Bundesgerichtshof (BGH) – Tysklands højeste domstol for civil- og strafferet
Bundesgerichtshof (BGH) — Tysklands højeste domstol for civil- og strafferet. Få indsigt i sager, praksis og dommens betydning for tysk retssystem.
Bundesgerichtshof (BGH) er Tysklands øverste domstol for civile og strafferetlige sager. Den fungerer som den højeste instans i almindelige domstole og sikrer en ensartet fortolkning og anvendelse af civil- og strafferet i hele Tyskland.
Retsområder og begrænsninger
BGH behandler principielle spørgsmål om retstolkning og lovanvendelse i civile tvister og i straffesager. Domstolen prøver som hovedregel ikke nye faktiske omstændigheder; den vurderer primært, om der er sket fejl i retstolkningen eller i den juridiske behandling af en sag i de lavere instanser.
Konstitutionelle spørgsmål om forfatningsmæssige rettigheder falder uden for BGH's kompetence og afgøres af Bundesverfassungsgericht (Forbundsforfatningsdomstolen). På tilsvarende vis findes der andre specialiserede øverste domstole, som hver kun behandler sager inden for deres særlige retsområder:
- Bundesverfassungsgericht (Forbundsforfatningsdomstolen),
- Bundesarbeitsgericht (forbundsarbejdsdomstolen),
- Bundesfinanzhof (den føderale finansdomstol),
- Bundessozialgericht (forbundssocialdomstolen) og
- Bundesverwaltungsgericht (Forbundsforvaltningsdomstolen)
Ingen af disse øverste domstole kan almindeligvis appelleres videre. Den eneste almindelige undtagelse er, hvis der er tale om en krænkelse af en persons menneskerettigheder eller forfatningsmæssige rettigheder; sådanne spørgsmål kan indbringes for Bundesverfassungsgericht.
Organisation og arbejdsform
BGH er opdelt i adskilte senater (afdelinger), hvoraf nogle arbejder med civile emner (Zivilsenate) og andre med strafferetlige emner (Strafsenate). Hver senat består af flere dommere og en formand, og senaterne er ofte specialiseret i bestemte underområder som fx kontraktsret, skadeserstatning, immaterialret eller strafferetlige spørgsmål.
Domstolens afgørelser offentliggøres og tjener som retskilde ved at skabe retspraksis, der vejleder lavere domstole. I sager, hvor EU-ret er relevant, kan BGH stille præjudicielle spørgsmål til Den Europæiske Unions Domstol (CJEU) for at få afklaret fortolkningen af EU‑ret.
Sagsgang og klagemuligheder
I civil- og straffesager kan en part indbringe forhold, der angår lovanvendelsen, for BGH ved en revision eller et ankeinstempel, når de formelle vilkår er opfyldt. BGH prøver især retsanvendelsen og fortolkningen af loven; faktiske vurderinger fra underinstanser ændres kun i begrænsede tilfælde.
Sammensætning og udnævnelse
Dommerne ved BGH er erfarne jurister valgt til at varetage komplekse spørgsmål om retstolkning. Udnævnelsen af dommere til de føderale højesteretter sker efter faste procedurer, hvor blandt andet en udpegningskomité (Richterwahlausschuss) spiller en central rolle i udvælgelsen.
Placerings- og offentlig adgang
BGH har sæde i Karlsruhe, hvor domstolen fører sin daglige virksomhed. Mange af domstolens beslutninger er offentlige og tilgængelige i udskrift eller i elektroniske databaser, så borgere, advokater og lavere domstole kan følge retsudviklingen.
Praktisk betydning
BGH har stor betydning for rettens udvikling i Tyskland. Dets afgørelser skaber klarhed om, hvordan love skal forstås, og de sætter ofte retsligt aftryk i både privatretlige og strafferetlige spørgsmål. For personer, virksomheder og advokater er BGHs praksis derfor afgørende for at vurdere retlige risici og udfald i principielle sager.
Historie
Bundesgerichtshof blev oprettet i 1950. Dens hovedkvarter var i det gamle palads for "den arvelige storhertug" (arveprins) af Hessen i Karlsruhe.
En anden del, den 5. kriminalafdeling, er baseret i Villa Sack i Leipzig. Tanken var at flytte hele retten dertil efter genforeningen. Dommerne ønskede ikke at flytte, så i stedet blev kun den 5. kriminalafdeling flyttet fra Berlin til Leipzig.
Den 5. afdeling mødtes i Vestberlin, så appelsager kunne behandles i byen uden at skulle tage forbrydere på tværs af DDR. Forbundsforvaltningsdomstolen flyttede også ind i Villa Sack den 22. august 2002.
Domstole
Ny hovedkvarterbygning
Organisation
BGH er opdelt i "senater". Hvert senat har en dommer som formand og fire assessorer.
