at holde sig oprejst, følelse af at flyve og at være forvirret er også symptomer. Den ramtes puls bliver hurtigere og hurtigere, og den hastighed, hvormed hjertet slår, vil stige. Toxisk reaktion på atropin forårsager feber, delirium, stupor og udslæt på hoved, hals og øvre del af bagkroppen. Der kan forekomme uro, tale- og synkebesvær. Koma og kramper kommer normalt før døden.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er dødelig natskygge?
A: Dødelig natskygge er en hårdfør flerårig busk og et medlem af natskyggefamilien.
Q: Hvor kommer dødbringende natskygge oprindeligt fra?
A: Dødelig natskygge kommer oprindeligt fra Europa, Nordafrika og Asien.
Q: Er dødbringende natskygge almindelig i Nordamerika?
A: Nej, dødbringende natskygge er langt mindre almindelig i Nordamerika.
Q: I hvilken type miljø vokser dødbringende natskygge typisk?
A: Dødelig natskygge vokser typisk i skyggen og på steder, hvor jorden er rig på kalksten.
Q: Tåler dødelig natskygge direkte sollys?
A: Nej, dødbringende natskygge kan ikke lide direkte sollys.
Q: Er dødelig natskygge en giftig plante?
A: Ja, dødbringende natskygge er giftig.
Q: Kan dødelig natskygge bruges til medicinske formål?
A: Ja, i små doser kan nogle dele af natskyggeplanten bruges til medicinske formål.
Søge