Aischylos

Tidlige liv

Aischylos blev født omkring år 525 f.Kr. i en lille by kaldet Eleusis, som ligger omkring 27 kilometer nordvest for Athen. Datoen er baseret på at tælle fyrre år tilbage fra hans første sejr i den store Dionysia. Hans familie var rig, og hans far, Euphorion, var medlem af Eupatridae, den gamle adel i Attika. Pausanias skrev, at Aischylos arbejdede i en vingård, indtil guden Dionysos besøgte ham i søvne. Guden beordrede ham til at skrive de første tragedier. Hans første stykke blev opført i 499 f.Kr., da han kun var 26 år gammel.

De persiske krige

I 490 f.Kr. gik den persiske hær under ledelse af Darius i land i Grækenland og forsøgte at overtage landet. Aischylos og hans bror Cynegeirus sluttede sig til hæren fra Athen og kæmpede mod perserne i slaget ved Marathon. Athenerne var i stand til at besejre den meget større persiske hær. Dette slag, som stoppede Darius, blev fejret i alle bystaterne i Grækenland. Cynegeirus døde i slaget. I 480 f.Kr. forsøgte Xerxes I af Persien at erobre Grækenland. Aischylos kæmpede mod dem i slaget ved Salamis og i slaget ved Plataea i 479 f.Kr. Hans ældste overlevende skuespil Perserne, der blev opført i 472 f.Kr., foregår under slaget ved Salamis. Dette stykke vandt førsteprisen ved Dionysia.

De Eleusinske Mysterier

Aischylos var en af de mange grækere, der tilsluttede sig de eleusinske mysterier. Det var Demeters religiøse kult og havde sit udgangspunkt i hans hjemby Eleusis. Medlemmerne af gruppen lærte mystisk og hemmelig viden. Medlemmerne svor under dødsstraf på ikke at sige noget om mysterierne til nogen. Aristoteles skrev, at nogle mennesker troede, at Aischylos havde vist nogle af kultens hemmeligheder på scenen. Andre forfattere fortæller, at en vred pøbel forsøgte at dræbe Aischylos på stedet, men at han løb væk. Senere sagde Aischylos, at han ikke vidste, at han havde vist nogle af hemmelighederne. Han blev kun reddet fra døden på grund af sin tapre tjeneste i perserkrigene.

Senere liv

Aischylos foretog to rejser til Sicilien i 470-tallet f.Kr. Han blev inviteret af Hieron, tyran af Syrakus, en stor græsk by på øens østlige side. På en af disse rejser skrev han Kvinderne fra Aetna, til ære for den by, som Hieron havde grundlagt. Han genopstillede også sine persere. I 473 f.Kr. var Aischylos den årlige favorit i Dionysia og vandt førsteprisen i næsten alle konkurrencer. I 458 f.Kr. vendte han tilbage til Sicilien for sidste gang og besøgte byen Gela, hvor han døde i 456 eller 455 f.Kr. Det siges, at han blev dræbt af en skildpadde, der faldt ned fra himlen efter at være blevet tabt af en ørn. Denne historie er sandsynligvis kun en legende. Aischylos' værk var så respekteret af Athenerne, at hans tragedier efter hans død var de eneste tragedier, der måtte opføres igen ved fremtidige konkurrencer. Hans sønner Euphorion og Euæon og hans nevø Philokles skrev også alle skuespil.

Spillene

Det græske drama begyndte med festivaler for guderne, især Dionysos, vinens gud. I Aischylos' levetid blev dramatiske konkurrencer en del af byens Dionysia om foråret. Festivalen begyndte med et åbningsoptog, derefter en konkurrence med drenge, der sang dithyramber, og til sidst to dramatiske konkurrencer. Den første konkurrence gik ud på, at tre dramatikere hver skulle præsentere tre tragiske stykker, efterfulgt af en kortere komedie. Derefter fulgte en anden konkurrence med fem komiske dramatikere, og vinderne af begge konkurrencer blev udvalgt af en gruppe dommere.

Aischylos deltog i mange af disse konkurrencer i sin levetid. Kun seks tragedier er bevaret intakte: Perserne, Syv mod Theben, Supplianterne og trilogien Orestien, der består af de tre tragedier Agamemnon, Libationsbærerne og Eumeniderne. Der findes også skuespillet Prometheus Bound, men det er sandsynligvis skrevet af en anden. Alle de overleverede skuespil vandt førsteprisen ved byens Dionysia. I en bog, Alexandrian Life of Aeschylus, står der, at han vandt førsteprisen ved City Dionysia 13 gange. Sofokles' vandt 18 gange ud af sine 120 skuespil, og Euripides vandt kun fem gange ud af ca. 90 skuespil.

• Perserne (Persai) (472 f.Kr.)
• De syv mod Theben (Hepta epi Thebas) (467 f.Kr.)
• Supplianterne (Hiketides) (463 f.Kr.?)
• Orestien en serie af tre skuespil (458 f.Kr.)
• Agamemnon
• Drikedrikkerne (Choephoroi)
• Eumeniderne

Moderne billede af Dionysos-teatret i Athen, hvor mange af Aischylos' skuespil blev opført

Indflydelse på græsk drama og kultur

Da Aischylos begyndte at skrive, var teatret nyt. Nogle dramatikere som Thespis havde gjort besætningen større for at inkludere en skuespiller, der kunne tale med koret. Aischylos tilføjede en anden skuespiller, hvilket gav mulighed for mere dramatik, og koret blev mindre vigtigt. Han siges at have været den første til at bruge skenographia, eller sceneudsmykning, selv om Aristoteles sagde, at den første person var Sofokles. Aischylos tilføjede også flere detaljer til kostumerne og lod sine skuespillere bære plateaustøvler, kaldet cothurni, for at publikum bedre kunne se dem. Da de gik på scenen i den første forestilling af Eumeniderne, var koret af furier så skræmmende i deres udseende, at de fik små børn til at besvime, gamle mænd til at tisse og gravide kvinder til at gå i fødsel.

Hans skuespil blev skrevet i den strenge græske dramastil. De var på vers, og der måtte ikke forekomme vold på scenen. Skuespillene skulle udspille sig langt væk fra det normale liv i Athen, enten ved at fortælle historier om guderne eller ved at foregå i et fjernt sted, som i Perserne. Aischylos' værker har en stærk moralsk og religiøs vægt. Orestienes skuespil handlede om menneskets stilling i universet i forhold til guderne, om gudernes love og om gudernes straf.

Halvtreds år efter Aischylos' død roste den komiske dramatiker Aristofanes ham i Frøerne. Aischylos er en karakter i stykket og siger, at hans Syv mod Theben "fik alle, der så det, til at elske at være krigeriske" (linje 1022); med sine persere siger han, at han "lærte athenerne at ønske altid at besejre deres fjender" (linje 1026-7). Han siger, at hans skuespil hjalp athenerne til at være modige og dydige (linje 1039ff).

Mosaik af Orestes, hovedpersonen i Aischylos' trilogi, Orestien

Relevante sider

• Teater i det antikke Grækenland