Alexander Frederick Douglas-Home, Baron Home of the Hirsel, KT, PC (/ˈhjuːm/ (
listen); 2. juli 1903 - 9. oktober 1995) var premierminister i Det Forenede Kongerige fra 1963 til 1964. Han var bedre kendt som Alec Douglas-Home.
Tidlige år og uddannelse
Alec Douglas-Home blev født i en aristokratisk familie i 1903. Han blev uddannet på Eton og fortsatte på Christ Church, Oxford, hvor han studerede klassiske fag og historie. Hans baggrund og dannelse i de traditionelle britiske eliteinstitutioner formede hans stil og politiske tilgang i de følgende årtier.
Politisk begyndelse og rollen ved München
Home trådte tidligt ind i politik og var medlem af Det Konservative Parti. Han var medlem af parlamentet og fungerede som parlamentarisk privatsekretær (PPS) for Neville Chamberlain i slutningen af 1930'erne. I den egenskab deltog han i og var vidne til de centrale møder mellem Adolf Hitler og Chamberlain i forbindelse med Munich-aftalen i 1938, hvilket senere indgik i vurderinger af hans politiske erfaring og internationale forståelse.
Højere poster og udenrigspolitiske opgaver
Douglas-Home besatte en række ministerposter i de følgende årtier. Under Harold Macmillan blev han udnævnt som udenrigsminister i 1960 og beholdt denne post indtil 1963, hvor han i første omgang trådte frem som en ansigtet leder i udenrigspolitiske spørgsmål. Hans viden om internationale forhold gjorde ham velegnet til rollen, og han vendte senere tilbage som udenrigsminister i Edward Heaths regering 1970–1974.
Premiership og tilbagevenden til Underhuset
I oktober 1963 trådte Harold Macmillan tilbage som konservativ leder og premierminister. Dunglass-familien havde arvelige titler, og Alec var på dette tidspunkt jarl — en position i House of Lords. For at kunne lede regeringen fra Underhuset benyttede han sig af den nye mulighed, som Peerage Act 1963 gav: han afsagde sin arvelige titel (disclaimed peerage) og stillede op til valg til House of Commons. Efter en kort periode som premierminister fra 1963 til 1964 førte han partiet ind i generalvalget i oktober 1964, hvor Labour under Harold Wilson vandt. Hans tid som premierminister var kort og ofte omtalt som en overgangsperiode.
Senere karriere og ærestitler
Efter nederlaget i 1964 fortsatte Douglas-Home i politik. I 1965 blev han afløst som partileder af Edward Heath, men vendte tilbage til højtprofilerede ministerposter under Heath som nævnt ovenfor. Efter sin tid i Underhuset modtog han senere en livstagbar titel og blev kendt som Baron Home of the Hirsel, hvilket gjorde det muligt for ham at vende tilbage til House of Lords i sine senere år.
Navne og titler
Home ændrede navn og titel flere gange i løbet af sit liv, hvilket kan være forvirrende:
- Født som Alexander Frederick Douglas-Home.
- Brugt juniortitlen Lord Dunglass som ældste søn, mens hans far levede.
- Da hans far døde, blev han 14. jarl af Home, en arvelig peer-titel.
- Efter Peerage Act 1963 valgte han at afstå den arvelige titel for at indtræde i House of Commons og fungere som premierminister.
- Senere i livet blev han udnævnt til en livsbaron som Baron Home of the Hirsel, og han modtog flere høje ordener og æresbevisninger (KT, PC).
Politisk stil og eftermæle
Douglas-Home blev ofte opfattet som en klassisk konservativ politiker med vægt på tradition, diplomati og en sober fremtoning. Hans aristokratiske baggrund blev både et aktiv og en udfordring i en tid, hvor britisk politik bevægede sig mod modernisering og et bredere vælgergrundlag. Hans korte tid som premierminister bliver i historien ofte set som en overgangsperiode mellem Macmillan-æraen og den efterfølgende politiske udvikling i 1960'erne.
Privatliv og død
Alexander "Alec" Douglas-Home levede et langt liv og døde 9. oktober 1995 i en alder af 92 år. Han efterlod sig et politisk virke, der dækkede både indenrigs- og udenrigspolitiske sager, og han huskes især for sin rolle som udenrigsminister, sin utraditionelle overgang fra overhus til underhus og for at være en af de sidste traditionelle aristokrater i førerrollen for Det Konservative Parti.
