Bodo sprog

Bodo (बर'), eller mech, er det kinesisk-tibetanskesprog hos Bodo-folket i det nordøstlige Indien og Bengalen. Det er et af de officielle sprog i den indiske delstat Assam. Det er et af de 22 planlagte sprog, der har fået en særlig forfatningsmæssig status i Indien. Bodo-sproget er blevet skrevet med Devanagari-skrift siden 1963. Tidligere blev det skrevet med bodo-skrift.

Historie og sproglig klassifikation

Bodo er et kinesisk-tibetansk sprog i bodo-gruppen. Det er nært beslægtet med Dimasa-sproget og Tiwa (Lalung)-sproget i Assam. Det er også beslægtet med Garo-sproget i Meghalaya og Kokborok-sproget i Tripura. De bodo-talende områder i Assam strækker sig fra Dhubri i vest til Sadiya i øst. I Alipurduar, Cooch Behar og Jalpaiguri og andre dele af Bengalen er boroerne kendt som "Mech". Ifølge folketællingen i 1991 var der 1 984 569 boro-talende personer (Bodo 1 324 748) og 659 821 mech-talende personer (Mech 659 821). Folketællingsrapporterne om Bodo-stammen omfatter dog kun Bodo'erne. Den udelukker Mech-stammen. Ordet "Boro" betyder sproget og samfundet. Det udtales med en høj tone på den anden stavelse.

Dialekter

De dialekter, der tales i dette område, kan opdeles i tre hovedgrupper:

  1. Den vestlige Boro-dialekt, {(Sønabari) WBD}:
  2. Den østlige Boro-dialekt, {(Sanzari) EBD} og
  3. Den sydlige Boro-dialekt, {(Hazari) SBD}.

De vestlige boro-dialekter tales i distrikterne Kokrajhar og Bongaigaon. De østlige Bodo-dialekter findes hovedsagelig i distrikterne Barpeta, Nalbari og Kamrup samt i visse dele af Darrang. Den vestlige bodo-dialekt har fået status som standarddialekt. Den har også udviklet en skriftlig form. Variationerne mellem disse to dialektgrupper er hovedsagelig fonologiske og leksikalske.

Bodo-sproget i Assam har mindst fire klart afgrænsede dialektområder med et tilstrækkeligt antal dialektale variationer. Der er det nordøstlige, det sydvestlige, det nordcentrale og det sydlige dialektområde. Hver af dem har tydelige forskelle.

Geografisk udbredelse

Ethnologue opregner følgende distrikter, hvor der tales bodo. Bodo tales hovedsageligt i lavlandet og i foden af Assam og Vestbengalen.

  • Assam
    • Darrang-distriktet
    • Nagaon-distriktet
    • Kamrup-distriktet
    • Goalpara-distriktet
    • Sibsagar-distriktet
    • Lakhimpur-distriktet
  • Vestbengalen
    • Kolkata
    • Jalpaiguri-distriktet
    • Cooch Behar-distriktet
  • Manipur
    • Chandel-distriktet (i Tengnoupal)
  • Meghalaya
    • 7 landsbyer i Tikrikilla-blokken i West Garo Hills-distriktet
    • East Khasi Hills-distriktet

Historie

Selv om bodo sproget er et rigt og gammelt sprog, havde det ikke nogen skriftlig litteratur før det andet årti af det 20. århundrede. Kristne missionærer, der kom til de bodo-talende områder for at prædike deres religion, udgav nogle bøger om religion, fortællinger, rim og sange. Disse missionærer udgav også nogle bøger om grammatik og ordbøger. Pastor Sidney Endle udarbejdede i 1884 en oversigt over Kachari-grammatikken. Grammatikken er baseret på dialekten fra Darrang-distriktet. Endle skrev også en vigtig bog om Bodoerne. Den har titlen The Kacharis. Bogen blev udgivet i 1911 og indeholder kapitler om Bodos' sociale skikke, landbrugspraksis, festligheder, madvaner, ritualer, håndværk og tekstiler. Bogen indeholdt også eksempler på folkeeventyr, rim og grammatik fra Bodo'erne. J.D. Anderson's Collection of Bodo Folktales and Rhymes (1895) indeholdt 17 Bodo-folktaler oversat til engelsk. Dette er ud over de originale versioner på bodo-sproget.

I 1963 blev sproget brugt i undervisningen i grundskolerne i Bodo-dominerede områder. Bodo-sproget anvendes i skoler op til gymnasiet. Sproget er blevet en stolthed med åbningen af et efteruddannelseskursus i bodo-sprog. Bodo-litteratur har været anvendt på universitetet i Guwahati siden 1996. Bodo-sproget har nu et stort antal bøger med poesi, dramatik, noveller, romaner, biografier, rejselitteratur, børnelitteratur og litteraturkritik. Selv om det talte sprog er blevet påvirket af andre samfund og dialekter, kan man stadig høre det i sin rene form i og omkring Udalguri-distriktet.

Skriftsystem

Sproget skrives officielt med Devanagari-skrift. Det har også en lang historie med brug af latinsk skrift og assamesisk skrift. Nogle forskere har foreslået, at sproget på et tidspunkt brugte en nu forsvundet skrift kaldet Deodhai. Men der er en forskel i brugen af bogstaverne på bodo i forhold til Devanagari.

Relaterede sider

  • Bodo-folk
  • Bodo Grammatik
  • Bodo Sahitya Sabha
  • Kokborok sprog

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem taler primært Bodo-sproget?


A: Bodo-sproget tales primært af Bodo-folket i det nordøstlige Indien.

Spørgsmål: Hvad er det officielle sprog i den autonome region Bodoland?


Svar: Det officielle sprog i den selvstyrende region Bodoland er bodo.

Sp: Hvad er det medofficielle sprog i delstaten Assam i Indien?


Svar: Det medofficielle sprog i staten Assam i Indien er bodo.

Spørgsmål: Hvor mange sprog er opført i den ottende liste i Indiens forfatning?


Svar: Der er toogtyve sprog opført i den ottende liste i Indiens forfatning.

Spørgsmål: Hvornår begyndte Bodo-sproget at blive skrevet med Devanagari-skrift?


Svar: Bodo-sproget begyndte at blive skrevet med Devanagari-skrift siden 1963.

Spørgsmål: Brugte Bodo-sproget en anden skrift i gamle dage?


Svar: Ja, ifølge nogle forskere blev Bodo-sproget skrevet med Deodhai-skrift i oldtiden, som nu er gået tabt.

Spørgsmål: Hvor ligger det nordøstlige Indien?


Svar: Nordøstindien ligger i den nordøstlige del af Indien.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3