Aischylos (525–456 f.Kr.) – græsk tragedieforfatter og dramatiker
Aischylos (525–456 f.Kr.) – banebrydende græsk tragedieforfatter og dramatiker; kendt for "Perserne", innovations i karakterdialog og unik indsigt i krig og oldtidens Grækenland.
Aischylos (525 f.Kr. - 456 f.Kr.) var en græsk digter og dramatiker fra oldtiden. Han menes at have skrevet omkring 70–90 skuespil, men kun seks af hans tragedier er bevaret i deres helhed. Aischylos regnes som den tidligste af de tre store klassiske græske tragedieforfattere; de to andre var Sofokles og Euripides.
Liv og baggrund
Aischylos blev født i Eleusis og stammede fra en velstående familie. Han deltog som hoplit i de persiske krige og kæmpede blandt andet ved Marathon og Salamis. Hans deltagelse i disse begivenheder præger nogle af hans skuespil, og hans egen gravsten nævner kun hans rolle i den græske sejr i slaget ved Marathon — ikke hans forfatterskab. Dette understreger, hvor stor betydning krigene havde for hans samtid og for hans eget ry.
Værker og temaer
Aischylos’ bevarede tekster omfatter blandt andet Perserne, Syv mod Theben (Seven Against Thebes), De indviede kvinder (The Suppliants) og den berømte trilogi Orestien, som består af Agamemnon, Choephori (Libation Bearers) og Eumeniderne. Orestien er den eneste komplette tragedietrilogi, der er bevaret fra antikken.
Tematisk kredser Aischylos’ dramaer ofte om konflikt mellem menneskelig handling og guddommelig vilje, skæbne, retfærdighed og renselse. Sproget er højtideligt og poetisk, og hans dramatik lægger vægt på religiøse og moralske spørgsmål med stærke billeder og symbolik.
Dramatiske nyskabelser
Aristoteles fremhævede, at Aischylos introducerede flere talende roller i sine skuespil. Hvor tidligere dramascener ofte bestod af monologer og korets kommentarer, begyndte Aischylos at lade personerne tale direkte til hinanden — i praksis indførte han den anden skuespiller (deuteragonist), hvilket skabte mulighed for dialog og konflikter på scenen. Denne ændring var et afgørende skridt i udviklingen af dramatisk handling.
Derudover udvidede han brugen af koret fra at være eneste stemme til en mere integreret del af fortællingen, udviklede sceniske effekter og arbejdede med masker og kostumer for at styrke den visuelle og rituelle dimension i forestillingerne. Hans værker lagt grunden til senere dramatisk struktur og påvirkede både Sofokles og Euripides.
Modtagelse og eftermæle
Aischylos blev kaldt en af tragediens grundlæggere og har haft stort indflydelse på senere teatertraditioner i både antikken og moderne tid. Hans værker studeres stadig for deres kombination af stor litterær højde, religiøs dybde og dramaturgisk nyskabelse.
En berømt anekdote om hans død fortæller, at han skulle være blevet dræbt af en skildpadde, som en ørn tabte i troen på, at Aischylos’ skaldede hoved var en sten; historien er sandsynligvis mytisk, men den er blevet en del af den litterære tradition omkring hans person.
Bevarelse og kilder
At kun seks tragedier er bevaret gør, at vores kendskab til Aischylos’ samlede produktion er begrænset. Alligevel er de bevarede stykker nok til at vise hans store betydning for udviklingen af tragedien som genre og til at give indblik i samtidens religiøse forestillinger, politiske begivenheder og teaterpraksis. Hans skuespil, især Perserne, bruges også af historikere som kilde til forståelsen af perserkrigene og grækernes opfattelse af dem; Perserne trækker direkte på hændelser, han selv oplevede under persernes invasion af Grækenland.
Bevaringsværdige punkter:
- Forfatter til omkring 70–90 skuespil, men kun seks komplette tragedier bevaret.
- Introducerede flere talende roller og dialog mellem personer — ifølge Aristoteles en væsentlig nyskabelse.
- Behandlede store temaer som skæbne, retfærdighed, guddommelig indgriben og kollektiv erindring.
- Deltog i de persiske krige; hans grav inskription fremhæver hans indsats ved Marathon frem for hans dramatiske værker.
