Kinesisk postromanisering: Historie, forskelle fra Hanyu Pinyin og eksempler

Lær om kinesisk postromanisering: historie, forskelle fra Hanyu Pinyin og konkrete eksempler (Taipei, Taichung, Kaohsiung). Forstå staveregler og praksis.

Forfatter: Leandro Alegsa

Kinesisk postromanisering var den gamle måde at stave kinesiske stednavne på i det romerske alfabet indtil 1980'erne, hvor Hanyu Pinyin blev standardmetoden til at skrive kinesisk i det romerske alfabet i hele verden. Mens det kinesiske fastland kun bruger Hanyu Pinyin til næsten alle kinesiske stednavne, bruger Taiwan stadig kinesisk postromanisering til at stave deres bynavne, f.eks. Taipei, Taichung og Kaohsiung. I dette system er der ingen apostroffer, bindestreger eller toneangivelser.

Historisk baggrund

Postromanisering (ofte kaldet "Postal Romanization" eller "Chinese Postal Map Romanization") blev udviklet og brugt af postvæsenet og kortproducenter fra det 19. århundrede og frem. Systemet er ikke ét enkelt sæt regler, men en samling af former, der opstod ved påvirkning fra lokale dialekter, tidligere romaniseringssystemer (fx Wade‑Giles) og koloniale sprogbrug (engelsk, fransk, portugisisk m.fl.).

Hanyu Pinyin blev udviklet i Kina i 1950'erne og formelt indført i 1958 som det officielle system i Folkerepublikken Kina. I praksis blev Hanyu Pinyin internationalt dominerende i løbet af 1970'erne og 1980'erne; ISO 7098 (1982) bidrog til at standardisere brugen globalt.

Forskelle fra Hanyu Pinyin

  • Regelmæssighed: Hanyu Pinyin er fonetisk og systematisk — hver lyd svarer til en bestemt stavemåde. Postromaniseringen er uregelmæssig og bygger ofte på ældre eller lokale udtaler.
  • Apostroffer og bindinger: I modsætning til Hanyu Pinyin bruger postromaniseringen sjældent apostroffer eller bindestreger. Det gør nogle navne kortere, men også mere tvetydige (fx Xi'an vs Sian).
  • Toneangivelser: Hanyu Pinyin kan angive toner med diakritika; postromaniseringen angav aldrig toner, hvilket forenkler skrivemåden men fjerner vigtig udtaleinformation.
  • Stavemåde for konsonanter: Mange konsonantlyde skrives forskelligt — fx former som "Peking" i postromanisering svarer til "Beijing" i Pinyin; "Canton" svarer til "Guangzhou".

Typiske eksempler

  • Peking → Beijing (北京)
  • Nanking → Nanjing (南京)
  • Canton → Guangzhou (广州)
  • Tientsin → Tianjin (天津)
  • Chungking → Chongqing (重庆)
  • Sian → Xi'an (西安) — her fremhæves problemet med apostroffer, da Pinyin bruger apostrof i nogle tilfælde for at vise stavelsesgrænser (Xi'an), mens postromaniseringen blot skrev "Sian".
  • Taipei → Taibei (台北), Taichung → Taizhong (台中), Kaohsiung → Gaoxiong (高雄) — eksempler på navne i Taiwan, hvor klassiske former stadig er udbredte.

Hvorfor postromanisering stadig findes i Taiwan og i navnebrug

  • Mange bynavne på Taiwan er historisk indarbejdede i både nationale og internationale sammenhænge (vejskilte, stationer, lufthavne, turistmateriale). At ændre dem ville skabe forvirring og koste ressourcer.
  • Nogle navneformer har opnået identitets‑ eller brandværdi — fx "Taipei" er et internationalt kendt navn.
  • Selvom Taiwan i nyere tid har bevæget sig mod mere standardiserede systemer (fx Tongyong Pinyin og senere delvis Hanyu Pinyin), lever mange postromaniseringformer videre i daglig sprogbrug.

Praktiske konsekvenser

Når du arbejder med kinesiske stednavne i tekst, kort eller databaser, er det nyttigt at være opmærksom på de forskellige systemer. Uoverensstemmelser kan føre til søgeproblemer eller fejl i adressebehandling. Derfor anbefales det ofte at:

  • Angive både den postromanisering, der er almindelig i konteksten, og den tilsvarende Hanyu Pinyin-form ved behov.
  • Brug metadata eller standardsæt (fx ISO 7098) i databaser for at undgå tvetydighed.
  • Være opmærksom på, at ældre kort og historiske dokumenter ofte bruger postromanisering.

Kort sagt er kinesisk postromanisering et historisk og praktisk fænomen, der stadig påvirker, hvordan mange kinesiske stednavne fremstår på engelsk og andre sprog — især i navne fra Taiwan og i ældre kilder. For nøjagtig udtale og konsistens er Hanyu Pinyin dog i dag den mest udbredte og anbefalede metode.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er kinesisk postromanisering?


A: Kinesisk postromanisering er den gamle måde at stave kinesiske stednavne på med det romerske alfabet.

Q: Hvornår blev Hanyu Pinyin standardmetoden til at skrive kinesisk med det romerske alfabet i hele verden?


A: Hanyu Pinyin blev standardmetoden til at skrive kinesisk med det romerske alfabet i hele verden i 1980'erne.

Q: Hvad bruger det kinesiske fastland til næsten alle kinesiske stednavne?


A: Det kinesiske fastland bruger kun Hanyu Pinyin til næsten alle kinesiske stednavne.

Q: Bruger Taiwan stadig kinesisk postromanisering?


A: Ja, Taiwan bruger stadig kinesisk postromanisering til at stave deres bynavne.

Q: Kan du give eksempler på kinesiske byer, der er stavet med kinesisk postromanisering?


A: Eksempler på kinesiske byer, der staves på kinesisk, er Taipei, Taichung og Kaohsiung.

Q: Er der nogen apostroffer, bindestreger eller tonemarkører i systemet med kinesisk postromanisering?


A: Nej, der er ingen apostroffer, bindestreger eller tonemarkører i systemet for kinesisk postromanisering.

Q: Hvad er den nuværende standard for at skrive kinesisk med det romerske alfabet i hele verden?


A: Den nuværende standardmetode til at skrive kinesisk med det romerske alfabet i hele verden er Hanyu Pinyin.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3