Sortnæsehaj (Carcharhinus acronotus) – kysthaj med sort snude
Sortnæsehaj (Carcharhinus acronotus) — kysthaj med karakteristisk sort snude, lever i havgræs og kystvande langs amerikanske østkyst. Lille, fascinerende art.
Sortnæsehajen (Carcharhinus acronotus) er en art af requiemhajen i slægten Carcharhinus. Denne art findes langs den amerikanske østkyst og findes hovedsagelig i kystvande over havgræsbede, sandflader og skaldele eller koralskrudt. Sortnæsehajen er en ret lille hajarten, hvor voksne hajer når en maksimal længde på 1,4 meter (4,6 fod). Denne haj har fået sit navn fra den sorte plet på spidsen af dens snude.
Udbredelse og levested
Sortnæsehajen lever i det vestlige Atlanterhav, fra den nordamerikanske østkyst og ned gennem det Karibiske hav og Golfen samt langs dele af Sydamerikas kyst. Den foretrækker kystnære, lavvandede områder som bugter, flodmundinger, laguner, havgræsenge og sandbanker, hvor føde er rigeligt. Arten ses oftest i relativt lavt vand, men kan undertiden trække ud på lidt større dybder.
Udseende
Sortnæsehajen er lille sammenlignet med mange andre hajarter. Ud over den karakteristiske sorte plet på snudens spids har den typisk en gråbrun eller olivengrøn rygside og en lysere, ofte hvidlig underside. Finnerne kan være svagt mørkere ved kanterne. Kroppen er slank og velbygget, hvilket gør den til en adræt jæger i kystzonen.
Kost og adfærd
Arten ernærer sig primært af små benfisk, krebsdyr og blæksprutter. Den er en aktiv jæger, som ofte søger føde tæt på bunden i områder med vegetation eller ved sandkanter. Sortnæsehajer kan optræde alene eller i små grupper og udviser for det meste sky, undvigende adfærd over for mennesket.
Formeringsbiologi
Ligesom andre requiemhajer er Carcharhinus acronotus vivipar (dvs. hunnen føder levende unger). Kuldstørrelsen er relativt beskeden; hunnen føder typisk flere unger ad gangen, og ungerne er ved fødslen forholdsvis veludviklede og selvstændige. Reproduktionscyklus og præcise tal for kuldstørrelse og drægtighedsperiode kan variere med geografi og miljøforhold.
Forhold til mennesker og bevaringsstatus
Sortnæsehajen udgør som regel ikke nogen betydelig risiko for mennesker, da den er forholdsvis lille og normalt sky. Den fanges dog ofte som bifangst i kystfiskerier og kan blive påvirket af overfiskning samt tab af kystnære habitater som havgræsenge og mangrover. I nogle områder vurderes arten at være udsat for pres på grund af fiskeri og habitatforringelse, og lokale forvaltningsforanstaltninger som fangstbegrænsninger og beskyttede områder kan være med til at fremme bestandens overlevelse.
Økologisk betydning
Som mellemstor rovdyr i kystøkosystemerne spiller sortnæsehajen en rolle i at regulere bestande af mindre fisk og krebsdyr, hvilket bidrager til balancen i havgræsenge, koral- og sandbundsamfund.
Hvis du vil læse mere om relaterede grupper eller forskelle til lignende arter, kan du se nærmere på de linkede emner ovenfor.
Beskrivelse
Sortnæsehajer er ret små og slanke med en lang afrundet snude og store øjne. Denne haj har fået sit navn fra den sorte plet under snudespidsen. Sortnæsehajen har to rygfinner. Den første rygfinne er placeret over brystfinnernes frie rande, og den anden rygfinne er placeret over eller lidt foran analfinnen. Randen af gatfinnen er dybt indskåret. Denne art har ikke en interdorsal kam (kam mellem rygfinnerne), og halefinnen har ikke en køl. Sortnæsehajen er grå til grønlig grå med sorte spidser på den anden rygfinne og den bageste halefodslappe. Den sorte plet under snudespidsen gør denne haj let at skelne fra andre hajarter, som findes i samme område. Sortnæsehajens overkæbe har 12-13 rækker tænder på hver side og 11-12 rækker på underkæben. Tænderne på overkæben er ret smalle og trekantede med skråtliggende hakker sammen med grove tandsnit langs baserne end spidserne. Underkæben har også spidse, savtakkede tænder med brede baser. Der er en symphysialtand i overkæben og en eller to i underkæben. Gennemsnitslængden for en fuldvoksen sortnæsehaj er omkring 1,2 meter og når en maksimal størrelse på 1,4 meter. Denne haj vejer normalt omkring 10 kg (22 pund) ved modenhed. Sortnæsehajen er en ret hurtigt voksende art, hvor både hanner og hunner når modenhed ved en længde på omkring 1 meter.
