Skrifttype: Definition, typer, historie og typedesign
Lær alt om skrifttype: definition, typer, historie og typedesign. Fra Garamond til Times New Roman — typografiens udvikling, valg og designprincipper.
Inden for typografi er en skrifttype en familie af skrifttyper. Hver glyf i en skrifttype har visse designtræk til fælles. Skrifttyper har navne, f.eks. Times New Roman, Garamond, Baskerville.
Hver enkelt skrifttype har specifikke detaljer (f.eks. størrelse og vægt) og bruges på en bestemt måde. Grunden til at have forskellige skrifttyper er at give designeren eller trykkeren valgmuligheder, der passer til forskellige behov. Det mest grundlæggende af alle behov er, at teksten skal være læselig og læsbar.
Der findes mange versioner af skrifttyper, som ikke længere er ophavsretligt beskyttede. "ITC Garamond" er en anden skrifttype end "Adobe Garamond" eller "Monotype Garamond". Disse er alle versioner af skrifttypen Garamond, der oprindeligt blev skabt i det 16. århundrede. Der findes tusindvis af forskellige skrifttyper, og der udvikles hele tiden nye.
Kunsten og håndværket at designe skrifttyper kaldes typedesign. I digital typografi kaldes typedesignere nogle gange også for skrifttypeudviklere eller skrifttypedesignere.
Alle skrifttyper er en samling af glyffer, som hver især repræsenterer et enkelt bogstav, tal, tegnsætningstegn eller andet symbol. Der findes skrifttyper, der er skræddersyet til særlige formål, f.eks. kortlægning eller astrologi og matematik.
En meget udbredt skrifttype er Times New Roman. Det er en serifskrift, der blev bestilt af den britiske avis The Times i 1931. Denne skrifttype blev senere tilpasset til brug i bogtrykkerier og igen til brug som computerskrift. Der findes nu mange forskellige versioner af denne skrifttype.
Typer af skrifttyper
- Serif — skrifttyper med små "fødder" (seriffer) på bogstavenderne; klassiske valg til trykt tekst. Eksempler: Times New Roman, Garamond, Baskerville.
- Sans‑serif — uden seriffer; bruges hyppigt på skærm og i moderne design. Eksempler: Arial, Helvetica.
- Slab‑serif — tunge, firkantede seriffer; ofte brugt til overskrifter og skiltning.
- Script — efterligner håndskrift; anvendes til invitationer og dekorative formål.
- Monospace — alle tegn har samme bredde; bruges i kodevisning og tabeller.
- Display — dekorative skrifttyper til store størrelser, ikke beregnet til brødtekst.
- Blackletter — historisk, gotisk stil; ses i traditionelle dokumenter og logoer.
Anatomi og grundlæggende begreber
- Glyf — den konkrete grafiske udformning af et tegn (bogstav, tal eller symbol).
- Baseline — den usynlige linje bogstaver står på.
- X‑højde — højden på små bogstaver (fx 'x'); påvirker læsbarhed og udseende.
- Ascender / Descender — dele af bogstaver, der strækker sig over eller under x‑højden (fx 'b' og 'g').
- Serif, stem, bowl, counter — dele af bogstavernes form som beskriver deres detaljer.
- Kerning — justering af afstanden mellem bestemte bogstavpar; tracking — generel mellemrumskontrol; leading — linjeafstand.
Kort historie
Skriftdesign har rødder i håndskrift og bogtryk. Johannes Gutenberg og det tidlige bevægelse af bevægelige typer i det 15. århundrede banede vejen for standardiserede skriftklasser. I renæssancen udformede punchcutters og skriftgravører som Claude Garamond de klassiske serif‑familier. Senere, i 1700‑ og 1800‑tallet, opstod varianter som moderne serif og slab‑serif. I 1900‑tallet kom industrielle og geometriske sans‑seriffer (fx Helvetica), og i senere år har digitalisering ændret måden skrifttyper udformes, distribueres og bruges på — fra PostScript og TrueType til OpenType og variable fonts.
Typedesign og produktion
Typedesign er både kunst og teknik. En typedesigner går typisk gennem følgende trin:
- Research og inspirationsindsamling (formål, historik, målgruppe).
- Skitsering af bogstaver og beslutning om proportioner (x‑højde, vægte, kontrast).
- Digitalisering af glyffer i vektorgrafik og opsætning af metrik (kerning, sidebearings).
