Georges-Louis Leclerc, Comte de Buffon

Hans arbejde

Naturhistorie

Buffon er bedst kendt for sin Histoire naturelle. "Skrevet i en strålende stil blev dette værk læst ... af alle uddannede mennesker i Europa".^p330 Det blev oversat til mange forskellige sprog, hvilket gjorde ham til en af datidens mest læste forfattere, en rival til Montesquieu, Rousseau og Voltaire.

I de første bind af Histoire naturelle satte Buffon spørgsmålstegn ved matematikkens nytteværdi, kritiserede Carl Linnés taksonomiske tilgang til naturhistorien, skitserede en historie om Jorden med ringe sammenhæng med den bibelske beretning og foreslog en teori om reproduktion, der gik imod de eksisterende ideer.

De første bind blev fordømt af det teologiske fakultet på Sorbonne. Buffon offentliggjorde en tilbagekaldelse, men han fortsatte med at udgive de krænkende bind uden at ændre noget.

Buffon bemærkede, at på trods af ensartede miljøer har forskellige regioner i verden forskellige planter og dyr. Denne observation, der senere blev kendt som Buffons lov, er måske det første biogeografiske princip.

Fælles afstamning

Buffon forstod ideen om fælles afstamning og diskuterede den flere gange. Det betyder ikke, at han troede på den. Det gjorde han sandsynligvis ikke, men han diskuterede den ret åbent ved flere lejligheder. Det er ikke enkelt at fortolke hans idéer, for han vendte tilbage til emnerne mange gange i løbet af sit arbejde.

"... alle dyrene kan betragtes som en enkelt familie... man kan sige... at aben tilhører menneskets familie... at mennesket og aben har en fælles oprindelse: at alle familier, både blandt planter og dyr, stammer fra en fælles stamme, og at alle dyr nedstammer fra et enkelt dyr, hvorfra i tidens løb... alle andre dyreracer er udsprunget"...

"Men det er på ingen måde en korrekt gengivelse af naturen. Vi er forsikret af åbenbaringens autoritet om, at ... det første par af alle arter kom fuldt dannet fra Skaberens hænder".^p332

I bind 14 argumenterede han for, at alle verdens firbenede dyr havde udviklet sig fra et oprindeligt sæt på blot 38 firbenede dyr. På dette grundlag betragtes han nogle gange som en "transformist" og en forløber for Darwin.

Geovidenskab

I Les époques de la nature (1778) diskuterede Buffon solsystemets oprindelse og spekulerede i, at planeterne var blevet skabt af en komets kollision med solen.

Han foreslog også, at jorden opstod meget tidligere end ærkebiskop James Ussher, som angav 4004 f.Kr. Han baserede sine tal på den afkølingshastighed af jern, der blev testet i hans laboratorium le Petit Fontenet i Montbard, og beregnede, at jordens alder var 75.000 år. Endnu en gang blev hans ideer fordømt af Sorbonne, og igen udsendte han en tilbagetrækning for at undgå yderligere problemer.

Relevans for moderne biologi

Charles Darwin skrev i sin indledende historiske skitse, der blev tilføjet til den tredje udgave af Om Arternes Oprindelse: "Når man passerer over... Buffon, hvis skrifter jeg ikke er bekendt med." Derefter ændrede han dette fra og med fjerde udgave til at sige, at "den første forfatter, der i moderne tid har behandlet den [evolutionen] i en videnskabelig ånd, var Buffon". Men da hans meninger svingede meget i forskellige perioder, og da han ikke går ind på årsagerne til eller midlerne til arternes forvandling, behøver jeg ikke her at gå i detaljer."

Buffons paradoks er, at ifølge Ernst Mayr:

Han var ikke evolutionist, men alligevel var han evolutionismens fader. Han var den første person, der diskuterede en lang række evolutionære problemer, problemer, som før Buffon ikke var blevet rejst af nogen.... han bragte dem til den videnskabelige verdens opmærksomhed.

Bortset fra Aristoteles og Darwin har ingen anden studerende af organismer [hele dyr og planter] haft en så vidtrækkende indflydelse.

Han bragte idéen om evolution ind i videnskabens verden. Han udviklede et begreb om "typens enhed", en forløber for den sammenlignende anatomi. Mere end nogen anden var han ansvarlig for, at man accepterede en langtidsskala for jordens historie. Han var grundlæggeren af biogeografien. Alligevel hæmmede han evolutionen ved sin hyppige støtte til arternes uforanderlighed. Han leverede et kriterium for arter, nemlig frugtbarhed blandt medlemmer af en art, som man mente var uigennemtrængelig.

Statue af Buffon i Jardin des Plantes