Koralslanger er en stor gruppe af elapid-slanger kendetegnet ved klare, ofte advarselsfarvede bånd eller ringe. Man deler dem almindeligvis i to hovedgrupper: de såkaldte Old World koralslanger og New World koralslanger. Begge grupper er giftige, men arterne varierer i udseende, biologi og giftstyrke.

  • Der findes 11 arter af den gamle verdens koralslange i én slægt (Calliophis)
  • Der er over 65 anerkendte arter af koralslanger fra den nye verden i tre slægter (Leptomicrurus, Micruroides og Micrurus).

Udseende og farver

Koralslanger er ofte tydeligt mønstrede med kombinationer af rødt, gult/hvidt og sort i brede eller smalle bånd. Farvemønstret fungerer som advarselsfarvning (aposematisme) over for potentielle rovdyr. Mange arter er slanke og forholdsvis små sammenlignet med andre giftige slanger. Nordamerikanske arter har i gennemsnit en længde på omkring 91 cm, men der er rapporteret individer på op til ca. 150 cm.

Levested og tilpasninger

Koralslanger lever i en række habitater fra tørre buskarealer til tropisk regnskov. Nogle arter er mere knyttet til fugtige områder og skovbunden, mens andre forekommer i mere åbne områder. Der findes også koralslanger, der lever tæt ved eller i vand; disse arter har ofte flade haler, der virker som en svømmefinne og hjælper ved vandbevægelse.

Hugtænder og gift

Ligesom alle elapide slanger har koralslanger forreste, indskudsfaste hugtænder (proteroglyfe), som bruges til at injicere deres gift. gift (nogle koralslanger har bagtandede hugtænder). Disse forstørrede og ofte hule tænder overfører giften til byttet. Giftens virkning er oftest neurologisk — den påvirker nervesystemet og kan føre til muskellammelse.

Føde

Koralslanger ernærer sig hovedsageligt af andre små rygsøjledyr. Typiske byttedyr omfatter mindre slanger, øgler, frøer samt fugle- og gnaverunger. De indfanger ofte byttet ved at bide og holde fast, så giften kan trænge ind — i modsætning til mange hugorme, som ofte bider og slipper igen.

Adfærd og bid

Koralslanger er generelt sky og ikke aggressive over for mennesker. De bider sjældent, og i områder som USA udgør de mindre end én procent af de registrerede slangebid hvert år. Når bid opstår, er giftens symptomer ofte langsomt indsættende; alvorlig forgiftning kan dog kræve intensiv behandling, herunder støtte af vejrtrækningen.

Symptomer ved forgiftning og behandling

Typiske symptomer på koralslangeforgiftning inkluderer dobbeltsyn eller sløret syn, hængende øjenlåg (ptose), svaghed i musklerne, besværet synkning og i alvorlige tilfælde respirationssvigt på grund af lammelse af åndedrætsmuskulaturen. Virkningen kan være forsinket i flere timer, så selv tilsyneladende milde bid bør vurderes af sundhedspersonale.

Behandling består af hurtig transport til hospital, observation og efter behov administration af specifikt antistof (antivenom) samt understøttende pleje som mekanisk ventilation. Lokale førstehjælpsmetoder som at skære i såret, sugegiften ud eller anvende stramme omslag (tourniquet) anbefales ikke, da de kan gøre mere skade end gavn.

Efterligning og identifikation

Mange ikke-giftige slanger efterligner koralslangers farvemønster (batesiansk efterligning) for at afskrække rovdyr — et kendt eksempel i Nordamerika er kongekobra-lignende Lampropeltis-arter (kingsnakes). Der findes rimeregler som "Red touch yellow, kill a fellow; red touch black, venom lack", men sådan huskeremse er upålidelig uden lokal viden, da farvemønstre og variationer kan føre til fejltolkning. Derfor bør man aldrig forsøge at bestemme giftighed udelukkende ud fra en huskeregel.

Reproduktion og livscyklus

De fleste koralslanger er æglæggende (ovipare) og lægger et lille antal æg, som de nogle gange opvarter eller skjuler i forliste træstammer eller under løv. Ungerne er almindeligvis fuldt udviklede og selvstændige ved udklækningen.

Bevarelse og sikkerhed

Nogle koralslangearter er sjældne eller dårligt kendte, og lokal ødelæggelse af levesteder truer bestandene. Generelt er det sikreste valg ved møde med en koralslange at holde afstand, lade slangen være i fred og kontakte lokale vildtmyndigheder eller eksperter, hvis der er behov for at flytte den. Forsøg aldrig at håndtere eller fange en koralslange, medmindre du er uddannet og udstyret til det.

Bemærk: Taksonomi og artsantallet kan ændre sig med nye videnskabelige undersøgelser; beskrivelser og klassifikationer af koralslanger revideres løbende.