Bodo-sprog: Mech i Assam og Nordøstindien – skrift, status og historie
Opdag Bodo-sprogets historie, skrift og officielle status i Assam og Nordøstindien — fra traditionel Bodo-skrift til Devanagari og kulturel genopblomstring.
Bodo (बर'), eller mech, er det kinesisk-tibetanskesprog hos Bodo-folket i det nordøstlige Indien og Bengalen. Det er et af de officielle sprog i den indiske delstat Assam. Det er et af de 22 planlagte sprog, der har fået en særlig forfatningsmæssig status i Indien. Bodo-sproget er blevet skrevet med Devanagari-skrift siden 1963. Tidligere blev det skrevet med bodo-skrift.
Udbredelse og talere
Bodo tales primært i den centrale og vestlige del af Assam, især i områder som Kokrajhar, Udalguri, Chirang og Bongaigaon, men der findes også talere i andre nordøstindiske delstater og i dele af Bangladesh. Antallet af indfødte talere ligger i hundredetusinder til en million+ ifølge seneste folketællinger; sproget er centralt for identiteten hos Bodo-folket og har oplevet både vækst i brug og aktiv revitalisering gennem kulturelt arbejde og uddannelse.
Dialekter og standardsprog
Der findes flere lokale varianter af Bodo. Et standardsprog er udviklet til brug i undervisning, medier og litteratur, baseret på et af de centrale dialektområder i Assam. Dialektforskelle viser sig især i udtale, ordforråd og visse grammatiske former, men sprogene er i reglen indbyrdes forståelige.
Skrift og litteratur
Bodo blev formelt kodificeret og skrevne tekster i større omfang fra begyndelsen af 1900-tallet, men i moderne tid blev Devanagari-skriften officielt indført til Bodo i 1963. Tidligere anvendte man lokale eller traditionelle skrifter og mundtlige former. I dag findes der en voksende litteratur — poesi, romaner, faglitteratur og børnebøger — samt lærebøger til skoler. Der er også fagforeninger og kulturelle organisationer, som arbejder for at fremme Bodo-sprog og -kultur.
Status, politik og uddannelse
Bodo er anerkendt som et af Indiens planlagte sprog med forfatningsmæssig status, hvilket har banet vej for officiel brug i administration og uddannelse i områder med store bodo-befolkninger. Sproget undervises i lokale skoler, og der findes både små og større projekter for modersmålsundervisning, oversættelse af officielle dokumenter og udvikling af læremidler.
Medier og offentlig brug
Bodo bruges i lokal- og regionsmedier: aviser, radio og tv har indhold på Bodo, og digitale platforme og sociale medier har åbnet nye muligheder for sprogbrug og -udvikling. Offentlige udsendelser og lokale nyheder på Bodo styrker sprogbrugen og tilgængeligheden af information for talere.
Sproglige træk
Bodo tilhører den tibetoburmanske gren af kinesisk-tibetansk familiesproget. Typiske træk omfatter subjekt–objekt–verb (SOV) ordstilling, brug af postpositioner i stedet for præpositioner, og en agglutinerende struktur med suffikser til at markere grammatiske funktioner. Fonologi og morfologi adskiller sig markant fra indiske indoeuropæiske sprog som hindi og assamesisk.
Historie og bevægelse for sprogret
Bodo har en lang mundtlig tradition, og sproglig organisering i moderne forstand voksede især i det 20. århundrede med dannelsen af sprog- og kulturforeninger. Krav om anerkendelse af sprog, uddannelse på eget sprog og kulturel autonomi har været centrale i lokal politisk aktivitet og har medvirket til den officielle anerkendelse og tiltag for sprogbevarelse.
Udfordringer og fremtid
Selvom Bodo har opnået vigtig officiel anerkendelse og har øget tilstedeværelse i medier og uddannelse, står sproget over for udfordringer som urbanisering, sprogskift især blandt de yngre i byområder, og behovet for flere ressourcer til undervisning, standardisering og digitalisering. Samtidig giver nutidens teknologier, tryk- og medieplatforme nye muligheder for at styrke sprogbrug, skabe undervisningsmateriale og nå yngre generationer.
Kort sagt: Bodo er et centralt tibetoburmansk sprog i det nordøstlige Indien med officiel status i Assam og i Indiens planlagte sprogkreds. Sproget har en voksende skriftlig litteratur, undervisningstilbud og medietilstedeværelse, men fortsat behov for arbejde med uddannelse, standardisering og digital tilgængelighed for at sikre en stabil fremtid.
Historie og sproglig klassifikation
Bodo er et kinesisk-tibetansk sprog i bodo-gruppen. Det er nært beslægtet med Dimasa-sproget og Tiwa (Lalung)-sproget i Assam. Det er også beslægtet med Garo-sproget i Meghalaya og Kokborok-sproget i Tripura. De bodo-talende områder i Assam strækker sig fra Dhubri i vest til Sadiya i øst. I Alipurduar, Cooch Behar og Jalpaiguri og andre dele af Bengalen er boroerne kendt som "Mech". Ifølge folketællingen i 1991 var der 1 984 569 boro-talende personer (Bodo 1 324 748) og 659 821 mech-talende personer (Mech 659 821). Folketællingsrapporterne om Bodo-stammen omfatter dog kun Bodo'erne. Den udelukker Mech-stammen. Ordet "Boro" betyder sproget og samfundet. Det udtales med en høj tone på den anden stavelse.
