Velin (vellum) — Definition, fremstilling og brug
Vellum er en særlig fin form for pergament, traditionelt fremstillet af kalveskind. Ordet stammer fra latin vitulus (kalv), og i ældre brug betød vellum netop kalveskind, men på engelsk anvendes betegnelsen i dag ofte mere bredt om høj-kvalitets pergament uanset pattedyr.
Ligesom andet pergament er huden forberedt, så den kan skrives på med blæk. Vellum var en af de vigtigste skriveflader i Europa indtil og i de tidlige år efter, at papir blev almindeligt. På grund af sin holdbarhed og fine overflade blev vellum foretrukket til håndskriftssværker af høj status, herunder illuminerede manuskripter, kongelige dokumenter og retlige charterer. Pergament anvendtes både til enkelte ark, skriftruller, kodekser og bøger.
Fremstilling
Fremstillingen af vellum er håndværk, der kræver flere trin for at opnå en stabil og glat skriveflade. Processen omfatter typisk:
- Rensning og afskæring af huden, så den har passende størrelse.
- Afhæaring ved udblødning i kalkvand (kalk) for at løsne hår og rester af kød.
- Spænding på en ramme, ofte kaldet en herse (stretching frame), så huden holdes under jævn spænding.
- Skrabning med en skarp kniv eller et halvmåneformet redskab for at fjerne uregelmæssigheder og opnå ønsket tykkelse.
- Vekslen mellem fugt og tørring under spænding for at give pergamentet planhed og styrke.
- Finish ved at gnide overfladen med pimpsten (pumice) og behandle med kridt eller kalk for at skabe en mat, sugende overflade, der kan modtage blæk.
De redskaber og teknikker, der anvendes, påvirker overfladens struktur og farve, så vellum af høj kvalitet har en fin, næsten satineret overflade og jævn "tooth" (grip) for blækket.
Egenskaber og forskel mellem vellum og pergament
- Materiale: Vellum refererer ofte til kalveskind og regnes som finere end almindeligt pergament, som kan være fremstillet af får, ged eller okse.
- Holdbarhed: Ægte vellum er meget robust og kan overleve århundreder, hvilket er grunden til, at mange middelalderlige manuskripter stadig findes i dag.
- Overflade: Vellum har typisk en glattere og mere homogen overflade end almindeligt pergament, hvilket gør det velegnet til detaljerede illustrationer og præcis skrivning.
- Udseende: Man kan ofte se rester af hårfollikler, fine årer og en karakteristisk let gennemsigtighed, hvis man holder arket mod lyset.
Moderne alternativer
Der findes i dag flere materialer, som efterligner pergamentets egenskaber:
- Vegetabilsk pergament / pergamentpapir: Ofte et cellulosebaseret papir, der er kemisk behandlet (f.eks. ved sulfatering) for at give en pergamentagtig overflade — bruges i køkken-, industri- og kunstsammenhænge.
- Syntetisk eller kunstigt vellum: Fremstillet af polymerer eller andre moderne materialer og sælges som "synthetic vellum" eller "artificial parchment". Disse efterligner udseendet og håndteringen af ægte pergament, men er ikke lavet af pattedyrsskind.
Moderne kopi- eller printprojekter kan bruge begge typer som billigere og dyrevenlige alternativer til ægte vellum.
Brug og anvendelser
- Historisk: illuminerede manuskripter, bibler, retlige dokumenter, privilegier og kartoteker.
- Moderne håndværk: kalligrafi, bogbind, restaurering af antikvariske bøger og arkivmateriale.
- Kunst og design: litografier, fine tryk og eksklusive udgivelser, hvor et luksuriøst underlag ønskes.
Identifikation og pleje
Tips til at skelne vellum fra papir og pleje af ægte pergament:
- Visuelt: Kig efter uregelmæssigheder, små mørke punkter (hårfollikler) og en let gennemsigtighed. Papir har normalt en mere ensartet fiberstruktur.
- Berøring: Pergament føles svalere og ofte glattere end almindeligt papir. Når det bøjes, kan det give en karakteristisk duft af hud eller animalsk materiale.
- Opbevaring: Hold vellum i stabilt klima (helst omkring 45–55 % relativ luftfugtighed og konstant temperatur). Undgå direkte sollys, stor fugtsvingning og varme, som kan få pergamentet til at krympe eller bule.
- Håndtering: Brug rene hænder eller handsker, undgå at folde eller bøje arket unødigt, og opbevar det fladt eller i korrekt indbundne bogblokke.
- Restaurering: Ved skader eller forvitring bør man kontakte en konservator med erfaring i pergament—forkerte reparationer kan forværre skaden.
Vellum repræsenterer en lang håndværkstradition og en unik kombination af holdbarhed og æstetik. Selvom moderne materialer kan efterligne mange af dets egenskaber, forbliver ægte vellum ofte foretrukket til historiske genoptryk, restaurering og kunstneriske projekter, hvor autenticitet og kvalitet er vigtige.
Voynich-manuskriptet, skrevet på pergament
Anvendelse i fortiden
I det gamle Europa betød pergament velourskind af god kvalitet. Kalve, får, geder og endda kameler er kendt for at være blevet brugt til at fremstille pergament. Det allerbedste pergament blev fremstillet af ufødte dyr. Det kan være svært at identificere det dyr, der blev brugt til at fremstille gammelt pergament, uden at bruge et videnskabeligt laboratorium.