Den sorte plet på spidsen af sortnæsehajens snude er det, der giver hajen sit navn
Habitat
Sortnæsehajen findes på kontinentalsoklerne og ø-soklerne ud for den amerikanske østkyst, så langt mod nord som North Carolina og så langt mod syd som det sydlige Brasilien, herunder Bahamas, Den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav. De findes hovedsageligt i kystfarvande over havgræsbede, sandflader og skaldyrs- eller koralskrudt. Denne art findes i forskellige områder afhængigt af størrelse og køn. Normalt er det kun unge hajer, der træffes på lavt vand, da de voksne hajer foretrækker dybder på over 9 meter (30 fod) og er mest almindelige på 18-64 meter (59-210 fod). Sortnæsehajer, der findes ud for Atlanterhavskysten i det sydlige USA, vandrer nordpå om sommeren og sydpå om vinteren; en lignende vandring finder sted for sortnæsehajerne i Den Mexicanske Golf.
Reproduktion
Sortnæsehajer er levendefødte og parrer sig i slutningen af maj og begyndelsen af juni og har en drægtighedsperiode på 10-11 måneder. I øjeblikket synes sortnæsehajer at have to forskellige reproduktionscyklusser i det nordvestlige Atlanterhav og i Den Mexicanske Golf. Undersøgelser har vist, at hunnerne af sortnæsehajer i Den Mexicanske Golf formerer sig hvert år, mens hunnerne i Atlanterhavet formerer sig hvert andet år. Et kuld af sortnæsehajer kan indeholde 3-6 unger, men det sædvanlige antal er 4. Ved fødslen måler ungerne 43-51 cm i længden. Begge køn er kønsmodne i en alder af ca. 2 år. Bulls Bay i South Carolina, USA, er et kendt opvækstområde for denne art.
Fodring
Sortnæsehajen er en hurtig svømmer, der lever af små fisk, herunder pinfish, krokodillefisk, porgies, ansjoser, pigge og piggesspidsfisk. Den er også kendt for at spise blæksprutter.
Menneskelig interaktion
Sortnæsehajen er af ringe kommerciel betydning for fiskeriet, men den fiskes som en spilfisk på grund af den gode kamp, den giver, når den fanges med let grej. Når den fanges, tørres hajen ofte, inden den markedsføres til konsum. Denne haj udgør kun en lille trussel mod mennesker og er aldrig blevet rapporteret i et hajangrebssag. Men når den bliver konfronteret med dykkere, er det blevet rapporteret, at sortnæsehajen viser en trusselsmanøvre i form af en krum ryg med hævet hoved og sænket hale.
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken type haj er den sortnæsede haj?
A: Sortnæsehajen er en art af requiemhaj.
Q: Hvor finder man sortnæsehajen?
A: Den sortnæsede haj findes langs Amerikas østkyst.
Q: Hvad er sortnæsehajens levested?
A: Den sortnæsede haj findes hovedsageligt i kystnære farvande over havgræsenge, sandflader og skal- eller koralbrokker.
Q: Hvor store kan voksne sortnæsehajer blive?
A: Voksne sortnæsehajer kan nå en maksimal længde på 1,4 meter (4,6 fod).
Q: Hvad adskiller den sortnæsede haj fra andre hajarter?
A: Den sortnæsede haj har fået sit navn fra den sorte plet på spidsen af snuden.
Q: Hvad er sortnæsehajens slægt?
A: Den sortnæsede haj tilhører slægten Carcharhinus.
Q: Er sortnæsen en stor eller lille hajart?
A: Den sortnæsede haj er en ganske lille hajart.
Søge