Christine de Pizan, undertiden kendt som de Pisan, (Venedig 1364 - ca. 1430) var en italiensk fransk senmiddelalderlig forfatter. Hun tilbragte det meste af sin barndom og hele sit voksenliv i Paris og derefter i klosteret i Poissy. Hun skrev kun på sit adoptivsprog, middelfransk. Hun udfordrede den mandsdominerede kunstverden og er i dag kendt som Europas første professionelle kvindelige forfatter.

Christine skrev både digte og prosa. Hun udgav biografier, litterære forsvarsskrifter, politiske breve og bøger med praktiske råd til kvinder og adelen. I løbet af sin omkring 30-årige karriere fra 1399–1429 skrev hun i alt 41 værker. Hun blev gift i 1380 i en alder af 15 år og blev enke cirka ti år senere; da hun mistede sin ægtefælle, begyndte hun at forsørge sig selv og sine børn gennem sit forfatterskab og ved at søge patronage fra hoffet og adelen.

Liv og virke

Født i en familie med tilknytning til det franske hof fik Christine tidligt en uddannelse, som var usædvanlig for mange kvinder i hendes tid. Efter sin mands død gik hun over til at skrive professionelt: hun modtog bestillingsværker, dedikationer og gaver fra beskyttende mæcener, og flere af hendes manuskripter blev rigt illuminerede. Hun var aktiv i et miljø præget af krig (Hundredårskrigen) og politisk uro, og mange af hendes tekster afspejler et ønske om at give moralsk og praktisk vejledning til samfundets ledere og til kvinder i særdeleshed.

Værker og temaer

Christine brugte både allegori og historiske eksempler i sin litteratur og byggede ofte sine argumenter på citater fra autoriteter, bibelske figurer og berømte kvinders handlinger. Hendes mest kendte værker omfatter blandt andet:

  • Le Livre de la Cité des Dames (»Byen af Damer«) – et allegorisk forsvar for kvinders dyder og deres plads i samfundet, hvor hun bygger en tænkt by befolket af berømte og dydige kvinder.
  • Le Livre des Trois Vertus (ofte knyttet som en opfølger eller supplement til »Byen af Damer«) – praktiske råd om dyd og opdragelse rettet mod kvinder af adelen.
  • Digtet om Jeanne d’Arc (Ditié de Jehanne d'Arc) og flere politiske breve og pamfletter, hvor Christine kommenterer samtidens begivenheder og opfordrer til stabilitet og retfærdighed.

Et centralt tema i hendes forfatterskab er forsvaret af kvinders evner og anstændighed over for samtidig misogyn retorik, især den, der fremgår af populære værker som Roman de la Rose. Hun søgte at vise, at kvinder kunne være kloge, dydige og nyttige for fællesskabet, samtidig med at hun ofte formulerede sine råd i en måde, der appellerede til datidens normer og mæcener.

Indflydelse og eftermæle

Hendes indflydelse spredte sig til hele Europa gennem manuskripter og senere trykte udgaver. Hun inspirerede samtids- og senere læsere ved at vise, at en kvinde kunne gøre forfatterskab til sit levebrød og deltage i de intellektuelle diskussioner i samtiden. Mange samtidige og senere forfattere læste og citerede hende, og hendes værker cirkulerede i rigt illuminerede håndskrifter, som blev kopieret i flere lande.

Hendes indsats har gjort hende til en vigtig figur i studiet af kvinders litterære historie og middelalderens intellektuelle kultur. Nogle moderne forskere ser hende som et tidligt eksempel på »proto-feminisme« — en stemme, der talte for kvinders ret til uddannelse og respekt — mens andre forskere advarer imod at anvende moderne begreber såsom »feminisme« for direkte på hende. Nogle mener, at det er en overfortolkning at beskrive hende udelukkende som en radikal forkæmper for kvinders rettigheder; hun arbejdede ofte inden for samtidens rammer og rettede sine tekster mod adelen og magthaverne for at opnå reelle forbedringer i kvinders liv.

Hvor kan man finde hendes værker i dag?

Christine de Pizans værker findes i mange moderne udgaver og oversættelser, og originale manuskripter befinder sig i museer og biblioteker rundt omkring i Europa. Hendes bøger studeres i historiske, litterære og kønspolitiske forskningssammenhænge, og hun omtales ofte i litteraturhistorier som et centralt eksempel på en kvindelig intellektuel stemme i senmiddelalderen.