Kortison: Steroidhormon — funktion, medicinsk brug og bivirkninger
Kortison — steroidhormon fra binyrerne: funktion, medicinsk brug, behandlingsformer og bivirkninger. Læs om effekt, risici og anvendelser.
Kortison er et steroidhormon med 21 kulstofatomer. Dets kemiske navn er 17-hydroxy-11-dehydrocorticosteron. Det er et af de vigtigste hormoner, der frigives af binyrerne som reaktion på stress og på signal fra hypofysen (ACTH). Kortison deltager i regulering af stofskiftet, væskebalancen og immunsystemets aktivitet. Ved medicinsk brug fungerer kortison som en del af gruppen kortikosteroider, der påvirker mange kroppens celler gennem glukokortikoidreceptorer.
Hvordan kortison virker
Kemisk er kortison nært beslægtet med kortisol. Kortison er i praksis et inaktivt forstadium, som i væv omdannes til det aktive hormon kortisol ved enzymet 11β-hydroxysteroid dehydrogenase (11β-HSD1). Aktive glukokortikoider trænger ind i cellerne, binder til glukokortikoidreceptorer og ændrer geners udtryk. Resultatet er blandt andet nedsat produktion af inflammatoriske cytokiner, færre immuncellers migration til skadesteder og hæmning af immunologiske reaktioner. Samlet fører dette til reduceret betændelse, smerte og hævelse.
Medicinsk brug
Kortison og andre kortikosteroider anvendes vidt:
- Akutte allergiske reaktioner og anafylaksi (ofte systemisk eller intravenøst).
- Kroniske inflammatoriske sygdomme som leddegigt, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og inflammatorisk tarmsygdom.
- Hudsygdomme (fx eksem, psoriasis) ved lokal/topikal behandling.
- Injektion i led (intra-artikulært) eller omkring sener ved lokal inflammation.
- Forebyggelse af afstødning efter organtransplantation.
- Substitution ved binyrebarkinsufficiens (ofte med andre steroider som hydrokortison).
Kortikosteroider kan gives på flere måder: oralt, intravenøst, intramuskulært, inhaleret, topisk (cremer) eller intra-artikulært. Valg af præparat og administrationsvej afhænger af sygdommen, ønsket effekt og bivirkningsprofil.
Bivirkninger og risici
Selvom kortison effektivt dæmper inflammation, kan både korttids- og langtidsbehandling give bivirkninger. Almindelige bivirkninger ved systemisk behandling omfatter søvnproblemer, humørændringer, øget appetit, væskeretention, forhøjet blodtryk og forhøjet blodsukker. Ved langtidsbehandling kan man se:
- Cushing-lignende træk: rundere ansigt, central fedme.
- Osteoporose og øget risiko for knoglebrud.
- øget infektionsrisiko og svækket sårheling.
- muskelsvaghed, hudtynding og let blå mærker.
- glaukom og grå stær ved langvarig behandling, især ved øjendråber.
- væksthæmning hos børn ved længerevarende højdosisbehandling.
En særlig risiko er, at kroppens egen produktion af binyrebarkhormon undertrykkes ved længerevarende brug. Hvis medicinen stoppes brat, kan det føre til binyrebarkinsufficiens og i værste fald en livstruende adrenal krise. Derfor skal dosen ofte trappes langsomt ned (se afsnit om praktiske råd).
Praktiske råd ved medicinsk brug
- Følg lægens anvisning: Brug kun kortison så længe og i den dosis, lægen har ordineret.
- Titrering og seponering: Ved længerevarende behandling aftales som regel en plan for gradvis nedtrapning for at undgå binyrebarkundertrykkelse.
- Monitorering: Blodtryk, blodsukker, knogletæthed (DEXA), øjenundersøgelser og screening for infektioner kan være relevante under behandling.
- Vaccinationer: Levende vacciner anbefales normalt ikke ved betydelig immunsuppression.
- Samtidig sygdom: Diabetes, hypertension, mavesår og osteoporose kræver særlig opmærksomhed og eventuel forebyggende behandling.
Interaktioner og forholdsregler
Kortikosteroider påvirkes af og påvirker andre lægemidler. Visse svampedræbende midler eller HIV-midler, der hæmmer leverenzymet CYP3A4, kan øge steroidniveauet i kroppen og forstærke bivirkninger. NSAID kan øge risikoen for maveblødning ved samtidig steroidbrug. Informér altid din læge om alle medicin og kosttilskud.
Særlige situationer
Graviditet og amning: Kortikosteroider kan bruges i graviditet, hvis fordelene opvejer risikoen, men valg af præparat og dosis tilpasses individuelt. Børn kræver særlig opmærksomhed pga. risiko for væksthæmning. Ældre patienter overvåges for knogleskørhed og infektioner.
Tadeus Reichstein, E.C. Kendall og P.S. Hench modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1950 for deres opdagelse af kortison og dets medicinske anvendelser.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er kortison?
A: Kortison er et steroidhormon med 21 kulstofatomer, som er et af de vigtigste hormoner, der frigives af binyrerne som reaktion på stress.
Q: Hvad er det kemiske navn for kortison?
A: Det kemiske navn for kortison er 17-hydroxy-11-dehydrokortikosteron.
Q: Hvad er forholdet mellem kortisol og kortison med hensyn til kemisk struktur?
A: Kortison er nært beslægtet med kortisol, hvad angår den kemiske struktur.
Q: Hvordan bruges kortison til behandling af sygdomme?
A: Kortison bruges til at behandle en række lidelser og kan administreres på forskellige måder.
Q: Hvilke virkninger har kortison på immunsystemet?
A: Kortison undertrykker immunsystemet, hvilket reducerer inflammation, smerte og hævelse på skadestedet.
Q: Hvilke risici er der forbundet med langvarig brug af kortison?
A: Langvarig brug af kortison har risici.
Q: Hvem vandt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1950 for deres opdagelse af kortison?
A: Tadeus Reichstein, E.C. Kendall og P.S. Hench blev tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1950 for deres opdagelse af kortison.
Søge