Gilbert og Sullivan: Victorianske duo bag 14 komiske operaer
Opdag Gilbert og Sullivan: victorianske mestre bag 14 komiske operaer — tidløst musikteater fyldt med satirisk humor, melodiske hits og stor indflydelse på teater, film og kultur.
Gilbert og Sullivan var to mænd, som i slutningen af det 19. århundrede arbejdede sammen om at skrive 14 kendte komiske operaer. W.S. Gilbert (1836–1911) skrev de vittige libretti og dialogerne, mens Arthur Sullivan (1842–1900) var komponisten, der skrev musikken. Deres samarbejde begyndte i begyndelsen af 1870'erne og resulterede i en række værker, som kombinerer skarp satire, melodisk elegance og fin orkestrering.
Baggrund og samarbejde
Deres fælles produktion blev muliggjort og fremmet af producer Richard D'Oyly Carte bragte Gilbert og Sullivan sammen og hjalp dem i deres samarbejde. Carte drev en understøttende rolle: han organiserede opførelser, håndterede økonomi og publicitet, byggede Savoy Theatre i 1881 for at præsentere deres fælles værker og grundlagde D'Oyly Carte Opera Company, som med stor ihærdighed opførte og promoverede deres værker i over et århundrede. Det tætte samarbejde mellem dramatiker, komponist og producent er en væsentlig årsag til, at deres operaer fik så stor og varig succes.
Stilistiske nyskabelser
Gilbert og Sullivan introducerede flere nyskabelser inden for indhold og form, som har haft indflydelse på udviklingen af musikteater i det 20. århundrede. Blandt de mest markante træk er:
- Skarp satire af samfundsinstitutioner: Gilbert vendte ofte spotlyset mod politikere, advokater, militæret, skoler og adel gennem absurde, men logisk opbyggede plots.
- Topsy-turvy-logik: En situation vendes på hovedet (f.eks. at love eller æresbegreber tolkes bogstaveligt), hvilket skaber både komik og kritik.
- Patter- og ensemble-sange: Sullivan skrev elegante melodier, men lod ofte heltalssatiriske, hurtigt leverede patter-sange stå i centrum for humor og karakterisering.
- Balancen mellem tekst og musik: Gilbert skrev tekster med præcision i rytme og stavelse, så de lå perfekt til Sullivans musik — et samarbejde der løftede begge dele.
De vigtigste værker
De 14 værker, som traditionelt regnes for deres samarbejde, spænder fra den tidlige Thespis til den sene The Grand Duke. Blandt de mest kendte og stadig ofte spillede titler er:
- Thespis (1871)
- Trial by Jury (1875)
- The Sorcerer (1877)
- H.M.S. Pinafore (1878)
- The Pirates of Penzance (1879)
- Patience (1881)
- Iolanthe (1882)
- Princess Ida (1884)
- The Mikado (1885)
- Ruddigore (1887)
- The Yeomen of the Guard (1888)
- The Gondoliers (1889)
- Utopia, Limited (1893)
- The Grand Duke (1896)
Især The Mikado, H.M.S. Pinafore og The Pirates of Penzance har opnået stor international udbredelse og er blevet standardspelet i både professionelle og amatørkompagnier.
Indflydelse og efterliv
Deres operaer har haft indflydelse på politisk diskurs, litteratur, film og tv, idet deres satiriske greb og humoristiske formsprog er blevet brugt som inspiration og reference i mange sammenhænge. Mange af operaerne opføres stadig ofte i dag, og nogle af dem er blevet filmatiseret. Sangene og særlige passager bliver ofte parodieret — både i populærkultur og i mere højkulturelle sammenhænge.
Konflikter og arven efter dem
Selvom samarbejdet i lange perioder var frugtbart, lå der også spændinger mellem Gilbert og Sullivan, især om penge, kunstnerisk kontrol og rettigheder. Disse stridigheder bidrog til, at der i de senere år blev færre fælles værker, og at samarbejdet til sidst ophørte. Alligevel sørgede D'Oyly Carte-firmaet for, at deres repertoire blev bevaret og udbredt — hvilket igen har sikret deres plads i teaterhistorien.
Hvorfor de stadig spilles
Gilbert og Sullivans værker appellerer fortsat fordi de kombinerer:
- Skarpe, stadig relevante satirer over magt og hykleri
- Mindeværdige melodier og effektive ensemblescener
- Karaktertyper og komiske situationer, som er lette at oversætte til forskellige tider og kulturer
Der findes desuden et aktivt netværk af amatørselskaber, festivaler og professionelle kompagnier, som holder traditionen i live — både gennem klassiske opsætninger og nyskabende fortolkninger.
W. S. Gilbert
Arthur Sullivan
Operaer
- Thespis, eller De gamle guder (1871)
- Retssag med nævninge (1875)
- Troldmanden (1877)
- H.M.S. Pinafore, eller "The Lass That Loved a Sailor" (1878)
- Piraterne fra Penzance eller Pligtens slave (1879)
- Patience, eller Bunthornes brud (1881)
- Iolanthe, eller Pejeren og Peri (1882)
- Prinsesse Ida, eller slottet Adamant (1884)
- Mikado eller byen Titipu (1885)
- Ruddigore, eller heksenes forbandelse (1887)
- Livvagtens tjenere, eller "Merryman og hans tjenestepige" (1888)
- Gondoliererne eller Kongen af Barataria (1889)
- Utopia, Limited, or The Flowers of Progress (1893)
- Storhertugen eller Den lovpligtige duel (1896)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Gilbert og Sullivan?
A: Gilbert og Sullivan var to mænd, som i slutningen af det 19. århundrede arbejdede sammen om at skrive fjorten kendte komiske operaer.
Q: Hvad var Gilberts rolle i deres samarbejde?
Svar: Gilbert skrev teksten til operaerne.
Sp: Hvem komponerede musikken til deres operaer?
Svar: Arthur Sullivan var den komponist, der skrev musikken.
Spørgsmål: Hvilken indflydelse havde Gilbert og Sullivan på udviklingen af musikteateret i det 20. århundrede?
Svar: Gilbert og Sullivan introducerede nyskabelser inden for indhold og form, som havde indflydelse på udviklingen af musikteater i det 20. århundrede.
Spørgsmål: Hvilke andre områder har Gilbert og Sullivans operaer haft indflydelse på?
A: Deres operaer har også påvirket den politiske debat, litteraturen, filmen og fjernsynet.
Spørgsmål: Hvem var med til at bringe Gilbert og Sullivan sammen?
A: Producenten Richard D'Oyly Carte bragte Gilbert og Sullivan sammen og hjalp dem med deres samarbejde.
Spørgsmål: Hvad gjorde Richard D'Oyly Carte for at fremme Gilbert og Sullivans værker?
A: Richard D'Oyly Carte byggede Savoy Theatre i 1881 for at præsentere deres fælles værker og grundlagde D'Oyly Carte Opera Company, som opførte og promoverede deres værker i over et århundrede.
Søge