COVID-19-testning: Definition, typer, resultater og begrænsninger

COVID-19-testning: Lær om testtyper (virus/antistoffer), fortolkning af resultater, testnøjagtighed, begrænsninger og betydning for dødelighed og flokimmunitet.

COVID-19-testning kan hjælpe med at finde SARS-CoV-2-virus. Der findes to typer test; den ene kan finde viruset, og den anden kan finde antistoffer, der produceres som reaktion på infektion.

På grundlag af resultaterne af disse prøver kan der findes en nøjagtig dødelighed for sygdommen og niveauet af flokimmunitet i befolkningen. Det vides dog stadig ikke, hvor længe immuniteten vil vare, og hvor effektiv den vil være.

Tidligt i pandemien — og især i marts 2020 — var testkapaciteten begrænset i mange lande, og det betød, at der manglede pålidelige data om udbredelsen af virussen.

Typer af test

• Nukleinsyreamplifikationstest (f.eks. RT‑PCR): Påviser genetisk materiale fra SARS‑CoV‑2 (viral RNA). RT‑PCR er meget følsom og bruges til at diagnosticere aktiv infektion. Prøvemateriale tages ofte som næse‑ eller halspodning eller fra spyt. Man bør være opmærksom på, at RT‑PCR kan registrere virusrester længe efter, at en person ikke længere er smitsom.
• Antigentest: Påviser virale proteiner (antigener). Antigentests er hurtige og kan udføres ved punkt‑afpleje (point‑of‑care), men er mindre følsomme end RT‑PCR. De er mest pålidelige, når viral belastning er høj (typisk omkring symptombegyndelse).
• Antistoftest (serologi): Påviser kroppens immunrespons, fx IgM og IgG‑antistoffer. Antistoftest kan vise, om en person har været udsat for virus tidligere, men de anvendes ikke til at diagnosticere helt tidlige, aktive infektioner, fordi antistoffer først udvikles efter dage til uger. Vaccination påvirker også antistofsvar og fortolkning.

Hvordan man tolker resultater

• Positiv RT‑PCR: Indikerer tilstedeværelse af viralt RNA — ofte tegn på infektion. Det betyder som regel, at personen enten er smitsom eller har været det for nyligt.
• Positiv antigentest: Som regel et tegn på aktiv infektion med høj viral belastning; nyttig til hurtig screening.
• Positiv antistoftest: Indikerer tidligere eksponering eller vaccination. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med fuldstændig eller varig beskyttelse, da antistofniveauer og neutraliserende effekt kan variere.
• Negativ test: Kan betyde, at personen ikke er smittet, men også at prøvetagning er udført for tidligt/for sent, prøven er dårlig, eller testen har begrænset følsomhed—særligt ved antigentest. Ved mistanke om infektion kan gentestning eller en anden prøvetype være nødvendig.
• Forudsigelsesværdi: Testers praktiske pålidelighed i en population afhænger af sygdomsprævalens. Ved lav udbredelse stiger risikoen for falske positive; ved høj udbredelse stiger risikoen for falske negative konsekvenser.

Begrænsninger og fejlkilder

• Timing: Prøvens pålidelighed afhænger af, hvornår i sygdomsforløbet prøven tages. Tidlige eller meget sene prøver giver øget risiko for falsk negative.
• Prøvetagning: Fejlagtig prøvetagning (dårlig podningsteknik, forkert opbevaring/transport) reducerer følsomheden.
• Testens ydeevne: Sensitivitet og specificitet varierer mellem fabrikater og metoder (RT‑PCR vs. antigen vs. serologi).
• Fortolkning efter vaccination: Vacciner fremkalder antistoffer, hvilket kan komplicere tolkningen af serologiske undersøgelser (skal skelne mellem infektions‑ og vaccineinducerede antistoffer, hvor relevant).
• Varierende immunitet: Selv med positiv antistoftest kendes varighed og styrke af immunitet endnu ikke fuldt ud, og tilstedeværelse af antistoffer er ikke altid ensbetydende med steriliserende beskyttelse.

Offentlige sundhedsformål

• Testning bruges til at spore smitteudbrud, isolere smittebærere og bryde smittekæder.
• Serologiske undersøgelser (antistofstudier) anvendes til at estimere hvor mange, der tidligere har været inficeret, hvilket hjælper med vurderinger af flokimmunitet og til beregning af befolknings‑dødelighed.
• Data fra testning danner grundlag for anbefalinger om smitteforebyggelse, ressourcetildeling og vaccinationstrategier, men fortolkningen skal tage højde for testbegrænsninger og testkapacitet.

Praktiske råd

• Søg test ved symptomer, ved bekræftet eksponering eller i forbindelse med sundhedsmyndigheders anbefalinger (fx før hospitalbesøg, rejse eller ved smitteudbrud).
• Følg lokale sundhedsmyndigheders vejledning om type af test og timing (RT‑PCR vs. antigen).
• Vent med at stole på en enkelt negativ antigentest ved høj mistanke — overvej RT‑PCR eller gentestning efter nogle dage.
• Isolér ved symptomer eller positiv test, og følg anbefalet karantænepolitik indtil du har fået og forstået testresultater samt rådgivning fra sundhedsmyndighederne.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er COVID-19-testning?

Q: Hvad er de to typer af COVID-19-tests?

Q: Hvad kan man finde ud af ud fra resultaterne af COVID-19-tests?

Q: Ved man, hvor længe immuniteten mod COVID-19 vil vare?

Q: Hvad er status for pålidelige data om COVID-19 i marts 2020?

Q: Hvad bruges PCR til i COVID-19-test?

Q: Hvad er den anden type COVID-19-test?

Søg efter bogstav