Sortnæsehaj (Carcharhinus acronotus) – kysthaj med sort snude

Sortnæsehajer er ret små og slanke med en lang afrundet snude og store øjne. Denne haj har fået sit navn fra den sorte plet under snudespidsen. Sortnæsehajen har to rygfinner. Den første rygfinne er placeret over brystfinnernes frie rande, og den anden rygfinne er placeret over eller lidt foran analfinnen. Randen af gatfinnen er dybt indskåret. Denne art har ikke en interdorsal kam (kam mellem rygfinnerne), og halefinnen har ikke en køl. Sortnæsehajen er grå til grønlig grå med sorte spidser på den anden rygfinne og den bageste halefodslappe. Den sorte plet under snudespidsen gør denne haj let at skelne fra andre hajarter, som findes i samme område. Sortnæsehajens overkæbe har 12-13 rækker tænder på hver side og 11-12 rækker på underkæben. Tænderne på overkæben er ret smalle og trekantede med skråtliggende hakker sammen med grove tandsnit langs baserne end spidserne. Underkæben har også spidse, savtakkede tænder med brede baser. Der er en symphysialtand i overkæben og en eller to i underkæben. Gennemsnitslængden for en fuldvoksen sortnæsehaj er omkring 1,2 meter og når en maksimal størrelse på 1,4 meter. Denne haj vejer normalt omkring 10 kg (22 pund) ved modenhed. Sortnæsehajen er en ret hurtigt voksende art, hvor både hanner og hunner når modenhed ved en længde på omkring 1 meter.

Sortnæsehajen findes på kontinentalsoklerne og ø-soklerne ud for den amerikanske østkyst, så langt mod nord som North Carolina og så langt mod syd som det sydlige Brasilien, herunder Bahamas, Den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav. De findes hovedsageligt i kystfarvande over havgræsbede, sandflader og skaldyrs- eller koralskrudt. Denne art findes i forskellige områder afhængigt af størrelse og køn. Normalt er det kun unge hajer, der træffes på lavt vand, da de voksne hajer foretrækker dybder på over 9 meter (30 fod) og er mest almindelige på 18-64 meter (59-210 fod). Sortnæsehajer, der findes ud for Atlanterhavskysten i det sydlige USA, vandrer nordpå om sommeren og sydpå om vinteren; en lignende vandring finder sted for sortnæsehajerne i Den Mexicanske Golf.

Sortnæsehajer er levendefødte og parrer sig i slutningen af maj og begyndelsen af juni og har en drægtighedsperiode på 10-11 måneder. I øjeblikket synes sortnæsehajer at have to forskellige reproduktionscyklusser i det nordvestlige Atlanterhav og i Den Mexicanske Golf. Undersøgelser har vist, at hunnerne af sortnæsehajer i Den Mexicanske Golf formerer sig hvert år, mens hunnerne i Atlanterhavet formerer sig hvert andet år. Et kuld af sortnæsehajer kan indeholde 3-6 unger, men det sædvanlige antal er 4. Ved fødslen måler ungerne 43-51 cm i længden. Begge køn er kønsmodne i en alder af ca. 2 år. Bulls Bay i South Carolina, USA, er et kendt opvækstområde for denne art.

Sortnæsehajen er en hurtig svømmer, der lever af små fisk, herunder pinfish, krokodillefisk, porgies, ansjoser, pigge og piggesspidsfisk. Den er også kendt for at spise blæksprutter.

Sortnæsehajen er af ringe kommerciel betydning for fiskeriet, men den fiskes som en spilfisk på grund af den gode kamp, den giver, når den fanges med let grej. Når den fanges, tørres hajen ofte, inden den markedsføres til konsum. Denne haj udgør kun en lille trussel mod mennesker og er aldrig blevet rapporteret i et hajangrebssag. Men når den bliver konfronteret med dykkere, er det blevet rapporteret, at sortnæsehajen viser en trusselsmanøvre i form af en krum ryg med hævet hoved og sænket hale.