Luftangrebet på Bari var et luftangreb fra tyske bombefly mod de allierede styrker og skibsfart i Bari i Italien. Angrebet fandt sted den 2. december 1943 under Anden Verdenskrig og ramte havneområdet hårdt, både militært og civilt.

Angrebet

Om morgenen den 2. december gennemførte omkring 105 tyske Junkers Ju 88-bombefly fra Luftflotte 2 et koordineret angreb mod havnen i Bari, som fungerede som vigtig forsyningsbase for det allierede italienske felttog. I løbet af en time blev havnen intensivt bombet og beskudt. Under angrebet blev 27 fragt- og transportskibe og en skonnert sænket eller alvorligt beskadiget, hvilket ødelagde lagerfaciliteter og havneinfrastruktur og lammede havnens funktion.

Udløsning af sennepsgas

Et af de skibe, der blev ramt, bar hemmeligt last af kemiske våben — sennepsgas. Eksplosionen og branden i havnen frigav sennepsgas i området, hvilket forværrende førte til en række kemiske forbrændinger, lungeskader og død blandt overlevende søfolk, havnearbejdere og redningsmandskab. Giftstoffet gjorde rednings- og oprydningsarbejdet farligt og vanskeliggjorde behandlingen af de sårede, fordi virkningerne af sennepsgas ikke var kendt for alle involverede og fordi stoffet var klassificeret.

Efterspil og hemmeligholdelse

De allierede myndigheder, både britiske og amerikanske, forsøgte indledningsvis at hemmeligholde oplysninger om, at kemiske våben var involveret. Dette betød, at mange ofre ikke fik korrekt og rettidig information om årsagen til deres symptomer, og at den fulde omfang af kemisk eksponering først blev kendt senere gennem militære undersøgelser og medicinske studier. Havnen i Bari blev alvorligt beskadiget og var ude af funktion indtil reparationer med genåbning i februar 1944.

Konsekvenser og historisk betydning

Luftangrebet på Bari underskrev både de risici, som konventionelle luftangreb udgjorde for logistiske knudepunkter, og de særlige farer ved hemmeligt oplagrede kemiske våben i krigstid. Hendelsen førte til større opmærksomhed blandt militærmedicinere på symptomer og behandling af sennepsgas-eksponering og til senere deklassificerede undersøgelser, som dokumenterede giftens rolle i de mange sygdomstilfælde efter angrebet. Begivenheden er ofte omtalt som "Little Pearl Harbor" på grund af overraskelsesmomentet og de ødelæggelser, der ramte en vigtig forsyningsbase.

Historikere fremhæver både det menneskelige tab og de langsigtede følger for overlevende, redningsmandskab og lokalbefolkning. Angrebet er også et eksempel på, hvordan militær hemmeligholdelse i krigstid kan påvirke behandlingen af ofre og eftertidenes forståelse af en katastrofe.