Walter "Walt" Whitman (31. maj 1819 - 26. marts 1892) var en amerikansk digter, essayist og journalist. Han var en af de mest markante og indflydelsesrige amerikanske digtere i det 19. århundrede. Whitman blev født på Long Island (West Hills nær Huntington) og voksede op i en beskeden, arbejdsom familie. I sine unge år arbejdede han som trykker, lærer og journalist i New York-området, før han gik helhjertet ind i litteraturen.
Hans mest berømte digtsamling er Leaves of Grass, som blev udgivet første gang i 1855 for hans egne penge. Værket var tænkt som en folkelig, amerikansk digtning — en fejring af individet, demokratiet og naturen — og Whitman arbejdede konstant på at udbygge og revidere bogen gennem hele sit liv. Den sidste store udgave, den såkaldte "Deathbed Edition" af Leaves of Grass, udkom i 1891–92. Udgivelsen vakte straks opsigt og ofte skarp kritik: nogle samtidige anmeldere fandt den obskøn, fordi den åbenlyst og direkte skildrede krop, sensualitet og nære menneskelige relationer.
Whitman var enten biseksuel eller homoseksuel, og hans holdninger til kærlighed og køn afspejles i flere digte (bl.a. samlingen "Calamus", som kredser om mandlig kammeratskab og hengivenhed). Der er stadig debat blandt forskere om, i hvilket omfang disse relationer var seksuelle i traditionel forstand; Whitmans eget liv rummede tætte venskaber og ømme forhold til både mænd og kvinder, og hans poesi efterlod rum til mange fortolkninger.
Åndeligt var Whitman præget af en bred, individualistisk tro: han blev påvirket af deismen, transcendentalismen og en form for pantheistisk naturreligiositet. Han satte ofte det konkrete menneske — legeme såvel som sjæl — i centrum og mente, at spiritualitet kunne findes i hverdagslivet, i naturen og i den demokratiske fællesskabsånd. Han afviste idéen om en religion som værende absolut over de andre og understregede tolerance og enhed på tværs af trosretninger.
Liv og karriere
Efter sine tidlige år som trykker og lærer arbejdede Whitman i en årrække som journalist og redaktør for forskellige aviser i Brooklyn og New York. Hans udgivelse af Leaves of Grass i 1855 blev mødt med både ros og fordømmelse; Ralph Waldo Emerson sendte blandt andre en berømt opmuntrende besked, som Whitman trykte i senere udgaver. Under den amerikanske borgerkrig drog Whitman til Washington, D.C., hvor han viet sig til at tage sig af sårede soldater og besøge hospitalsafdelinger — erfaringer, der stærkt præger digtsamlingen Drum-Taps og erindringsskildringen Specimen Days. Efter krigen fik han en stilling som embedsmand i Department of the Interior, indtil han i 1873 fik et kraftigt slagtilfælde, som svækkede hans helbred. Han flyttede senere tilbage til New Jersey (Camden), hvor han tilbragte sine sidste år og fortsatte med at revidere sine værker indtil sin død af lungebetændelse i 1892.
Form, stil og tematik
Whitman var nyskabende i sin form: han benyttede ofte fri vers (uden faste rim- eller rytmeskemaer), lange linjer, gentagelsesfigurer og lister (catalogue), som skabte en rytmisk og rummelig diktion. Hans tone er personlig, direkte og inkluderende — kendt fra åbningens linje i "Song of Myself": »I celebrate myself, and sing myself« (i danske oversættelser ofte gengivet frit). Centrale temaer i Whitmans poesi er demokrati, individualitet, kropslighed, seksualitet, fællesskab, natur og død. Han skrev både store, episke prosalyriske digte og kortere, konventionelle vers som "O Captain! My Captain!", en elegi over Abraham Lincolns død, og den lange sørgedigt "When Lilacs Last in the Dooryard Bloom'd".
Modtagelse og indflydelse
Whitmans forfatterskab delte publikum: han havde både beundrere og hårde kritikere. I sin samtid blev han flere gange mødt med censur og moralsk fordømmelse, men også med entusiastiske støtteerklæringer fra figurer som Emerson. I årtierne efter hans død voksede anerkendelsen; i det 20. århundrede fik hans eksperimenter med form og hans demokratiske vision stor betydning for moderne digtere og for udviklingen af amerikansk poesi. Whitman oversættes og studeres i hele verden, og hans værker betragtes i dag som hjørnesten i den amerikanske litterære canon.
Udvalgte værker
- Leaves of Grass (førsteudgave 1855; revideret mange gange frem til 1891–92)
- Drum-Taps (1865) — digte inspireret af borgerkrigen
- Specimen Days (1882) — erindringer og reflektioner
- En række enkeltstående digte som "Song of Myself", "O Captain! My Captain!" og "When Lilacs Last in the Dooryard Bloom'd"
Walt Whitmans betydning ligger både i hans radikale formeksperimenter med poesiens rytme og i hans vedholdende forsvar for et inkluderende menneskesyn — en digterstemme, der fortsat inspirerer til refleksion over identitet, krop og fællesskab.