Dialekter
De dialekter, der tales i dette område, kan opdeles i tre hovedgrupper:
- Den vestlige Boro-dialekt, {(Sønabari) WBD}:
- Den østlige Boro-dialekt, {(Sanzari) EBD} og
- Den sydlige Boro-dialekt, {(Hazari) SBD}.
De vestlige boro-dialekter tales i distrikterne Kokrajhar og Bongaigaon. De østlige Bodo-dialekter findes hovedsagelig i distrikterne Barpeta, Nalbari og Kamrup samt i visse dele af Darrang. Den vestlige bodo-dialekt har fået status som standarddialekt. Den har også udviklet en skriftlig form. Variationerne mellem disse to dialektgrupper er hovedsagelig fonologiske og leksikalske.
Bodo-sproget i Assam har mindst fire klart afgrænsede dialektområder med et tilstrækkeligt antal dialektale variationer. Der er det nordøstlige, det sydvestlige, det nordcentrale og det sydlige dialektområde. Hver af dem har tydelige forskelle.
Geografisk udbredelse
Ethnologue opregner følgende distrikter, hvor der tales bodo. Bodo tales hovedsageligt i lavlandet og i foden af Assam og Vestbengalen.
- Assam
- Darrang-distriktet
- Nagaon-distriktet
- Kamrup-distriktet
- Goalpara-distriktet
- Sibsagar-distriktet
- Lakhimpur-distriktet
- Vestbengalen
- Kolkata
- Jalpaiguri-distriktet
- Cooch Behar-distriktet
- Manipur
- Chandel-distriktet (i Tengnoupal)
- Meghalaya
- 7 landsbyer i Tikrikilla-blokken i West Garo Hills-distriktet
- East Khasi Hills-distriktet
Historie
Selv om bodo sproget er et rigt og gammelt sprog, havde det ikke nogen skriftlig litteratur før det andet årti af det 20. århundrede. Kristne missionærer, der kom til de bodo-talende områder for at prædike deres religion, udgav nogle bøger om religion, fortællinger, rim og sange. Disse missionærer udgav også nogle bøger om grammatik og ordbøger. Pastor Sidney Endle udarbejdede i 1884 en oversigt over Kachari-grammatikken. Grammatikken er baseret på dialekten fra Darrang-distriktet. Endle skrev også en vigtig bog om Bodoerne. Den har titlen The Kacharis. Bogen blev udgivet i 1911 og indeholder kapitler om Bodos' sociale skikke, landbrugspraksis, festligheder, madvaner, ritualer, håndværk og tekstiler. Bogen indeholdt også eksempler på folkeeventyr, rim og grammatik fra Bodo'erne. J.D. Anderson's Collection of Bodo Folktales and Rhymes (1895) indeholdt 17 Bodo-folktaler oversat til engelsk. Dette er ud over de originale versioner på bodo-sproget.
I 1963 blev sproget brugt i undervisningen i grundskolerne i Bodo-dominerede områder. Bodo-sproget anvendes i skoler op til gymnasiet. Sproget er blevet en stolthed med åbningen af et efteruddannelseskursus i bodo-sprog. Bodo-litteratur har været anvendt på universitetet i Guwahati siden 1996. Bodo-sproget har nu et stort antal bøger med poesi, dramatik, noveller, romaner, biografier, rejselitteratur, børnelitteratur og litteraturkritik. Selv om det talte sprog er blevet påvirket af andre samfund og dialekter, kan man stadig høre det i sin rene form i og omkring Udalguri-distriktet.
Skriftsystem
Sproget skrives officielt med Devanagari-skrift. Det har også en lang historie med brug af latinsk skrift og assamesisk skrift. Nogle forskere har foreslået, at sproget på et tidspunkt brugte en nu forsvundet skrift kaldet Deodhai. Men der er en forskel i brugen af bogstaverne på bodo i forhold til Devanagari.
Relaterede sider
- Bodo-folk
- Bodo Grammatik
- Bodo Sahitya Sabha
- Kokborok sprog
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem taler primært Bodo-sproget?
A: Bodo-sproget tales primært af Bodo-folket i det nordøstlige Indien.
Spørgsmål: Hvad er det officielle sprog i den autonome region Bodoland?
Svar: Det officielle sprog i den selvstyrende region Bodoland er bodo.
Sp: Hvad er det medofficielle sprog i delstaten Assam i Indien?
Svar: Det medofficielle sprog i staten Assam i Indien er bodo.
Spørgsmål: Hvor mange sprog er opført i den ottende liste i Indiens forfatning?
Svar: Der er toogtyve sprog opført i den ottende liste i Indiens forfatning.
Spørgsmål: Hvornår begyndte Bodo-sproget at blive skrevet med Devanagari-skrift?
Svar: Bodo-sproget begyndte at blive skrevet med Devanagari-skrift siden 1963.
Spørgsmål: Brugte Bodo-sproget en anden skrift i gamle dage?
Svar: Ja, ifølge nogle forskere blev Bodo-sproget skrevet med Deodhai-skrift i oldtiden, som nu er gået tabt.
Spørgsmål: Hvor ligger det nordøstlige Indien?
Svar: Nordøstindien ligger i den nordøstlige del af Indien.
Søge