Sankt Cuthbert – Angelsaksisk munk, biskop og Nordenglands skytshelgen
Lær om Sankt Cuthbert — angelsaksisk munk, biskop og Nordenglands skytshelgen; hans liv, mirakler og arven fra Lindisfarne til Durham.
Saint Cuthbert (ca. 634 – 20. marts 687) var en angelsaksisk munk, biskop og eremit knyttet til klostrene Melrose og Lindisfarne i kongeriget Northumbria, som dengang dækkede det nordlige England og det sydøstlige Skotland helt op til Firth of Forth. Han blev en af middelalderens mest ærværdige helgener i England, og hans kult står i centrum for Durham Cathedral. Cuthbert anses som den nordlige Englands skytshelgen, og hans festdag fejres den 20. marts.
Liv og virke
Cuthbert stammer ifølge traditionen fra landsbyen i det nordlige Northumbria og begyndte sit liv som fårehyrde, hvilket ofte fremhæves i beretninger om hans beskedne opvækst. Han trådte senere ind i det kristne klosterliv, først på Melrose og derefter på Lindisfarne, hvor han levede under indflydelse af kendte åndelige ledere som Sankt Aidan. Cuthbert udmærkede sig ved streng askese, flittig bøn og stor omsorg for de syge og nødlidende.
Han tjente både som munk, prior og for en kort periode som biskop af Lindisfarne, inden han valgte at trække sig tilbage til et eremitliv på øen Inner Farne. I denne tid som biskop og som munk omtales han i kilderne som en heltemodig hyrde af sjæle, kendt for sin fromhed og for helbredende mirakler.
Eremitliv og mirakler
Cuthbert tiltrak sig stor berømmelse for påståede mirakuløse bedrifter: helbredelser, visioner og profetiske indskydelser. Hagiografiske beretninger beskriver også, hvordan han kunne tæmme vilde dyr, og hvordan naturen syntes at reagere på hans fromhed — ofte fremstilles han med dyr som trofaste ledsagere i billedkunst og legender.
Som eremit boede Cuthbert isoleret på Inner Farne, hvor han levede enkelt og tiltrak besøgende og pilgrimme, der søgte råd eller helbredelse. Han døde den 20. marts 687 på Inner Farne. Kort efter hans død udviklede hans grav sig til et sted for andagt og mirakuløse beretninger.
Relikvier, Lindisfarne Gospels og veneration
Da Cuthberts grav blev åbnet i 698, berettes det, at hans legeme var bevaret — det såkaldte incorruptio — og dette styrkede hans status som helgen. Hans grav og senere relikvier blev centrum for en stærk kult, og Lindisfarne blev et vigtigt pilgrimssted. De berømte Lindisfarne Gospels, et af de mest betydningsfulde illuminerede manuskripter fra den angelsaksiske periode, menes at være skabt som en gave til Cuthberts helgenlæg og hans shrine.
På grund af vikingeangreb og ustabilitet måtte Lindisfarne-munkene i løbet af 800–900-tallet flytte rundt med relikvierne. Relikvierne blev i en periode opbevaret andre steder i regionen, indtil fællesskabet sluttelig etablerede sig ved Chester-le-Street og senere flyttede relikvierne til Durham, hvor de i 995 blev overført til den katedral, der siden er blevet centrum for hans kult. Durham udviklede sig til et af Englands vigtigste pilgrimssteder i middelalderen, indtil Reformationens omvæltninger i 1500-tallet ændrede forholdene for helgendyrkelsen.
Arv og betydning
Cuthbert har efterladt sig en varig religiøs og kulturel betydning i det nordlige England. Han er ofte afbildet i bispeklæder med kendetegnende symboler, og mange kirker, kapeller og lokaliteter bærer hans navn. Hans historie rummer elementer af askese, pastoral omsorg, mirakelberetninger og et stærkt bånd til det lokale landskab og havet — træk, som har gjort ham til et særligt symbol for kristen fromhed i nord.
Relikviernes historie, Lindisfarne Gospels og Durham Cathedrals rolle som pilgrimssted har gjort Sankt Cuthbert til genstand for både religiøs ærbødighed og historisk interesse. Hans festdag den 20. marts markeres fortsat i kirkelig kalender og lokal tradition, og hans liv bliver studeret af både historikere, teologer og kulturinteresserede.
Senere i livet
I 676 begyndte han at leve som eneboer og trak sig tilbage til en grotte på Lindisfarne. Efter en tid slog han sig ned på en af Farneøerne syd for Lindisfarne og gjorde sit liv mere simpelt.
I 684 blev Cuthbert valgt til biskop af Lindisfarne på en synode i Twyford (menes at være det nuværende Alnmouth), men han var ikke villig til at forlade sin pensionering og påtage sig sit hverv. Det var først efter et besøg fra en stor gruppe, herunder kong Ecgfrith, at han indvilligede i at vende tilbage og påtage sig biskoppens pligter. Han blev indviet i York den 26. marts 685. Efter julen 686 vendte han imidlertid tilbage til sin celle på Inner Farne Island, hvor han endte med at dø den 20. marts 687 e.Kr. Han blev begravet på Lindisfarne, og hans jordiske rester blev senere flyttet til Durham Cathedral.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Sankt Cuthbert?
A: Sankt Cuthbert var en angelsaksisk munk, biskop og eremit med tilknytning til klostrene Melrose og Lindisfarne i kongeriget Northumbria.
Q: Hvor boede Sankt Cuthbert?
A: Sankt Cuthbert boede i kongeriget Northumbria, som på det tidspunkt i moderne forstand omfattede det nordlige England samt det sydøstlige Skotland så langt nordpå som Firth of Forth.
Q: Hvad blev Sankt Cuthbert til efter sin tid i klostrene?
A: Efter sin tid i klostrene blev Sankt Cuthbert en af de vigtigste middelalderhelgener i England, og hans kult er centreret i Durham Cathedral.
Q: Hvad betragtes Sankt Cuthbert som?
A: Sankt Cuthbert betragtes som skytshelgen for det nordlige England.
Q: Hvornår er Sankt Cuthberts festdag?
A: Sankt Cuthberts festdag er den 20. marts.
Q: Hvad er de to klostre, som Sankt Cuthbert er forbundet med?
A: Sankt Cuthbert er forbundet med klostrene i Melrose og Lindisfarne.
Q: Hvor ligger Durham Cathedral?
A: Durham Cathedral ligger i England.
Søge