Der er
- tolv civile appelretter;
- fem appeldomstole for straffesager (herunder den med hjemsted i Leipzig), og
- otte specialiserede senater . Disse beskæftiger sig med
- Landbruget er vigtigt;
- Advokatsager (advokater og advokater);
- Notarielle anliggender;
- Patentagentforhold;
- Regnskabsmæssige anliggender;
- Tvister vedrørende skatterådgivere, men ikke skattesager, som behandles af den tyske finansdomstol i München;
- Kartel-senat;
- Sager om arbejde for den føderale regering, undtagen militærtjeneste, som behandles af den føderale forvaltningsdomstol.
Virksomhedsdistribution
Civile appeldomstole
Hvilket senat der behandler en sag, afhænger af, hvad sagen drejer sig om.
I. Ophavsret, varemærkerettigheder, uhæderlig konkurrence
II. Selskabsret
III. Statsligt ansvar
IV. Arveret og forsikringsret
V. Ejendomsret
VI. "Deliktsrecht" Erstatning efter ulovlige handlinger tort
VII. Planlægnings- og byggelovgivning og kontrakter
VIII. Forbruger- og lejelovgivning
IX. Advokaters og skatterådgiveres handlinger, insolvenslovgivning
X. Patent- og mønsterlovgivning, "artsbeskyttelse" (dvs. beskyttelse af typer af planter, som en forædler har dyrket),
Xa. Patentret, rejseaftaleret
XI. Bank-, låne- og børshandelslovgivning
XII. Familieret og erhvervslejelovgivning
Kriminelle afdelinger
Strafsenaterne behandler sager fra de 24 højere regionale domstole tysk: Oberlandesgerichte. Hvilket senat der er tale om, afhænger af, hvilken domstol appellen kommer fra.
1. Bamberg, Karlsruhe, München, Nürnberg og Stuttgart samt militærforbrydelser og forbrydelser mod det nationale forsvar, skatteret;
2. Frankfurt am Main, Jena, Koblenz og Köln;
3. Celle, Düsseldorf, Oldenburg og Slesvig samt forbrydelser i forbindelse med statens sikkerhed;
4. Hamm, Naumburg, Rostock, Saarbrücken og Zweibrücken, samt trafikforbrydelser;
5. (med base i Leipzig): Højesteret i Berlin og de højere regionale domstole i Brandenburg, Braunschweig, Bremen, Dresden og Hamburg samt skatte- og toldforbrydelser.
Præsidenter for Forbundsdomstolen
| Nej. | Navn | fødsel og død | Begyndelse af perioden | Udløb af perioden |
| 1 | Dr. h.c. Hermann Weinkauf | 10. februar 1894 - 9. juli 1981 | 1. oktober 1950 | 31. marts 1960 |
| 2 | Dr. Dr. Dr. h.c. Bruno Heusinger | 2. marts 1900 - 3. august 1987 | 1. april 1960 | 31. marts 1968 |
| 3 | Dr. Dr. h.c. Robert Fischer | 22. august 1911 - 4. marts 1983 | 1. april 1968 | 30. september 1977 |
| 4 | Prof. Dr. Gerd Pfeiffer | 22. december 1919 - 1. februar 2007 | 1. oktober 1977 | 31. december 1987 |
| 5 | Prof. Dr. Walter Odersky | * 17. juli 1931 | 1. januar 1988 | 31. juli 1996 |
| 6 | Dr. h.c. Karlmann Geiß | * 31. maj 1935 | 1. august 1996 | 31. maj 2000 |
| 7 | Prof. Dr. Günter Hirsch | * 30. januar 1943 | 15. juli 2000 | 31. januar 2008 |
| 8 | Prof. Dr. Klaus Tolksdorf | * 14. november 1948 | 1. februar 2008 |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Bundesgerichtshof?
A: Bundesgerichtshof er den højeste tyske domstol for civil- og strafferetlige spørgsmål.
Spørgsmål: Hvor mange højesteretter er der i Tyskland?
A: Der er fem højesteretter i Tyskland.
Spørgsmål: Hvad er de fire andre højesteretter i Tyskland?
A: De fire andre højesteretter er Bundesarbeitsgericht, Bundesfinanzhof, Bundessozialgericht og Bundesverwaltungsgericht.
Spørgsmål: Hvilken slags sager behandler højesteretterne?
A: Hver højesteret behandler sager inden for deres retsområder.
Spørgsmål: Kan nogen appellere fra en af de øverste domstole?
A: Nej, der kan ikke appelleres fra nogen af de øverste domstole, medmindre en persons menneskerettigheder berøres.
Spørgsmål: Hvilken slags sager vil falde ind under den føderale forfatningsdomstols kompetence?
A: Sager, der vedrører krænkelse af menneskerettighederne, vil falde ind under den føderale forfatningsdomstols kompetence.
Spørgsmål: Hvad er Forbundsforfatningsdomstolens rolle?
A: Forbundsforfatningsdomstolen er ansvarlig for at afgøre, om en persons menneskerettigheder er blevet krænket.
Søge