Id, ego og superego
Id, ego og superego er idéer skabt af Sigmund Freud. De er tre begreber, der bruges til at forklare, hvordan det menneskelige sind fungerer.
Freud beskriver det menneskelige sind som et samspil mellem id, ego og superego. Egoet og til en vis grad også superegoet er bevidst eller på overfladen. Id'et forbliver ubevidst. Sammen udgør de personligheden.
Ifølge denne model af psyken er id'et et sæt ukoordinerede instinktive tendenser; egoet er den organiserede realistiske del; og super-egoet spiller den kritiske og moraliserende rolle.
Id, ego og superego er funktioner i sindet, ikke dele af hjernen. De svarer ikke en-til-en til faktiske strukturer af den art, som neurovidenskaben beskæftiger sig med.
Diagram over Freuds teori
Id
Id'et er en konstant i personligheden, da det altid er til stede. Id'et er styret af "nydelsesprincippet".
Tidligt i udviklingen af sin teori så Freud seksuel energi som den eneste energikilde for id'et. Efter tragedien under Første Verdenskrig følte Freud imidlertid, at det var nødvendigt at tilføje endnu et instinkt til id'et. Han foreslog derfor thanatos, dødsinstinktet. Thanatos forklarer menneskehedens instinktive voldelige drifter. Det er klart, at resten af personligheden på en eller anden måde skulle håndtere disse to instinkter. Ved at tilføje thanatos kunne han beskrive flere mentale fænomener. Hans idé om id fik stor indflydelse.
Id'et er pr. definition bevidstløst:
"Det er den mørke, utilgængelige del af vores personlighed... Den er fyldt med energi, der kommer fra instinkterne, men den har ingen organisation, den frembringer ingen kollektiv vilje, men kun en stræben efter at få tilfredsstillet de instinktive behov under overholdelse af nydelsesprincippet".105/6
Ego
Egoet er selvfølelsen og personlighedens overflade, den del af personligheden, som du normalt viser verden. Egoet er styret af "virkelighedsprincippet" eller en praktisk tilgang til verden. Det søger at vende id'ets drivkraft til en adfærd, der giver fordele på lang sigt snarere end sorg.
Den bevidste bevidsthed findes i egoet, selv om ikke alle egoets handlinger er bevidste.
Egoet adskiller det, der er virkeligt. Det hjælper os med at organisere vores tanker og give dem og verden omkring os mening.
"Egoet er den del af id'et, som er blevet modificeret af den direkte påvirkning fra den ydre verden ... Egoet repræsenterer det, man kan kalde fornuft og sund fornuft, i modsætning til id'et, som indeholder lidenskaberne ... i sit forhold til id'et er det som en mand på hesteryg, der skal holde hestens overlegne styrke i skak; med den forskel, at rytteren forsøger at gøre det med sin egen styrke, mens egoet bruger lånte kræfter".363/4
Men egoet "tjener tre strenge herrer ... den ydre verden, super-egoet og id'et".110 Dets opgave er at finde en balance mellem primitive drifter og virkeligheden, samtidig med at det tilfredsstiller id og super-ego. "Således kæmper egoet, drevet af id'et, indespærret af super-ego'et, frastødt af virkeligheden, ... [for] at skabe harmoni mellem de kræfter og påvirkninger, der virker i og på det, og 'bryder let ud i angst'." 110/1
Super-Ego
Super-egoet sigter efter perfektion og det ideelle resultat. Det omfatter den del af personligheden, hovedsagelig ubevidst, som omfatter individets egoidealer, åndelige mål og den psykiske instans (almindeligvis kaldet "samvittighed"), der kritiserer og forbyder dets drifter, fantasier, følelser og handlinger.
"Super-egoet kan betragtes som en slags samvittighed, der straffer dårlig opførsel med skyldfølelse. For eksempel: at have udenomsægteskabelige affærer".
Overjeget består af to dele, samvittigheden og ego-idealet. Samvittigheden er den velkendte metafor med en engel og en djævel på hver sin skulder. Samvittigheden bestemmer, hvilken handlemåde man skal vælge. Egoidealet er et idealiseret syn på ens eget jeg. Der foretages sammenligninger mellem ego-idealet og ens faktiske adfærd. Begge dele af super-egoet udvikles gennem erfaringer med andre eller via sociale interaktioner. Ifølge Freud tjener et stærkt super-ego til at hæmme id'ets biologiske instinkter, mens et svagt super-ego giver efter for id'ets tilskyndelser. Endvidere vil skyldniveauet i de to ovenstående tilfælde være henholdsvis højt og lavt.