Begravelsesmasken, kendt som "Agamemnon-masken". Guld, fundet i grav V i Mykene af Heinrich Schliemann (1876), XVI. århundrede f.Kr. Det Nationale Arkæologiske Museum, Athen
Tidlige liv
Aischylos blev født omkring år 525 f.Kr. i en lille by kaldet Eleusis, som ligger omkring 27 kilometer nordvest for Athen. Datoen er baseret på at tælle fyrre år tilbage fra hans første sejr i den store Dionysia. Hans familie var rig, og hans far, Euphorion, var medlem af Eupatridae, den gamle adel i Attika. Pausanias skrev, at Aischylos arbejdede i en vingård, indtil guden Dionysos besøgte ham i søvne. Guden beordrede ham til at skrive de første tragedier. Hans første stykke blev opført i 499 f.Kr., da han kun var 26 år gammel.
De persiske krige
I 490 f.Kr. gik den persiske hær under ledelse af Darius i land i Grækenland og forsøgte at overtage landet. Aischylos og hans bror Cynegeirus sluttede sig til hæren fra Athen og kæmpede mod perserne i slaget ved Marathon. Athenerne var i stand til at besejre den meget større persiske hær. Dette slag, som stoppede Darius, blev fejret i alle bystaterne i Grækenland. Cynegeirus døde i slaget. I 480 f.Kr. forsøgte Xerxes I af Persien at erobre Grækenland. Aischylos kæmpede mod dem i slaget ved Salamis og i slaget ved Plataea i 479 f.Kr. Hans ældste overlevende skuespil Perserne, der blev opført i 472 f.Kr., foregår under slaget ved Salamis. Dette stykke vandt førsteprisen ved Dionysia.
De Eleusinske Mysterier
Aischylos var en af de mange grækere, der tilsluttede sig de eleusinske mysterier. Det var Demeters religiøse kult og havde sit udgangspunkt i hans hjemby Eleusis. Medlemmerne af gruppen lærte mystisk og hemmelig viden. Medlemmerne svor under dødsstraf på ikke at sige noget om mysterierne til nogen. Aristoteles skrev, at nogle mennesker troede, at Aischylos havde vist nogle af kultens hemmeligheder på scenen. Andre forfattere fortæller, at en vred pøbel forsøgte at dræbe Aischylos på stedet, men at han løb væk. Senere sagde Aischylos, at han ikke vidste, at han havde vist nogle af hemmelighederne. Han blev kun reddet fra døden på grund af sin tapre tjeneste i perserkrigene.
Senere liv
Aischylos foretog to rejser til Sicilien i 470-tallet f.Kr. Han blev inviteret af Hieron, tyran af Syrakus, en stor græsk by på øens østlige side. På en af disse rejser skrev han Kvinderne fra Aetna, til ære for den by, som Hieron havde grundlagt. Han genopstillede også sine persere. I 473 f.Kr. var Aischylos den årlige favorit i Dionysia og vandt førsteprisen i næsten alle konkurrencer. I 458 f.Kr. vendte han tilbage til Sicilien for sidste gang og besøgte byen Gela, hvor han døde i 456 eller 455 f.Kr. Det siges, at han blev dræbt af en skildpadde, der faldt ned fra himlen efter at være blevet tabt af en ørn. Denne historie er sandsynligvis kun en legende. Aischylos' værk var så respekteret af Athenerne, at hans tragedier efter hans død var de eneste tragedier, der måtte opføres igen ved fremtidige konkurrencer. Hans sønner Euphorion og Euæon og hans nevø Philokles skrev også alle skuespil.
Spillene
Det græske drama begyndte med festivaler for guderne, især Dionysos, vinens gud. I Aischylos' levetid blev dramatiske konkurrencer en del af byens Dionysia om foråret. Festivalen begyndte med et åbningsoptog, derefter en konkurrence med drenge, der sang dithyramber, og til sidst to dramatiske konkurrencer. Den første konkurrence gik ud på, at tre dramatikere hver skulle præsentere tre tragiske stykker, efterfulgt af en kortere komedie. Derefter fulgte en anden konkurrence med fem komiske dramatikere, og vinderne af begge konkurrencer blev udvalgt af en gruppe dommere.
