Ernst Theodor Amadeus Hoffmann (født Königsberg 24. januar 1776; død Berlin 25. juni 1822) var en tysk forfatter, komponist, musikkritiker, maler, karikaturist og jurist. Han var så glad for Wolfgang Amadeus Mozarts musik, at han ændrede sit tredje navn fra Wilhelm til Amadeus. Han er altid kendt som E. T. A. Hoffmann. Han var en mand med mange talenter, men hans største betydning er som romantisk forfatter. Han skrev fantasy- og gyserhistorier, som havde en meget stor indflydelse på den tyske litteratur i det 19. århundrede. Hans historier havde stor indflydelse på musikken. Han er helten i Jacques Offenbachs berømte opera Hoffmanns fortællinger. Hans fantasier blev brugt i andre musikalske værker som Delibes' ballet Coppélia og i operaer af Busoni og Hindemith.

Liv og karriere

Hoffmann voksede op i Königsberg, hvor han modtog både juridisk og musikalsk uddannelse. Som uddannet jurist arbejdede han som embedsmand og dommer i forskellige byer, samtidigt med at han dyrkede sine kreative interesser. Hans karriere var præget af pendlen mellem officielle pligter og kunstnerisk virksomhed: han skrev, tegnede, komponerede og anmeldte koncerter og teaterforestillinger. De dobbeltrettede roller som embedsmand og bohemekunstner kom ofte til udtryk i hans satiriske skildringer af embedsmandslivet.

Forfatterskab og vigtigste værker

Hoffmann er især kendt for sine novelle- og kortromaner, hvor det fantastiske og det hverdagslige ofte smelter sammen. Han skrev både uhyggefortællinger, fantasier og satirer, og hans prosa er kendetegnet ved en frodig forestillingsevne, skift mellem humor og gru samt indslag af musik og teater. Blandt hans mest kendte værker er:

  • Der Sandmann (»Sandmanden«) – en intens novelle med temaer om besættelse, identitet og det kunstige, der på dramatisk vis har inspireret både litteratur og scenekunst.
  • Die Elixiere des Teufels (»Djævelens eliksirer«) – en roman med gotiske elementer, religiøse konflikter og psykologisk spænding.
  • Lebens-Ansichten des Katers Murr (»Katten Murrs livssyn«) – en satirisk og eksperimenterende roman, der blander en kunstners dagbog med en kattekspresses erindringer, kendt for sin dobbelte narrative opbygning.
  • Die Serapionsbrüder – en samling af fortællinger rammenet omkring en fortællegruppe, hvor Hoffmanns evne til at veksle mellem genrer kommer tydeligt til udtryk.

Hans figurer, fx komponisten og antihelten Johannes Kreisler, blev archetypiske for romantikkens mytologi og inspirerede senere forfattere og komponister.

Musik, kritik og komponistvirke

Udover forfatterskabet var Hoffmann en aktiv musiker og musikkritiker. Han skrev anmeldelser og essays om musik og scenekunst, og hans kritiske skrifter var med til at forme tidens vurdering af opera og symfoni. Selv om han i dag er mest berømt som forfatter, skrev han også musikstykker — blandt andet kammerværker, sange og klaverstykker — og hans musikalske fantasi præger ofte den fortællekunst, han dyrkede.

Hans litterære skildringer af musikalske oplevelser og musikernes indre liv inspirerede komponister som Robert Schumann (fx piano­værket Kreisleriana er direkte inspireret af Hoffmanns figur Johannes Kreisler) samt en række operasatsninger og sceniske bearbejdelser. Den tætte sammenknytning mellem musik og fortælling i Hoffmanns værker gjorde det naturligt for komponister og librettister at hente materiale og stemninger fra hans prosa.

Indflydelse og eftermæle

Hoffmanns betydning rækker langt ud over sin egen tid. Han regnes blandt de vigtigste inspiratorer for romantikkens forfattere og komponister og har haft indflydelse på udviklingen af det fantastiske og det gotiske i europæisk litteratur. Foruden Offenbach og de nævnte komponister har mange senere forfattere og kunstnere i Europa hentet temaer og strukturer fra hans fortællinger.

Hans blanding af humor, gru, musikalsk sans og psykologisk indsigt gør ham fortsat læseværdig og scenisk frugtbar — hans fortællinger omsættes stadig til teater, opera, ballet og film, og hans navnefigur E. T. A. Hoffmann står som synonym for den romantiske grænseflade mellem fantasi og virkelighed.

Bemærkninger

Hoffmanns virke dækkede mange felter: som maler og karikaturist illustrerede han ofte sine egne ideer, og hans juridiske embedskarriere gav ham indblik i samfundets små og store absurditeter, som han kunne bruge kunstnerisk. Hans stærke beundring for Mozart afspejles både i hans navn og i hans hyppige brug af musikalske billeder i tekst og komposition.