Franske kilder definerede velum (eller velin på fransk) som værende fremstillet udelukkende af kalve. Dette er stadig gældende i moderne tid.
Anvendelse
De fleste af de bedste middelalderlige manuskripter blev skrevet på pergament. Nogle buddhistiske tekster blev skrevet på pergament, og alle Sifrei Torah-tekster er skrevet på pergament eller noget lignende.
En fjerdedel af den 180 eksemplarer store udgave af Johannes Gutenbergs første bibel, der blev trykt i 1455, blev også trykt på pergament, formentlig fordi hans kunder forventede, at det var en bog af høj kvalitet. På den tid blev der brugt papir til det meste af bogtrykkeriet.
Inden for kunsten blev pergament brugt til malerier, især hvis de skulle sendes over lange afstande, før lærred blev almindeligt anvendt omkring 1500, og det blev fortsat brugt til tegninger og akvareller. Gamle mestertryk blev undertiden trykt på pergament, især til præsentationskopier, i hvert fald indtil det 17. århundrede.
Limp pergament eller limp pergamentbind blev ofte brugt i det 16. og 17. århundrede og var undertiden forgyldte. I de senere århundreder er pergament blevet anvendt mere almindeligt som læder. Vellum kan farves i stort set alle farver, men det bliver det for det meste ikke, da mange mennesker kan lide dets svage korn- og hårmærker.
Mange dokumenter, der skulle holde længe, blev skrevet på pergament, da det kunne holde længere end papir. Nogle dokumenter skrevet på pergament er mere end tusind år gamle.
Moderne brug
Britiske parlamentslove trykkes stadig på pergament til arkivformål, og det samme gælder for republikken Irlands love. Det anvendes stadig til jødiske skriftruller, til luksusomslag, til mindebøger og til forskellige kalligrafiske dokumenter.
I dag er dyrepergament dyrt og svært at finde på grund af den lave efterspørgsel og den komplicerede fremstillingsproces. Kun én britisk virksomhed leverer dem stadig. Et moderne pergamentlignende alternativ er fremstillet af bomuld. Dette materiale, der er kendt som papirper vellum, er billigere end dyreper vellum og kan findes i de fleste kunst- og håndværksforretninger. Nogle mærker af skrivepapir og andre slags papir bruger udtrykket "vellum" for at antyde kvalitet.
I det kunstneriske håndværk med at skrive, belyse, bogstaver og bogbinding er "pergament" normalt forbeholdt kalveskind, mens alle andre skind kaldes "pergament".
Papir vellum
Papirpergament er fremstillet af bomuld. Papirpergament i forskellige størrelser er normalt gennemsigtigt og anvendes ofte til applikationer, hvor der er behov for overstregning, f.eks. til arkitekttegninger. Ligesom naturpergament er papirpergament mere stabilt end papir, hvilket ofte er afgørende for udarbejdelsen af store tegninger og planer som f.eks. blåtryk.
Opbevaring
Vellum opbevares typisk i et stabilt miljø med en stabil temperatur. Hvis pergament opbevares i et miljø med mindre end 11 % relativ luftfugtighed, bliver det skrøbeligt, skørt og modtageligt for mekaniske påvirkninger; hvis det opbevares i et miljø med mere end 40 % relativ luftfugtighed, bliver det sårbart over for skimmel- eller svampevækst. Den bedste temperatur til opbevaring af pergament er 20 ± 1,5 °C (68 ± 3 °F).
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er vellum lavet af?
A: Vellum er lavet af dyrehud, oprindeligt kalvehud, som er renset, bleget, strakt, skrabet og behandlet, så det kan tåle blæk.
Q: Hvad bruges pergament til?
A: Vellum bruges som skriveunderlag til enkelte sider, ruller, kodekser eller bøger, og det bruges ofte til dokumenter med høj status.
Q: Hvad blev pergament brugt til før papir?
A: Vellum var en af de standard skriveoverflader, der blev brugt i Europa, før papir blev tilgængeligt.
Q: Hvordan forberedes pergament til at blive skrevet på med blæk?
A: Vellum skrabes for at skabe spænding, skiftevis vådt og tørt, og gnides derefter med pimpsten og behandles med kalk eller kridt for at skabe en endelig finish, der kan tåle blæk.
Q: Hvad er "papirvellum"?
A: "Papirvellum" er en type vellum, der er lavet af syntetiske materialer i stedet for pattedyrshud, men som stadig bruges til samme formål som normalt vellum.
Q: Hvad er forskellen mellem pergament og vellum?
A: Oprindeligt betød vellum kalveskind, mens parchment refererede til fåre- eller gedeskind, men på engelsk bruges udtrykket vellum mere bredt. De er begge forberedt til at blive skrevet på med blæk og var standard skriveoverflader, der blev brugt i Europa, før papir blev tilgængeligt.
Q: Hvorfor blev pergament brugt til højstatusdokumenter?
A: Vellum blev brugt til højstatusdokumenter på grund af dets holdbarhed, høje kvalitet og dyre produktionsproces.
