Can-can: Historie og definition af den franske kabaredans (Moulin Rouge)
Can-can: Historie og definition af den franske kabaredans fra Montparnasse til Moulin Rouge — ikoniske bevægelser, musik og stjernerne bag fin de siècle-scenen.
Can-can (også stavet cancan eller Can Can Can) er en energisk og akrobatisk music hall- og kabaredans, som traditionelt udføres af et kor af kvindelige dansere i scenekostumer med lange nederdele, underkjoler og sorte strømper i en stil inspireret af 1890'ernes mode. Can-can opstod i de folkelige balsale og kabareter i Paris, især i Montparnasse, omkring 1830 og fik sin mest berømte form og popularitet i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1890'erne blev dansere som La Goulue og Jane Avril stjerner på steder som Moulin Rouge, hvor de kunne tjene betydelige honorarer for deres optrædener. De kvindelige entertainere i det franske Second Empire og i fin de siècle-perioden udviklede og raffinerede de forskellige can-can-bevægelser, så dansen gik fra løs kabaredans til en fast koreografisk form præget af præcision og spektakulære tricks.
Oprindelse og udvikling
Can-can har rødder i folkelige danse og salonmusik fra begyndelsen af 1800-tallet, men blev gradvist professionaliseret i Paris' underholdningsmiljø. I 1860'erne–1890'erne voksede dansens moderne form frem i musikalske kabareter og varietéer. Scener som Moulin Rouge og andre montmartre- og montparnasse-etablissementer blev centrum for denne udvikling, hvor forestillingerne både var kunstneriske shows og provokerende underholdning, der tiltrak brede publikummer.
Musik og koreografi
Den mest berømte og ofte spillede melodi for can-can er galoppen fra Jacques Offenbachs operette Orfeus i underverdenen. Musikken er hurtig og rytmisk og egner sig til de markante, synkrone bevægelser i dansen. Can-can-koreografien indeholder typisk:
- Høje spark (battements), hvor benet løftes lodret eller næsten lodret.
- „Kicks“ og spark i hurtig takt ofte kombineret med hop.
- Kicked up skirts: dansere kaster nederdelene op for at fremvise underkjoler og strømper — et stærkt visuelt element.
- Akrobatiske elementer som hjul- og springøvelser, splits og løft, især i moderne scener.
- Synkroniserede formationer og hurtige rækker, som understreger koreografiens præcision.
Kostumer og scenografi
Kostumerne er centrale for can-canens visuelle effekt: lag-på-lag underkjoler, nederdele med vidde, korsetter og strømper bruges for at skabe kontrast mellem den tilsyneladende ynde og de voldsomme bevægelser. Scenebelysning, store teatersale og ofte overdrevne rekvisitter gjorde numrene til storslåede shows. I slutningen af 1800-tallet bidrog kunstnere som Henri de Toulouse-Lautrec visuelt til can-canens ry ved at afbilde scener fra kabareterne i plakater og malerier.
Kendte udøvere
Udover La Goulue og Jane Avril, som blev ikoniske figurer i forbindelse med Moulin Rouge, har mange andre dansere og koreografer videreudviklet can-can gennem årene. Disse stjerner hjalp med at gøre dansen til en kulturbærende forestilling, der både fascinerede og provokerede samtidens publikum.
Kulturel betydning og kontroverser
Can-can var i sin tid kontroversiel på grund af sin seksualiserede optræden og det, man opfattede som kvinders udstilling af kroppen. Det førte til censur og moralsk kritik fra konservative kredse, men samtidig blev dansen et symbol på festlig frihed, modernitet og Paris som europæisk kulturelt centrum. Senere er can-can blevet et ikonisk billede på fransk kabaretkultur og bruges i film, teater og reklamer som et symbol på ekstravagance og energi.
Can-can i dag
I moderne tid optræder can-can fortsat i turistkabareter, revyer og teaterforestillinger verden over, hvor traditionel koreografi ofte blandes med nycirkus- og showelementer. Mange professionelle selskaber arbejder både med autenticitet og nyskabelse, så dansen bevarer sin historiske identitet samtidig med, at den udvikles til nutidige scenekunstformer. Can-can fungerer i dag både som historisk kulturarv og underholdningsgenre.
Kort opsummering: Can-can er en livlig og teknisk krævende kabaredans fra Paris, kendt for høje spark, synkrone rækker og sin forbindelse til musikalsk underholdning som Offenbachs galop fra Orfeus i underverdenen. Dansens historie spænder fra folkelige balsale til berømte scener som Moulin Rouge, og den har haft stor indflydelse på både kunst, mode og populærkultur.
En plakat fra 1895
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er dåse-dåse-dansen?
A: Can-can-dansen er en music hall-dans, der udføres af et kor af kvindelige dansere iført lange nederdele, underkjoler og sorte strømper.
Sp: Hvor blev can-can danset første gang?
A: Can-can blev først danset i de lavklassede balsale i Montparnasse i Paris omkring 1830.
Spørgsmål: Hvem var nogle berømte can-can-dansere i 1890'erne?
A: Nogle af 1890'ernes berømte can-can-dansere var La Goulue og Jane Avril, som blev højt betalt for deres optrædener på Moulin Rouge og andre steder.
Spørgsmål: Hvem udviklede de forskellige can-can-bevægelser?
Svar: Det var de kvindelige dansere fra det franske Second Empire og fin de siècle, der udviklede de forskellige can-can-bevægelser.
Spørgsmål: Hvad er den mest almindelige melodi, der spilles med can-can?
A: Galop fra Jacques Offenbachs Orfeus i underverdenen er den melodi, der oftest spilles med can-can.
Spørgsmål: Blev can-can nogensinde filmatiseret?
A: Ja, can-can blev tilpasset som en amerikansk film med titlen "Can Can" i 1960 med Frank Sinatra og Shirley MacLaine i hovedrollerne og med musik af Cole Porter.
Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem den forenklede og den mere udviklede form af can-can melodien?
A: Den mere udviklede form af can-can melodien, Can-Can (Orpheus in the Underworld), spilles på harmonika, mens den forenklede form ikke er specificeret.
Søge