Højesteret (Tyskland)

Bundesgerichtshof (BGH) er den højeste tyske domstol for civil- og strafferetlige sager. Den er en af de seks øverste domstole i Tyskland.

er de andre højesteretter. De behandler kun sager inden for deres retsområder. Ingen af de øverste domstole kan appelleres, medmindre en persons menneskerettigheder er berørt, hvilket er et spørgsmål, som Bundesverfassungsgericht - den føderale forfatningsdomstol - skal afgøre.

Historie

Bundesgerichtshof blev oprettet i 1950. Dens hovedkvarter var i det gamle palads for "den arvelige storhertug" (arveprins) af Hessen i Karlsruhe.

En anden del, den 5. kriminalafdeling, er baseret i Villa Sack i Leipzig. Tanken var at flytte hele retten dertil efter genforeningen. Dommerne ønskede ikke at flytte, så i stedet blev kun den 5. kriminalafdeling flyttet fra Berlin til Leipzig.

Den 5. afdeling mødtes i Vestberlin, så appelsager kunne behandles i byen uden at skulle tage forbrydere på tværs af DDR. Forbundsforvaltningsdomstolen flyttede også ind i Villa Sack den 22. august 2002.

DomstoleZoom
Domstole

Ny hovedkvarterbygningZoom
Ny hovedkvarterbygning

Organisation

BGH er opdelt i "senater". Hvert senat har en dommer som formand og fire assessorer.

Der er

  • tolv civile appelretter;
  • fem appeldomstole for straffesager (herunder den med hjemsted i Leipzig), og
  • otte specialiserede senater . Disse beskæftiger sig med
    • Landbruget er vigtigt;
    • Advokatsager (advokater og advokater);
    • Notarielle anliggender;
    • Patentagentforhold;
    • Regnskabsmæssige anliggender;
    • Tvister vedrørende skatterådgivere, men ikke skattesager, som behandles af den tyske finansdomstol i München;
    • Kartel-senat;
    • Sager om arbejde for den føderale regering, undtagen militærtjeneste, som behandles af den føderale forvaltningsdomstol.

Virksomhedsdistribution

Civile appeldomstole

Hvilket senat der behandler en sag, afhænger af, hvad sagen drejer sig om.

I. Ophavsret, varemærkerettigheder, uhæderlig konkurrence

II. Selskabsret

III. Statsligt ansvar

IV. Arveret og forsikringsret

V. Ejendomsret

VI. "Deliktsrecht" Erstatning efter ulovlige handlinger tort

VII. Planlægnings- og byggelovgivning og kontrakter

VIII. Forbruger- og lejelovgivning

IX. Advokaters og skatterådgiveres handlinger, insolvenslovgivning

X. Patent- og mønsterlovgivning, "artsbeskyttelse" (dvs. beskyttelse af typer af planter, som en forædler har dyrket),

Xa. Patentret, rejseaftaleret

XI. Bank-, låne- og børshandelslovgivning

XII. Familieret og erhvervslejelovgivning

Kriminelle afdelinger

Strafsenaterne behandler sager fra de 24 højere regionale domstole tysk: Oberlandesgerichte. Hvilket senat der er tale om, afhænger af, hvilken domstol appellen kommer fra.

1. Bamberg, Karlsruhe, München, Nürnberg og Stuttgart samt militærforbrydelser og forbrydelser mod det nationale forsvar, skatteret;

2. Frankfurt am Main, Jena, Koblenz og Köln;

3. Celle, Düsseldorf, Oldenburg og Slesvig samt forbrydelser i forbindelse med statens sikkerhed;

4. Hamm, Naumburg, Rostock, Saarbrücken og Zweibrücken, samt trafikforbrydelser;

5. (med base i Leipzig): Højesteret i Berlin og de højere regionale domstole i Brandenburg, Braunschweig, Bremen, Dresden og Hamburg samt skatte- og toldforbrydelser.

Præsidenter for Forbundsdomstolen

Nej.

Navn

fødsel og død

Begyndelse af perioden

Udløb af perioden

1

Dr. h.c. Hermann Weinkauf

10. februar 1894 - 9. juli 1981

1. oktober 1950

31. marts 1960

2

Dr. Dr. Dr. h.c. Bruno Heusinger

2. marts 1900 - 3. august 1987

1. april 1960

31. marts 1968

3

Dr. Dr. h.c. Robert Fischer

22. august 1911 - 4. marts 1983

1. april 1968

30. september 1977

4

Prof. Dr. Gerd Pfeiffer

22. december 1919 - 1. februar 2007

1. oktober 1977

31. december 1987

5

Prof. Dr. Walter Odersky

* 17. juli 1931

1. januar 1988

31. juli 1996

6

Dr. h.c. Karlmann Geiß

* 31. maj 1935

1. august 1996

31. maj 2000

7

Prof. Dr. Günter Hirsch

* 30. januar 1943

15. juli 2000

31. januar 2008

8

Prof. Dr. Klaus Tolksdorf

* 14. november 1948

1. februar 2008

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Bundesgerichtshof?


A: Bundesgerichtshof er den højeste tyske domstol for civil- og strafferetlige spørgsmål.

Spørgsmål: Hvor mange højesteretter er der i Tyskland?


A: Der er fem højesteretter i Tyskland.

Spørgsmål: Hvad er de fire andre højesteretter i Tyskland?


A: De fire andre højesteretter er Bundesarbeitsgericht, Bundesfinanzhof, Bundessozialgericht og Bundesverwaltungsgericht.

Spørgsmål: Hvilken slags sager behandler højesteretterne?


A: Hver højesteret behandler sager inden for deres retsområder.

Spørgsmål: Kan nogen appellere fra en af de øverste domstole?


A: Nej, der kan ikke appelleres fra nogen af de øverste domstole, medmindre en persons menneskerettigheder berøres.

Spørgsmål: Hvilken slags sager vil falde ind under den føderale forfatningsdomstols kompetence?


A: Sager, der vedrører krænkelse af menneskerettighederne, vil falde ind under den føderale forfatningsdomstols kompetence.

Spørgsmål: Hvad er Forbundsforfatningsdomstolens rolle?


A: Forbundsforfatningsdomstolen er ansvarlig for at afgøre, om en persons menneskerettigheder er blevet krænket.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3