Den muntre fasan (Wallichs fasan, Catreus wallichii) — sårbar art
Den muntre fasan (Catreus wallichii) — unik, sårbar klippe- og skovfugl fra Himalaya/Nepal. Læs om dens biologi, trusler og bevarelse.
Den muntre fasan (Catreus wallichii), også kendt som Wallichs fasan (i Nepal: "Kahir", "Chihir"), er en sårbar art i fasanfamilien Phasianidae. Den er det eneste medlem af slægten Catreus.
Arten blev navngivet som Phasianus wallichi af den engelske zoolog Thomas Hardwicke i 1827; han opkaldte den efter den danske botaniker Nathaniel Wallich. Senere blev navnet ændret til det nuværende navn af den engelske ornitolog John Gould.
Beskrivelse
Catreus wallichii er en middelstor til stor fasan med karakteristisk lang hale og en tydelig fjerkrone. Hannen har ofte mere prangende fjerdragt end hunnen, med kontrasterende mønstre og længere halefjer, mens hunnen er mere afdæmpet og camoufleret. Begge køn har dog en markant topkam (crest) på hovedet, som giver det muntre udseende. Arten er tilpasset et liv på jord og i tæt buskvegetation, og den kan løbe hurtigt for at undslippe fare.
Udbredelse og habitat
Wallichs fasan forekommer i Himalaya-området og tilhørende bjergområder. Den lever typisk i skrånende terræn med blanding af åbne krat, kratbevoksede skråninger, bjergrigt skovland og alpint buskland. Arten findes i højder, hvor der er mosaikker af busk og spredte træer, der både giver fødegrundlag og dækning mod rovdyr og menneskelig forstyrrelse.
Adfærd og føde
Arten er primært jordlevende og temmelig sky. Den søger føde ved at skrabe i løv og jord efter frø, bær, knopper, insekter og andre smådyr. Wallichs fasan kan danne små grupper uden for yngletiden, men bliver mere territoriel og skjult under rugning. Den flyver kun korte distancer og foretrækker at flygte ved at løbe ind i tæt vegetation.
Reproduktion
Ynglesæsonen ligger typisk i de varmere måneder, hvor hunnen anlægger et reder på jorden, ofte skjult i tæt bevoksning eller mellem klipper og buske. Hunnen lægger flere æg og står i højere grad for rugningen, mens hannen kan beskytte territoriet. Ungerne er nidkært plejet i starten og følger ofte hunnen i tæt skjul, indtil de er store nok til at følge forældrenes adfærd og flytte rundt i terrænet.
Bevaringsstatus og trusler
Wallichs fasan er vurderet som sårbar, hvilket skyldes en kombination af habitattab, fragmentering af bestande og direkte påvirkning fra mennesker. De største trusler omfatter:
- Tab af egnet habitat til landbrug, skovrydning og præparering af skråninger til bebyggelse eller græsning
- Fragmentering, som isolerer bestande og mindsker genetisk udveksling
- Jagttryk og lokal udnyttelse, herunder indsamling af æg og jagt for kød eller fjer
- Menneskelig forstyrrelse i yngleområder, som kan føre til forladte reder
Bevaringsindsats og anbefalinger
For at sikre artens overlevelse anbefales en række tiltag på både lokalt og nationalt plan:
- Beskyttelse og genopretning af naturlige levesteder samt etablering og effektiv forvaltning af beskyttede områder
- Overvågning af bestandsudvikling og forskningsprojekter for bedre at forstå artens økologi og krav
- Inddragelse af lokalsamfund i bevaringsarbejde gennem bæredygtige forvaltningsmetoder og alternativer til jagt
- Miljøoplysning for at reducere menneskelig forstyrrelse i kritiske yngleområder
- Ved behov: koordinerede captive-breeding-programmer og genudsætninger som supplerende foranstaltninger
Afsluttende bemærkninger
Wallichs fasan er en særpræget og visuelt iøjnefaldende fugl, som spiller en rolle i de bjergnære økosystemer i Himalaya-området. Bevarelse af arten kræver både beskyttelse af levesteder og samarbejde med lokale befolkninger for at mindske direkte trusler. Fortsat forskning og målrettet forvaltning er nødvendigt for at forbedre artens status i naturen.
