Slægtskab
Slægtskab ("blodsforbindelse", af latin consanguinitas) betyder at være i samme slægtskab som en anden person. Slægtskab betyder også at nedstamme fra den samme forfader som en anden person. I lovgivningen i mange jurisdiktioner er der fastsat grader af slægtskab i forbindelse med forbud mod seksuelle relationer og ægteskab. Reglerne om slægtskab bruges også til at bestemme arvinger til et bo. Disse er i henhold til de love, der regulerer intestate succession. Disse varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion.
Historie
De fleste kulturer har forbudt ægteskaber mellem personer, der er nært beslægtede i blodet (slægtskab). Der var dog nogle undtagelser. Brødre og søstre samt fædre og døtre blev ofte gift i det gamle Egypten. Disse var primært begrænset til den kongelige familie fra de tidligste tider. Nogle teorier hævder, at det styrkede en konges krav på tronen. I den bibelske historie giftede Abraham sig med sin (halv)søster Sara.
De fleste tidlige samfund havde regler eller love, der begrænsede ægteskab mellem slægtskabsforbindelser. Så farerne ved indavl må have været kendt for dem.
Romersk civilret
I det gamle Rom blev ægteskabet reguleret af civilretten. I henhold til romersk civilret var det forbudt for par at gifte sig, hvis de var inden for fire grader af slægtskab. De germanske folkeslag havde også regler mod sådanne ægteskaber, men de var ikke så strenge.
Europa i middelalderen
I det 5. århundrede, efter at det romerske imperium brød sammen, overtog kirken reguleringen af ægteskabet. I begyndelsen havde de ikke stor indflydelse. Kirkens magt over ægteskabet voksede gradvist. I begyndelsen fulgte kirken den romerske civilret. I det niende århundrede hævede kirken antallet af forbudte grader til syv. De ændrede også den metode, hvormed de blev beregnet. Europas adel giftede sig normalt inden for deres egen sociale klasse. Til sidst blev de for indbyrdes forbundne til at gifte sig efter kirkens regler. Mange fandt det nødvendigt at trodse kirken. I 1215 reducerede det fjerde Laterankoncil antallet af forbudte grader af slægtskab fra syv tilbage til fire. Paven havde beføjelse til at ophæve reglerne for bestemte par. Ofte blev der givet pavelige dispensationer, som tillod nært beslægtede par at gifte sig. Disse var næsten altid forbeholdt kongelige og adelige personer. Nogle gange brugte kirken slægtskab til at blokere for ægteskab, som i tilfældet med Vilhelm Erobreren og Matilda af Flandern. I 1049 nægtede pave Leo IX at tillade ægteskabet. Han angav ikke nogen grund, men de to var fætre og kusiner. De giftede sig alligevel. Ti år senere, i 1059, gav pave Nikolaus II endelig dispensation til deres ægteskab. På trods af restriktioner og love var ægteskaber mellem slægtninge ikke ualmindeligt i Europa op til det 20. århundrede.
Fælles forfader
Graden af slægtskab kan illustreres ved hjælp af en slægtskabstabel. Hvert niveau af slægtskabsforbindelse (dvs. generation eller meiose) vises som en række. Personer med et kollateralt slægtskabsforhold har samme række. Konsanguinitet (blodsforhold) er forskelligt fra affinitet (forhold gennem ægteskab), men har tidligere været forbudt i samme grad.
Genetiske definitioner
| Gennemsnitligt delt DNA mellem slægtninge | |
| Gennemsnitlig delt DNA | Forholdet |
| 100% | enæggede tvillinger |
| 50% | forælder/barn |
| 25% | bedsteforældre/barnebarn |
| 12.5% | oldeforældre / oldebarn |
| 6.25% | tipolde-oldeforældre / tipolde-oldebarn |
| 3.125% | tip-tip-tip-tip-tip-oldeforældre / tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldebarn |
| 50% | fuld søskende |
| 37.5% | trekvart-søskende |
| 25% | halvsøskende |
Spørgsmål og svar
Q: Hvad betyder konsangvinitet?
A: Konsangvinitet betyder at være af samme slægtskab som en anden person eller at nedstamme fra den samme forfader som en anden person.
Q: Hvad er oprindelsen til udtrykket consanguinity?
A: Udtrykket consanguinity kommer fra det latinske ord consanguinitas.
Q: Hvordan bruger lovene i mange jurisdiktioner regler om konsangvinitet?
A: Love i mange jurisdiktioner bruger regler om konsangvinitet til at opstille grader af konsangvinitet, når de forbyder seksuelle relationer og ægteskab. Disse regler bruges også til at bestemme arvinger til en ejendom i henhold til love, der regulerer intestat arv.
Q: Har alle jurisdiktioner de samme regler for slægtskab?
A: Nej, reglerne for slægtskab varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion.
Q: Hvad er formålet med at opstille slægtskabsgrader i forbindelse med ægteskab?
A: Formålet med at opstille slægtskabsgrader i forbindelse med ægteskab er at forhindre incestuøse forhold.
Q: Hvordan bruges regler om slægtskab til at bestemme arvinger til et bo?
A: Regler om blodsbeslægtethed bruges til at bestemme, hvem der er den afdødes nærmeste slægtning, for at afgøre, hvem der skal arve deres ejendom.
Q: Er consanguinitet det samme som affinitet?
A: Nej, consanguinity og affinity er to forskellige begreber. Blodsbeslægtethed henviser til blodsbeslægtethed, mens slægtskab henviser til slægtskab ved ægteskab eller adoption.
