Sir Ernest MacMillan (født i Mimico, Ontario, 18. august 1893; død 6. maj 1973) var en berømt canadisk dirigent og komponist.
MacMillans far var en skotsk presbyteriansk præst og musiker. Han var et vidunderbarn. Han gav sin første orgelkoncert i Massey Hall i en alder af ti år. Efter at have studeret i Storbritannien og opnået ARCO- og FRCO-diplomerne fra Royal College of Organists studerede han moderne historie ved University of Toronto fra 1911 til 1914.
Tidlige år og uddannelse
Som barn udviste MacMillan usædvanligt musikalske evner, særlig som organist og korleder. Efter studier i Storbritannien, hvor han opnåede ARCO- og FRCO-diplomerne fra Royal College of Organists, vendte han tilbage til Canada og færdiggjorde sine studier i moderne historie ved University of Toronto (1911–1914). Hans tidlige dannelse kombinerede en stærk kirkelig og britisk choraltradition med en bred humanistisk uddannelse, hvilket prægede både hans koncertvirke og kompositioner.
Karriere og lederskab
MacMillan etablerede sig som organist, korleder, dirigent og pædagog i Toronto og andre canadiske byer. Han viede en stor del af sin karriere til at udvikle musiklivet i Canada gennem ledende stillinger som dirigent, lærer og administrator. I løbet af mellemkrigsårene og efterfølgende blev han en central skikkelse i canadisk musikliv og opnåede stort offentlig og fagligt anerkendelse.
Dirigent: MacMillan var i flere år en af de mest kendte dirigenter i Canada. Han ledede både orkestre og kor ved store koncerter og festivaler og var kendt for sin præcise, konservative stil og for at fremme både klassisk repertoire og canadiske værker.
Pædagog og administrator: Han havde betydelige undervisnings- og lederroller ved bl.a. universiteter og konservatorier i Toronto, hvor han arbejdede for at hæve standarden for musikuddannelse i landet og for at skabe professionelle rammer for unge musikere.
Kompositioner og kunstnerisk virke
Som komponist skrev MacMillan især kirkelige værker, korsatser, orkestermusik og mindre kammerstykker samt solistiske orgelkompositioner. Hans stil ligger i den konservative, tonaltradition, ofte præget af britisk-inspireret kormusik og solid håndværksmæssig teknik. Han arbejdede både med traditionelle former og med at skabe musik, der passede til det canadiske musiklivs behov — festlige satser til store lejligheder, liturgisk musik til kirker og repertoire for kor og orkester.
Æresbevisninger og betydning
For sit arbejde blev MacMillan nationalt og internationalt anerkendt og dekorérret med flere hædersbevisninger. Han blev adlet og fik titel af Sir, hvilket afspejler den høje status, han fik for sin indsats for musikken. Hans indsats som dirigent, lærer og organisator har haft varig betydning for udviklingen af professionelt musikliv i Canada: han opbyggede institutioner, løftede uddannelsesniveauet og inspirerede generationer af musikere.
Arv
Ernest MacMillans eftermæle lever videre gennem hans optagelser, publikationer, de institutioner han styrkede, og i de orkestre og kor, han dirigerede. Hans arbejde med at fremme canadiske musikere og at skabe et stabilt koncertlivet i Toronto og resten af landet regnes som en af de væsentlige årsager til, at Canada fik en stærkere musikalsk infrastruktur i 1900-tallet.
