Al Anbar (arabisk: الأنبار; al-'Anbār eller Anbar) er en vestlig region i Irak. Det er den arealmæssigt største provins i Irak og har fælles grænser med Syrien, Jordan og Saudi-Arabien. Al Anbar er overvejende sunni-muslimske arabere. Dens hovedstad er Ar Ramadi.

Navnet på provinsen stammer fra det arabiske انبار, 'Anbār, og betyder "kornkamre", da denne region var den primære mellemhavn ved Lakhmidkongedømmets vestlige grænser. Den berømte sunnitiske teolog Abu Hanifa an-Nu'man, som udviklede Hanafi, en af de sunnitiske madh'habs (tankeskoler), er knyttet til denne region.

Før 1976 var provinsen kendt som Ramadi, og før 1962 var den kendt som Dulaim.

Geografi og klima

Al Anbar dækker store ørkenområder i det vestlige Irak og følger store dele af Eufrats forløb, hvilket skaber frugtbare korridorer langs floden. Landskabet er domineret af sand- og stenet ørken, men langs Eufrat findes oaser, landbrug og bysamfund. Klimaet er aridt med meget varme somre og kølige vintre; mængden af nedbør er beskeden, og temperaturer kan om sommeren blive ekstremt høje.

Væsentlige byer og administration

Udover hovedstaden Ar Ramadi indbefatter provinsen flere vigtige byer og administrative centrer, herunder:

  • Al-Fallujah (Fallujah)
  • Heet (Hīt)
  • Haditha
  • Al-Qa'im (Qaim)
  • Rutbah

Provinsen er opdelt i distrikter, hvor Ramadi fungerer som administrativt centrum. Lokal administration og sikkerhed blev i perioden efter 2003 præget af både statslige institutioner og traditionelle stammeledelsesstrukturer.

Befolkning og samfund

Al Anbar er overvejende befolket af arabiske stammegrupper, hvor stammeidentitet spiller en central rolle i samfundslivet. Religionen er fortrinsvist sunnimuslimsk, og traditionelle normer og klansystemer påvirker både politik og dagligliv. Der er en stærk tilknytning til landbrug i Eufrats kiler og til nomadisk eller halvnomadisk liv i ørkenområderne.

Økonomi

Økonomien i Al Anbar er traditionelt baseret på småskala-landbrug langs Eufrat, husdyrhold og handel. På grund af provinsens størrelse er der også grænsehandel og transitaktiviteter ved grænseovergangene til nabolandene. Nogle områder har energiressourcer, men regional udvikling er ofte blevet hæmmet af konflikter og manglende infrastruktur.

Historie og konflikt

Al Anbar har en lang historie, der rækker tilbage til antikken som en del af Mesopotamien og som grænseområde for forskellige kongedømmer og kalifater. I moderne tid har provinsen været strategisk vigtig og har gentagne gange været centrum for kontroverser og væbnede konflikter.

I perioden efter invasionen af Irak i 2003 oplevede Al Anbar omfattende oprør og voldelige sammenstød mellem irakiske styrker, internationale styrker og forskellige oprørsgrupper. Omkring 2006–2007 spillede lokale stammelederen en central rolle i den såkaldte "Anbar Awakening" (Sahwa), hvor mange stammer vendte sig mod ekstreme væbnede grupper og samarbejdede med regerings- og internationale styrker for at genoprette stabilitet.

Fra 2014 blev store dele af provinsen kortvarigt kontrolleret af Islamisk Stat (IS/ISIS), herunder byer som Fallujah og periodisk Ramadi. Ramadi blev erobret af IS i 2015, men genvundet af irakiske styrker sent samme år efter hårde kampe. Befrielsen af Fallujah fulgte i 2016. Konflikten medførte omfattende ødelæggelser, massivt internt fordrevne civile og fortsatte humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer i genopbygningsfasen.

Ramadi

Ar Ramadi er provinsens administrative hovedby og ligger ved Eufrat. Byen har historisk været et vigtigt handels- og administrativt center for den omkringliggende region. Ramadi blev fælt ramt af vold i flere omgange i det 21. århundrede — både under oprøret efter 2003 og ved IS-indsættelsen i midten af 2010'erne. Genopbygning, minerydning og genbosættelse af civile er langsigtede processer, som byen stadig arbejder med.

Ramadi rummer blandt andet Al-Anbar University og lokale markedspladser, og byen fungerer fortsat som et regionalt centrum for handel og administration, når sikkerheden tillader det.

Genopbygning og humanitære forhold

Efter kampene har regionen haft et stort behov for humanitær hjælp, genopbygning af boliger, skoler, hospitaler og infrastruktur samt socioøkonomiske programmer for at støtte tilbagevendende og lokalsamfundenes genopretning. Et fortsat problem er ueksploderet ammunition og landminer, som udgør farer for civile og forsinker landbrugs- og byggeaktiviteter.

Kultur og arv

Kulturelt bærer Al Anbar præg af stamme- og landsbysamfund med stærke lokale traditioner. Provinsen har historiske og religiøse forbindelser, bl.a. gennem skikkelser som Abu Hanifa, og lokale skikke, håndværk og madkultur afspejler både den flodbundne og ørkenprægede livsform.

Udfordringer og muligheder

Al Anbar står over for betydelige udfordringer: genopbygning efter konflikter, reetablering af sikkerhed, genbosættelse af fordrevne samt økonomisk genoplivning. Samtidig rummer provinsen muligheder i form af grænsehandel, landbrugsudnyttelse i Eufrats korridorer og et stærkt lokalt socialt netværk, som kan spille en central rolle i regionens stabilisering og fremtidige udvikling.