- Hinting og optimering til forskellige skærmstørrelser (især vigtigt for ældre rasterbaserede visninger).
- Test i brødtekst, overskrifter og i forskellige størrelser; justering af interletterrum og linjeafstand.
- Pakning i formater (TTF/OTF/WOFF) og udgivelse med passende licens.
Formater, OpenType‑funktioner og licenser
- Formater: TrueType (TTF), OpenType (OTF), webformater som WOFF/WOFF2 og moderne variable fonts, som kan rumme mange vægte i én fil.
- OpenType‑funktioner: ligaturer, hængende cifre, små kapitæler, alternative glyffer og kontekstafhængige substitutioner, som giver større typografisk kontrol.
- Licenser: skrifttyper kan være kommercielle, gratis, open source (fx SIL Open Font License) eller public domain. Vær opmærksom på web‑ og app‑licenser, som ofte adskiller sig fra desktoplicenser.
Læselighed, tilgængelighed og valg af skrifttype
Ved valg af skrift er det vigtigt at prioritere læsbarhed og tilgængelighed. Overvej følgende:
- Kontrast mellem tekst og baggrund (tilstrækkelig farvekontrast).
- Størrelse og linjeafstand — for små størrelser kræver ofte en skrift med høj x‑højde.
- Passende vægt og stil for konteksten — overskrifter kan bruge display‑ eller kraftigere vægte; brødtekst bør være neutral og let at læse.
- Unicode‑dækning hvis du har behov for flere sprog, specialtegn eller diakritiske tegn.
- Tænk på brugere med dysleksi eller synsnedsættelser — enkelte skrifttyper og justeret spacing kan hjælpe.
Praktiske tips til brug og sammensætning
- Begræns antallet af forskellige skrifttyper i et projekt (typisk 2–3 familier) for at bevare konsistens.
- Kombinér kontrasterende men harmoniske typer — fx en serif til brødtekst og en sans‑serif til overskrifter.
- Brug variable fonts til fleksibilitet i vægt og bredde uden at øge antallet af filer.
- Test altid på målplatformen (tryk, web, mobil) og i realistiske størrelser.
Afsluttende bemærkning
Skrifttypen er både et funktionelt værktøj til at formidle information og et æstetisk element, der kan understøtte identitet og stemning i et design. Forståelse af typer, anatomi, tekniske formater og licenser gør det muligt at vælge og bruge skrifttyper korrekt — fra klassiske revivals som Garamond til moderne variable webfonts.
A Specimen, et broadsheet med eksempler på skrifttyper og tilgængelige skrifttyper. Trykt af William Caslon, bogstavstifter; fra 1728 Cyclopaedia.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en skrifttype?
A: En skrifttype er en familie af skrifttyper, der har visse designtræk til fælles.
Spørgsmål: Hvad er de forskellige versioner af skrifttyper?
A: Der findes mange versioner af skrifttyper, som ikke længere er ophavsretligt beskyttet, f.eks. "ITC Garamond", "Adobe Garamond" eller "Monotype Garamond". Disse er alle versioner af den samme skrifttype, der oprindeligt blev skabt i det 16. århundrede.
Spørgsmål: Hvorfor har vi forskellige skrifttyper?
A: Forskellige skrifttyper giver designere og trykkerier mulighed for at vælge mellem forskellige behov, f.eks. læsbarhed og læsbarhed.
Spørgsmål: Hvad er typedesign?
Svar: Skriftdesign er kunsten og håndværket at designe skrifttyper. Inden for digital typografi kaldes de, der skaber disse designs, nogle gange for skrifttypeudviklere eller skrifttypedesignere.
Spørgsmål: Hvad repræsenterer hver enkelt glyf i en skrifttype?
A: Hver glyf i en skrifttype repræsenterer et enkelt bogstav, tal, tegnsætningstegn eller andet symbol.
Spørgsmål: Findes der særlige typer skrifttyper til bestemte anvendelsesformål?
A: Ja, der findes nogle typer skrifttyper, der er skræddersyet til særlige anvendelser, f.eks. korttegning eller astrologi og matematik.
Spørgsmål: Kan du give et eksempel på en meget anvendt skrifttype?
A: Et eksempel på en meget anvendt skrifttype er Times New Roman, som blev bestilt af avisen Times i 1931 og senere tilpasset til brug i bogtrykkerier og til computerbrug, og der findes nu mange forskellige versioner.
Søge