Chris Gueffroy: Sidste dræbte ved Berlinmuren (1989)
Chris Gueffroy (21. juni 1968 i Pasewalk – natten mellem 5. og 6. februar 1989 i Berlin) var den sidste person, der blev dræbt af grænsetropperne, da han forsøgte at flygte over Berlinmuren. Hans død markerer et af de sidste og mest symbolske eksempler på det menneskelige tab ved den indre tyske grænse før murens fald.
Baggrund
Berlinmuren og den indre tyske grænse var strengt bevogtede. Schießbefehl — den såkaldte skyd-til-at-dræbe-ordre — betød, at grænsevagter fik klare instrukser om at bruge skydevåben mod mennesker, der forsøgte at krydse grænsen ulovligt. Ordren og det omfattende system af vagter, hegn og patruljer blev administreret af myndighederne i Østtyskland, herunder grænsetropperne og Nationale Volksarmee (NVA).
Flugtforsøget
Natten mellem den 5. og 6. februar 1989 forsøgte Chris Gueffroy og hans ven Christian Gaudian at flygte fra Østberlin til Vestberlin. De valgte et sted ved Britz-kanalen, og ifølge senere forklaringer havde de indtryk af, at skyd-til-at-dræbe-ordren var blevet lempet eller stoppet.
Da de klatrede op ad det sidste metalhegn ved kanalen, blev de opdaget af grænsetropperne og beskudt. Gueffroy blev ramt af adskillige skud i brystet og døde i grænsestriben. Gaudian blev hårdt såret, men overlevede og blev senere arresteret.
Retsopgør og straf
Efter sin arrestation blev Christian Gaudian retsligt forfulgt og dømt af distriktsdomstolen i Pankow for et forsøg på ulovlig grænseovergang ("versuchten ungesetzlichen Grenzübertritts im schweren Fall"). Den 24. maj 1989 idømtes han tre års fængsel. I september 1989 blev han løsladt mod kaution af den østtyske regering, og den 17. oktober 1989 blev han overført til Vestberlin.
De fire grænsevagter, der deltog i skudepisoden, modtog først en intern anerkendelse (Leistungsabzeichen der Grenztruppen) og en præmie på 150 østtyske mark fra chefen for de lokale grænsevagter, Erich Wöllner. Efter genforeningen af Øst- og Vesttyskland blev de imidlertid retsforfulgt i Berlin for deres rolle i skydningen.
- To af vagterne blev løsladt i januar 1992.
- Ingo Heinrich, den vagtsoldat, der affyrede det dræbende skud, blev oprindeligt idømt tre et halvt års fængsel. Bundesgerichtshof (Tysklands føderale domstol) nedsatte senere straffen til en betinget dom på to år i 1994.
I 2000 blev to tidligere SED-funktionærer, Siegfried Lorenz og Hans-Joachim Böhme, stillet for retten i forbindelse med dødsfaldene på den indre tyske grænse, herunder Gueffroy-sagen. De blev først frikendt på grund af manglende beviser for, at de havde haft mulighed for at ophæve Schießbefehl. Sagen blev genoptaget, og den 7. august 2004 blev begge fundet skyldige og idømt en betinget dom på 15 måneder hver. Dommeren begrundede de forholdsvis milde straffe med, at der var gået lang tid siden hændelserne. Dette var den sidste straffesag om dødsfald ved den indre tyske grænse.
Mindesmærke og eftermæle
Som et symbol på de menneskelige omkostninger ved Berlinmuren og den østtyske grænsepolitik blev der den 21. juni 2003 – hvad der ville være været Chris Gueffroys 35-års fødselsdag – opført et mindesmærke på bredden af Britz-kanalen. Monumentet er tegnet af den berlinske kunstner Karl Biedermann og markerer stedet samt tjener som et varsel om, hvad politisk opdeling og militær håndhævelse kan føre til.
Gueffroys død står i dag som et stærkt symbol på den tragiske pris, mange mennesker betalte for frihedsforsøgene ved Berlinmuren. Hans sag bidrog til den offentlige debat om ansvar og retfærdighed i tiden efter Tysklands genforening og er fortsat del af mindet om den delte tyske historie.
Monument opstillet i 2003 ved Britz-kanalen i Berlins bydel Treptow-Köpenick i 2003
Mindeplade til minde om Chris Gueffroy. I baggrunden ses den delvist ødelagte mur i nærheden af Reichstag. Vinter 1989/90.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Chris Gueffroy?
A: Chris Gueffroy var en 21-årig østtysk mand, som forsøgte at flygte fra Østberlin til Vestberlin natten mellem den 5. og 6. februar 1989. Han var den sidste person, der blev dræbt af grænsetropper, mens han forsøgte at krydse Berlinmuren.
Spørgsmål: Hvad skete der, da han forsøgte at flygte?
A: Da Gueffroy og hans ven Christian Gaudian forsøgte at krydse grænsen nær Britz-kanalen, blev de set og beskudt af grænsetropper fra Den Nationale Folkehær (NVA). Gueffroy blev ramt i brystet af ti skud og døde i grænsestriben, mens Gaudian blev hårdt såret og arresteret.
Spørgsmål: Hvad skete der med dem, der var ansvarlige for hans død?
A: De fire grænsevagter fik i første omgang en pris fra deres chef, Erich Wöllner, og en præmie på 150 østtyske mark hver. Efter genforeningen af Øst- og Vesttyskland blev de retsforfulgt af Berlins landsret. Ingo Heinrich, som affyrede det skud, der dræbte Gueffroey, blev idømt tre et halvt års fængsel; denne straf blev dog senere nedsat til en betinget dom på to år i 1994. I 2000 blev to SED-funktionærer stillet for retten for Gueffroys død, men blev frikendt på grund af manglende beviser for, at de kunne have ophævet skudordren; sagen blev dog genoptaget den 7. august 2004, hvor begge mænd blev fundet skyldige og fik en betinget dom på 15 måneder hver på grund af den tid, der var gået siden begivenhederne.
Spørgsmål: Hvilket monument er dedikeret til Chris Gueffroy?
Svar: Den 21. juni 2003 - som ville have været hans 35-års fødselsdag - blev der på bredden af Britz-kanalen i bydelen Britz opført et monument designet af Berlin-kunstneren Karl Biedermann til minde om Chris Gueffroy.
Spørgsmål: Hvordan gik det Christian Gaudian efter flugtforsøget med Chris?
A: Christian Gaudian overlevede skuddet, men fik alvorlige kvæstelser; han blev arresteret kort efter og blev den 24. maj 1989 idømt tre års fængsel for at forsøge at krydse grænsen ulovligt ("versuchten ungesetzlichen Grenzübertritts im schweren Fall"). Han blev dog i sidste ende løsladt mod kaution i september 1989 af den østtyske regering, som overførte ham den 17. oktober 1989 til Vestberlin efter genforeningen af Øst- og Vesttyskland.
Spørgsmål: Hvornår fandt genforeningen sted mellem Øst- og Vesttyskland?
Svar: Genforeningen mellem Øst- og Vesttyskland fandt sted i oktober 1989 efter Berlinmurens fald tidligere samme år.