Aischylos deltog i mange af disse konkurrencer i sin levetid. Kun seks tragedier er bevaret intakte: Perserne, Syv mod Theben, Supplianterne og trilogien Orestien, der består af de tre tragedier Agamemnon, Libationsbærerne og Eumeniderne. Der findes også skuespillet Prometheus Bound, men det er sandsynligvis skrevet af en anden. Alle de overleverede skuespil vandt førsteprisen ved byens Dionysia. I en bog, Alexandrian Life of Aeschylus, står der, at han vandt førsteprisen ved City Dionysia 13 gange. Sofokles' vandt 18 gange ud af sine 120 skuespil, og Euripides vandt kun fem gange ud af ca. 90 skuespil.
- Perserne (Persai) (472 f.Kr.)
- De syv mod Theben (Hepta epi Thebas) (467 f.Kr.)
- Supplianterne (Hiketides) (463 f.Kr.?)
- Orestien en serie af tre skuespil (458 f.Kr.)
- Agamemnon
- Drikedrikkerne (Choephoroi)
- Eumeniderne
Moderne billede af Dionysos-teatret i Athen, hvor mange af Aischylos' skuespil blev opført
Indflydelse på græsk drama og kultur
Da Aischylos begyndte at skrive, var teatret nyt. Nogle dramatikere som Thespis havde gjort besætningen større for at inkludere en skuespiller, der kunne tale med koret. Aischylos tilføjede en anden skuespiller, hvilket gav mulighed for mere dramatik, og koret blev mindre vigtigt. Han siges at have været den første til at bruge skenographia, eller sceneudsmykning, selv om Aristoteles sagde, at den første person var Sofokles. Aischylos tilføjede også flere detaljer til kostumerne og lod sine skuespillere bære plateaustøvler, kaldet cothurni, for at publikum bedre kunne se dem. Da de gik på scenen i den første forestilling af Eumeniderne, var koret af furier så skræmmende i deres udseende, at de fik små børn til at besvime, gamle mænd til at tisse og gravide kvinder til at gå i fødsel.Hans skuespil blev skrevet i den strenge græske dramastil. De var på vers, og der måtte ikke forekomme vold på scenen. Skuespillene skulle udspille sig langt væk fra det normale liv i Athen, enten ved at fortælle historier om guderne eller ved at foregå i et fjernt sted, som i Perserne. Aischylos' værker har en stærk moralsk og religiøs vægt. Orestienes skuespil handlede om menneskets stilling i universet i forhold til guderne, om gudernes love og om gudernes straf.
Halvtreds år efter Aischylos' død roste den komiske dramatiker Aristofanes ham i Frøerne. Aischylos er en karakter i stykket og siger, at hans Syv mod Theben "fik alle, der så det, til at elske at være krigeriske" (linje 1022); med sine persere siger han, at han "lærte athenerne at ønske altid at besejre deres fjender" (linje 1026-7). Han siger, at hans skuespil hjalp athenerne til at være modige og dydige (linje 1039ff).
Mosaik af Orestes, hovedpersonen i Aischylos' trilogi, Orestien
Relevante sider
- Teater i det antikke Grækenland
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Aischylos?
A: Aischylos var en antik græsk digter og forfatter.
Q: Hvor mange skuespil skrev Aischylos?
A: Aischylos skrev omkring 70-90 stykker.
Sp: Hvor mange af Aischylos' tragedier er bevaret i deres helhed?
Svar: Kun seks af hans tragedier er bevaret i deres helhed.
Spørgsmål: Hvem var de tre største græske tragedieforfattere?
Svar: De tre største græske tragedieforfattere var Aischylos, Sofokles og Euripides.
Spørgsmål: Hvad sagde Aristoteles om Aischylos' skuespil?
A: Aristoteles sagde, at Aischylos tilføjede flere karakterer i sine skuespil. Hans karakterer talte til hinanden og ikke kun til koret. Det gjorde det lettere at skabe drama mellem karaktererne.
Spørgsmål: Hvad handlede et af Aischylos' skuespil om?
A: Et af Aischylos' skuespil, Perserne, handlede om persernes invasion af Grækenland.
Spørgsmål: Hvad stod der skrevet på Aischylos' grav?
A: Skriften på Aischylos' grav fortæller kun om hans rolle i den græske sejr i slaget ved Marathon. Der står intet om de skuespil, han skrev.
Søge