Walter Daniel John Tull (28. april 1888 - 25. marts 1918) var en engelsk professionel fodboldspiller og senere officer i Første Verdenskrig. Han spillede som inside forward og senere også som halfback for klubberne Tottenham Hotspur og Northampton Town. Tull omtales ofte som en af de tidlige sorte/blandede spillere i engelsk fodbold: han var den anden person af blandet race til at spille i den øverste division af Football League og anses som den første blandede engelske udebanespiller i den øverste division. Hans professionelle fodboldkarriere tog fart, efter han blev opdaget, mens han spillede for den lokale amatørklub Clapton F.C.
Tidlige år
Tull blev født i Folkestone og voksede op i børnehjem i Bethnal Green, London, sammen med sin bror efter deres forældres tidlige død. Børnehjemmet og de lokalmiljømæssige forhold prægede hans ungdom; fodbolden blev et vigtigt middel til at skabe muligheder og social mobilitet.
Fodboldkarriere
Han begyndte at spille for Clapton i 1908, og i løbet af få måneder var han med til at vinde flere lokale titler, blandt andet vindermedaljer i FA Amateur Cup samt London County Amateur Cup og London Senior Cup. I marts 1909 kaldte avisen Football Star ham "sæsonens fangst".
Tull kom til Tottenham Hotspur i 1909, hvor han fik enkelte førsteholdskampe, før han i 1911 skiftede til Northampton Town. I Northampton etablerede han sig som fast spiller og spillede 111 kampe på førsteholdet, hvor han blev rost for sin styrke, teknik og taktiske forståelse. Som spiller blev han både beundret for sit spil og udsat for den tids racebaserede fordomme, men hans sportslige præstationer gjorde ham til et forbillede for kommende generationer af spillere med blandt andet afrikansk og caribisk baggrund.
Militærtjeneste og død
Da Første Verdenskrig brød ud, meldte Tull sig til tjeneste og sluttede sig til fodboldspillernes bataljon i Middlesex Regimentet (ofte omtalt som "Footballers' Battalion"). Han kæmpede blandt andet i slaget ved Somme i 1916. Den 30. maj 1917 blev Tull udnævnt som sekondløjtnant — en bemærkelsesværdig forfremmelse, ikke mindst fordi der på dette tidspunkt var uformelle og formelle barrierer for, at sorte mennesker opnåede sådan en status.
Tull tjenestegjorde også i Italien i 1917–18, hvor han efter sigende udviste stor ledelse og mod. Han blev rost for sin "tapperhed og kølighed", da han ledede sit kompagni på 26 mand under et angreb i fjendtligt område. Han vendte tilbage til fronten i Frankrig i begyndelsen af 1918 og blev dræbt i kamp den 25. marts under den tyske forårsoffensiv. Hans lig blev aldrig fundet, og han er mindet på mindesmærker for faldne soldater uden kendt grav.
Eftermæle og minde
Walter Tulls liv og karriere har inspireret mange efterfølgende indsatser for anerkendelse. Aktivister og lokale politikere har blandt andet opfordret til, at der rejses en statue til hans ære, og tidligere medlem af parlamentet Brian Binley (Northampton South) har ført kampagne for, at Tull posthumt skulle tildeles militærkorset. Anmodninger om posthum hæder og udmærkelser har været et gennemgående tema i debatten om hans miltære indsats.
Han er blevet hædret lokalt og nationalt: en mindeplade i London, som blev placeret tæt på hans bopæl, markerer hans liv, og en Walter Tull-erindringsmønt er en del af et sæt £5-mønter, som Royal Mint har udgivet. Der har ligeledes været forslag og projekter om statuer og øvrige mindesmærker i de byer, hvor han både spillede og boede.
Betydning: Walter Tull betragtes i dag som en pionér i både sport og militær tjeneste. Han bliver husket ikke kun for sine sportslige præstationer, men også for sin rolle som forbillede i kampen mod racisme og for ligebehandling i sport og forsvar. Hans historie bruges ofte til at belyse de sociale og racemæssige udfordringer i begyndelsen af 1900-tallet og til at ære modet og ofrene fra en generation, der både kæmpede på banen og på slagmarken.