Robert I af Normandiet — den storslåede hertug og Vilhelm Erobrerens far

Robert var den anden søn af Richard 2. af Normandiet og Judith. Han blev sandsynligvis født mellem 1005 og 1010. Deres far havde besluttet, at den ældste søn, Richard III, skulle efterfølge ham som hertug. Robert ville blive greve af Hiémois. I august 1026 døde deres far, Richard II, og Richard III blev den femte hertug. Men da Richard III begyndte at regere, var Robert ikke tilfreds med sin stilling. Han foretog et angreb på sin onkel Robert II, ærkebiskop af Rouen, i hans bispedømme. Han erobrede også sin brors fæstningsby Falaise. Roberts oprør varede i slutningen af 1026 og ind i begyndelsen af 1027. Til sidst belejrede Richard III Falaise og fik murene til at falde. Robert overgav sig og lovede sin troskab.

Tidlig regeringstid

Da Richard III døde kort efter Roberts overgivelse, var der mistanke om, at Robert kunne have forårsaget sin brors død. Robert blev dog accepteret som den sjette hertug efter sin bror. Men den borgerkrig, som Robert I havde startet mod sin bror Richard III, stoppede ikke, da de to sluttede fred. Der var stadig mange fejder, som var startet mellem nabobaroner. Disse fortsatte i Normandiet i en stor del af Roberts regeringstid. Det var også i denne periode, at mange af den mindre adel forlod Normandiet for at søge lykken i Syditalien og andre steder. Kort efter at han blev hertug og muligvis som hævn for at have støttet sin bror samlede Robert I en hær og begyndte at plyndre sin onkel, Robert II, ærkebiskop af Rouen, landområder. Kun en kort våbenhvile gjorde det muligt for hans onkel at forlade Normandiet i eksil. Ærkebiskoppen udstedte derefter et edikt om ekskommunikation over Robert og hele Normandiet. Ediktet blev først ophævet, da ærkebiskop Robert fik lov til at vende tilbage, og alle hans lande blev tilbageleveret. Robert angreb også en anden magtfuld kirkeleder, hans fætter Hugo d'Ivry, biskop af Bayeux. Robert forviste ham fra Normandiet. Robert beslaglagde også en række kirkelige ejendomme, der tilhørte klosteret Fécamp.

Uden for Normandiet

På trods af alle sine problemer i Normandiet besluttede Robert at blive involveret i borgerkrigen i Flandern. Denne fejde var mellem Baldwin V, greve af Flandern, og hans far Baldwin IV, som den yngre Baldwin havde fordrevet fra Flandern. Baldwin V, støttet af kong Robert II af Frankrig, hans svigerfar, blev overtalt til at slutte fred med sin far i 1030. Dette skete først, efter at hertug Robert havde lovet den ældre Baldwin sin militære støtte.

Robert gav Henrik 1. af Frankrig beskyttelse mod hans mor, dronning Constance. Dronningen ønskede, at hendes yngre søn Robert skulle efterfølge sin far Robert II som konge af Frankrig. Som tak for sin hjælp gav Henrik I Robert den franske Vexin. I begyndelsen af 1030'erne begyndte Alan III, hertug af Bretagne, at ekspandere fra området omkring Rennes og syntes at ville have området omkring Mont Saint-Michel Efter at have plyndret Dol og stoppet Alans forsøg på at plyndre Avranches, iværksatte Robert et større felttog mod sin fætter Alan III. Alan appellerede dog til ærkebiskop Robert af Rouen (de var begge hans nevøer). Ærkebiskoppen arrangerede en fred mellem hertug Robert og hans vasal Alan III.

Roberts fætre, Athelings Edward og Alfred, havde levet i eksil ved det normanniske hof. De var sønner af hans tante Emma af Normandiet og Athelred, konge af England. På et tidspunkt forsøgte Robert en invasion af England på deres vegne, men blev stoppet af ugunstige vinde. Englands konge, Knud den Store, sendte udsendinge til hertug Robert og tilbød at overdrage halvdelen af Englands kongerige til Edward og Alfred. Efter at have udskudt invasionen valgte han også at udskyde beslutningen til efter han var vendt tilbage fra Jerusalem.

Kirken og hans pilgrimsrejse

Roberts holdning til kirken ændrede sig fuldstændig siden hans onkels hjemkomst fra eksilet. For at gøre op med det, han tidligere havde gjort mod kirken, gav han alle de ejendomme tilbage, som han eller hans vasaller havde taget. Han besluttede også at foretage en pilgrimsrejse til Jerusalem for at gøre op med sine synder. Efter at have gjort sin uægte søn William til sin arving tog han på pilgrimsrejse. Han rejste via Konstantinopel og nåede frem til Jerusalem. Han blev alvorligt syg og døde på hjemrejsen i Nikæa den 2. juli 1035. Hans søn William, der var omkring otte år gammel, efterfulgte ham.

Ifølge historikeren William of Malmesbury sendte Roberts søn William årtier senere en mission til Konstantinopel og Nikæa for at sende sin fars lig tilbage til Normandiet for at blive begravet. Tilladelsen blev givet, men efter at have rejst så langt som til Puglia (Italien) på hjemrejsen fik udsendingene at vide, at William selv var død. De besluttede derefter at genbegrave Roberts lig i Italien.

Med sin konkubine, Herleva af Falaise, blev han far til:

• Vilhelm Erobreren (ca.1028-1087).
• Adelaide af Normandiet, som først giftede sig med Enguerrand II, greve af Ponthieu. Hun giftede sig for det andet med Lambert II, greve af Lens, og for det tredje med Odo II af Champagne.