Den buddhistiske krise i Sydvietnam 1963 – Diệm, protester og Thích Quảng Đức
Indsigt i Den buddhistiske krise i Sydvietnam 1963: Diệm, buddhistiske protester og Thích Quảng Đứcs selvforbrænding — politisk og religiøs konflikt.
Den buddhistiske krise var en periode med omfattende politiske og religiøse spændinger i Sydvietnam i 1963. Konflikten viste sig som en række diskriminerende handlinger fra den sydvietnamesiske regerings side og en vedvarende kampagne for civil modstand, der hovedsagelig blev ledet af buddhistiske munke og civile aktivister.
Baggrund
Præsident Ngô Đình Diệm og hans styre blev i stigende grad opfattet som favoriserende over for det katolske mindretal i et overvejende buddhistisk land. Regeringen, hvor flere nøgleposter var besat af Diệms familie og tætte allierede, praktiserede politikker og udnævnelser, som buddhister oplevede som diskriminerende. Spændingerne voksede, efterhånden som buddhister krævede lige rettigheder, frihed til at dyrke deres religion offentligt og en slutning på vilkårlige angreb på religiøse samfund.
Udløsende begivenheder
Krisen antændtes, da præsidenten forbød det buddhistiske flag i forbindelse med buddhistiske højtideligheder, hvilket mange så som et direkte angreb på religiøs frihed. Dette førte til massedemonstrationer. Den 8. maj 1963 blev ni ubevæbnede civile, der protesterede mod et forbud mod det buddhistiske flag i byen Huế, skudt af regjeringsstyrker – en begivenhed som forværrede situationen dramatisk.
Den 11. juni 1963 satte Thích Quảng Đức sig i centrum for verdensopmærksomheden, da han begik selvmord ved at brænde sig selv levende i Saigon som protest mod undertrykkelsen. Fotografiet af hans handling blev globalt kendt og satte enormt pres på Diệm-regimet.
Krav og form for modstand
- De buddhistiske ledere stillede krav om blandt andet lige ret til at hejse religiøse flag, en fri undersøgelse af skyderierne i Huế, kompensation til ofrene og fjernelse af embedsmænd, der stod bag diskriminationen.
- Modstanden bestod af ikke-voldelige demonstrationer, sultestrejker, processioner og religiøse handlinger ledet af munke som Thích Trí Quang og andre.
Regeringens reaktion og eskalation
Regeringen, og særligt Diệms magtfulde bror og rådgiver Ngô Đình Nhu, reagerede ofte hårdt. Situationen eskalerede i august 1963, da regeringen beordrede politirazzier og angreb på pagoder i det såkaldte pagoderazzia, hvor mange munke og civile blev arresteret, og flere døde eller blev såret. Disse aktioner øgede både den indenlandske vrede og international kritik.
International reaktion og politiske følger
Hændelserne vakte stor opmærksomhed internationalt. Især USA, som dengang var den vigtigste støttende udenlandske partner for Sydvietnam, blev presset til at genoverveje sit forhold til Diệm-regimet. Kennedy-administrationen og amerikanske diplomater udtrykte stigende bekymring og trak gradvist deres åbne støtte tilbage. Den amerikanske udenrigspolitik over for Sydvietnam blev påvirket, idet mange i Washington vurderede, at Diệms styre var blevet en hindring for en effektiv krigsførelse mod kommunisterne.
Afslutning og arv
Krisen kulminerede i efteråret 1963 med et militærkup den 1.–2. november. Ngô Đình Diệm og hans bror blev styrtet, og Diệm blev myrdet den 2. november 1963. Coupens efterdønninger skabte politisk ustabilitet i Sydvietnam og bidrog til et pengeskift i både indenrigs- og udenrigspolitikken. Den buddhistiske krise satte samtidig fokus på, hvordan religiøs ulighed og undertrykkelse kan underminere et regimes legitimitet og i sidste ende påvirke større geopolitiske konflikter.
Betydning
Den buddhistiske krise i 1963 regnes i historien som et vigtigt vendepunkt i Vietnamkonflikten. Den viste, hvordan interne politiske og religiøse spændinger kan svække en stat, ændre udenlandsk støtte og føre til dramatiske omvæltninger. Sagen er også blevet stående som et symbol på religiøs protest og ikke-voldelig modstand, især billedet af Thích Quảng Đức, der stadig huskes bredt.
Baggrund
En undersøgelse viste, at omkring 70-90 procent af sydvietnameserne var buddhister. Præsidenten kaldte den for partisk. Da han var medlem af det katolske mindretal, var hans regering forudindtaget over for katolikker i offentlige tjenester og militære forfremmelser samt i forbindelse med tildeling af jord, forretningsfordele og skattelettelser osv. Diem sagde engang til en højtstående officer, der glemte, at han var buddhist: "Sæt dine katolske officerer på følsomme steder. Man kan stole på dem." Mange officerer i Republikken Vietnams hær (ARVN) konverterede til katolicismen i den tro, at deres karriereudsigter afhang af det. Mange blev også nægtet forfremmelse, hvis de ikke konverterede. Uddelingen af skydevåben til landsbyernes selvforsvarsmilitser, der skulle afvise Viet Cong-guerillaerne, blev også foretaget således, at kun katolikker fik våben. Nogle katolske præster drev private hære og tvang i nogle områder til at konvertere og til at plyndre, bombe og rive pagoder ned. Nogle buddhistiske landsbyer konverterede for at modtage hjælp eller undgå at blive tvangsflyttet af Diems regime. Den katolske kirke nød særlige undtagelser. I 1959 dedikerede Ngô Đình Diệm landet til Jomfru Maria i 1959. Vatikanstatens flag blev normalt flaget ved offentlige gudstjenester og arrangementer, mens det buddhistiske flag ikke måtte flages ved offentlige gudstjenester og/eller arrangementer.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er den buddhistiske krise?
A: Den buddhistiske krise var en periode med politiske og religiøse spændinger i Sydvietnam.
Q: Hvad karakteriserede den buddhistiske krise?
A: Krisen var kendetegnet ved en række diskriminerende handlinger fra den sydvietnamesiske regerings side og en civil modstandskampagne, der hovedsageligt blev ledet af buddhistiske munke.
Q: Hvad udløste starten på den buddhistiske krise?
A: Den buddhistiske krise blev udløst af, at præsident Ngô Đình Diệm forbød flagning med det buddhistiske flag.
Spørgsmål: Var der nogen voldelige episoder under den buddhistiske krise?
A: Ja, det var der. Den 8. maj blev ni ubevæbnede civile, som protesterede mod et forbud mod det buddhistiske flag, skudt. Og den 11. juni begik Thích Quảng Đức selvmord ved at brænde sig selv.
Q: Hvordan sluttede den buddhistiske krise?
A: Den buddhistiske krise sluttede, da Ngô Đình Diệm blev myrdet den 2. november 1963.
Q: Hvem ledte hovedsageligt kampagnen for civil modstand under den buddhistiske krise?
A: Den civile modstandskampagne under den buddhistiske krise blev hovedsageligt ledet af buddhistiske munke.
Spørgsmål: Hvornår begik Thích Quảng Đức selvmord ved at brænde sig?
A: Thích Quảng Đức begik selvmord ved at brænde sig selv den 11. juni.
Søge