Beskrivelse
Cheer-fasanen mangler de fleste fasaners farve og glans. Hannen har en brungul fjerdragt med sorte markeringer og en lang grå kam; ansigtets hud er rød. Dens lange hale er hovedsageligt grå og brun og har 18 fjer, noget der adskiller denne fasan fra lignende arter.
Hunnen er mindre end hannen, har en noget mere kedelig fjerdragt og er kraftigere markeret med mindre rød ansigtshud, en kortere kam og mangler hannens sporer.
Cheer-fasan i Kyoto Zoo, Japan
Distribution
Cheer fasanen er endemisk for det vestlige Himalaya; den er udbredt i højlandet og busklandet (et sted, hvor der er mange små buske og små urteagtige planter uden træer) i de sydlige udkanter, oftest fra 1.455 til 3.050 m i det vestlige Himalaya, fra det nordlige Pakistan, gennem Kashmir, Himachal Pradesh og Uttaranchal, Indien, til det østlige og centrale Nepal.
Undersøgelser i 1981 og 2003 i Dhorpatan-området i det vestlige Nepal viste, at der var 70 steder, hvor fuglene blev hørt, hvilket tyder på, at der findes mange fugle i dette område (ca. 200 fugle). Ved en anden undersøgelse i 2010 blev der konstateret Cheer fasan på 21 kaldesteder i Kullu-distriktet i Himachal Pradesh.
Fasanpar fra Himalaya, Indien
Biologi og social adfærd
Disse fasaner har en tendens til at være ret flokagtige (rejse i grupper) det meste af året med grupper på fem til femten fugle, men danner monogame par i ynglesæsonen fra slutningen af april til juni. De yngler på stejle klipper om sommeren, og antallet af æg i en rede er forholdsvis stort; der er normalt ti til elleve æg i hver rede, men i nogle tilfælde er der helt op til 14 æg.
Cheer fasaner får det meste af deres føde fra jorden, idet de graver med deres kraftige næb; de spiser rødder, knolde, løg, frø, insekter og andre smådyr. De leder efter føde hovedsageligt om morgenen og aftenen, idet de går i par eller undertiden i familiegrupper.
I undersøgelser i den øvre Beas-dal blev det konstateret, at Cheer-fasanerne var følsomme over for menneskers tilstedeværelse.
Bevaring
På grund af det igangværende tab af levesteder, den lille bestand og jagt i nogle områder er cheerfasanen vurderet som sårbar på IUCN's røde liste over truede arter. Den er opført i bilag I til CITES. Cheer fasan er lovligt beskyttet i Nepal og Indien og forekommer i mindst 12 beskyttede områder i Himachal Pradesh, tre i Uttar Pradesh og tre i Nepal.
Forsøg på at genindføre Cheer-fasaner, der er opdrættet i fangenskab, i Pakistan har ikke haft succes.
Galleri
· 
Catreus wallichi, iBirds
of Asia
· 
Catreus wallichii
(Wallichs fasan)
· 
Fasan på Sudeley Castle, England
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en jubel-fasan?
A: Jubelfasanen er en sårbar art i fasanfamilien, Phasianidae.
Q: Hvad er det videnskabelige navn på jubel-fasanen?
A: Jubel-fasanen er også kendt som Wallichs fasan, og dens videnskabelige navn er Catreus wallichii.
Q: Er jubel-fasanen det eneste medlem af sin slægt?
A: Ja, jubelfasanen er det eneste medlem af slægten Catreus.
Q: Hvem navngav arten Phasianus wallichi og hvorfor?
A: Den engelske zoolog Thomas Hardwicke navngav arten Phasianus wallichi i 1827 efter den danske botaniker Nathaniel Wallich.
Q: Hvem ændrede artens navn til dens nuværende navn?
A: Den engelske ornitolog John Gould ændrede artens navn til dens nuværende navn.
Q: I hvilke lande er jubel-fasanen også kendt som "Kahir" og "Chihir"?
A: I Nepal er jubel-fasanen også kendt som "Kahir" og "Chihir".
Q: Hvad er bevaringsstatus for jubel-fasanen?
A: Jubel-fasanen er sårbar.
Søge