Hvid rose | tysk gruppe, der modsatte sig nazisterne under Anden Verdenskrig

Begyndelsen af den hvide rose, juni-juli 1942

I juni 1942 begyndte Alexander Schmorell og Hans Scholl, der var universitetsstuderende ved Ludiwg Maximilian University i München, at skrive og uddele flyveblade, der talte imod Hitler og Nazityskland. De skrev fire flyveblade fra juni-juli 1942. Pjecerne opfordrede til passiv modstand mod det nazistiske regime og fortalte om rædslerne ved krigen mod jøderne (i den anden pjece taler de om, hvordan "siden erobringen af Polen er 300.000 jøder blevet myrdet i dette land på den mest bestialske måde"). Pjecerne fra Den Hvide Rose var den eneste modstandsbevægelse i Nazi-Tyskland, der udtalte sig mod den systematiske holocaust mod jøderne.

Der blev lavet et par hundrede eksemplarer af hver folder. Hans og Alexander sendte dem derefter ud til tilfældige adresser fra telefonbøger:

"For at berolige jer kan vi tilføje, at adresserne til læserne af Den Hvide Rose ikke er nedskrevet. De er udvalgt tilfældigt fra telefonbøger."

-Uddrag fra fjerde indlægsseddel

Den hvide rose, november 1942-februar 1943

I juli 1942 blev Alex og Hans samt deres ven Willi Graf beordret til at tage til den russiske front i løbet af sommeren for at tjene som læger. Modstandsaktiviteterne blev sat på standby i tre måneder. Da Alex og Hans kom tilbage i november 1942 kastede de sig med fornyet kraft ind i modstandsaktiviteterne igen.

Mellem november 1942 og januar 1943 kom der fire nye medlemmer til gruppen: Willi Graf, Christoph Probst, Sophie Scholl og Kurt Huber. Disse medlemmer udgjorde kernen i White Rose-gruppen, selv om der var flere andre medlemmer, som stod for distribution og rekruttering for White Rose.

I januar 1942 blev den femte folder offentliggjort. I modsætning til de fire andre foldere blev den femte folder trykt i et par tusinde eksemplarer.

Den 3. februar, efter at have hørt om nederlaget ved Stalingrad, sneg Hans, Willi og Alexander sig ud den aften for at graffiti på universitetets vægge med slogans som "Ned med Hitler" og "Hitler, massemorderen". De gentog disse graffiti-kampagner den 8. og 15. februar og gik så langt som til at beskidte Feldherrnhalle , monumentet for de nazister, der blev dræbt under Hitlers mislykkede ølhytteputsch. Disse graffiti-kampagner satte Gestapo i alarmberedskab.

Tilfangetagelse og henrettelse af medlemmerne af den hvide rose

I begyndelsen af februar blev den sjette folder offentliggjort. Der blev fremstillet tusindvis af eksemplarer af denne folder. Der var så mange eksemplarer, at medlemmerne af White Rose løb tør for kuverter til at lægge folderne i. Da de så dette, besluttede Hans og Sophie at snige sig ind på universitetet under undervisningen og lægge de ekstra foldere ud på gangene. De fortalte ikke de andre medlemmer om planen.

Den 18. februar 1943 bar Hans og Sophie to mapper fyldt med pamfletter ind på universitetet. De skyndte sig at lægge brochurer ud på gangene og var ved at gå, da Sophie opdagede, at hun stadig havde brochurer i sin mappe. Hun skyndte sig op på tredje sal og begyndte at lægge dem ud langs gangene. Det er uklart, hvad der så skete, men noget fik Sophie til at gribe resten af brochurerne og kaste dem ud fra balkonen og ind i atriet. Denne spontane handling blev observeret af Jakob Schmid, universitetets vicevært, som også var fanatiker af nazistpartiet. Han alarmerede Gestapo, som stormede universitetet og tog Sophie og Hans til fange.

I løbet af de næste fire dage forhørte Gestapo Sophie og Hans. De to opgav ingen navne, men Hans havde et håndskrevet udkast til en ny brochure på sig, da han blev taget til fange. Udkastet til pjecen var skrevet af Christoph Probst, som blev taget til fange den 20. februar.

Den 22. februar 1943 blev Hans, Sophie og Christoph stillet for retten den 22. februar 1943. De blev alle dømt til døden ved guillotinen. Deres henrettelse fandt sted samme dag. Hans og Sophie fik mulighed for at se deres forældre, inden de døde. Christoph var ikke i stand til at se nogen familie.

I løbet af de næste par uger blev flere medlemmer taget til fange af Gestapo. Den 19. april 1943 blev den anden retssag mod medlemmerne af Den Hvide Rose afholdt. Her blev Willi Graf, Alexander Schmorell og Kurt Huber dømt til døden. Ti andre medlemmer blev idømt fængselsstraffe, og et påstået medlem blev frikendt.

Alexander Schmorell og Kurt Huber blev henrettet den 13. juli 1943. Willi Graf blev holdt i isolation i ca. seks måneder, da Gestapo forsøgte at få ham til at udlevere navne på andre medlemmer. Da det ikke lykkedes, henrettede de ham den 12. oktober 1943. Han var det sidste af de seks hovedmedlemmer, der blev dræbt.

Legacy

I dag er White Rose-medlemmerne, især Hans og Sophie Scholl, velkendte i Tyskland.

Der er blevet lavet tre film om Den Hvide Rose:

Fünf Letzten Tage (Fem sidste dage), udgivet i 1982

Die Weisse Rose (Den hvide rose), udgivet i 1982

Sophie Scholl:Die Letzen Tage (Sophie Scholl: De sidste dage), udgivet i 2005

Medlemmer

Kernen i White Rose bestod af fem studerende: Sophie Scholl, hendes bror Hans Scholl, Alexander Schmorell, Willi Graf og Christoph Probst. Alle var mellem 21-25 år gamle. Kurt Huber, Sophies filosofilærer, var det sjette hovedmedlem af Den Hvide Rose.

Der var også andre medlemmer, som var i udkanten af den hvide roses inderkreds. Nogle af disse medlemmer er bl.a.:

Hans Hirzel

Suzanne Hirzel

Franz Joseph Muller

Heinrich Guter

Eugen Grimminger

Dr. Heinrich Phillip Bollinger

Helmut Karl Theodore August Bauer

Dr. Falk Erich Walter Harnack

Gisela Schertling

Katherina Schüddekopf

Traute Lafrenz

*Disse navne stammer fra den anden retssag mod medlemmerne af Den Hvide Rose, som blev afholdt den 19. april 1943. I løbet af krigen blev i alt 29 personer taget til fange og anklaget for at have hjulpet Den Hvide Rose. 13 blev idømt fængselsstraffe, og 16 blev henrettet.*