Transskription (musik) | musikalsk notation til et eksisterende musikstykke, der tidligere ikke var noteret
En musikalsk transskription er en musikalsk notation af et eksisterende stykke musik, som ikke tidligere har været noteret. Musikere er ofte uenige om, hvad der skal kaldes en "transskription", og hvad der er et "arrangement". Normalt er transskriptioner en direkte notation af kilden, hvorimod en musiker, der laver et arrangement, kan indsætte nye fortolkninger i musikken (dvs. ændre instrumenteringen, reharmonisering eller endog en ny sektionalisering af stykket, som det er tilfældet med covernumre). En transskription ville, som Klapuri skriver, kræve, at alle lydbegivenhedernes tonehøjde, timing og instrumentation løses; hvor vanskeligt det end kan være i nogle tilfælde, omdefineres dette mål normalt således, at en transskription udgør notationen af så mange af de konstituerende lyde som muligt eller en veldefineret del af musiksignalet (dvs. den dominerende melodi eller de mest fremtrædende trommelyde).
Der kan laves transskriptioner til alle slags musik for at hjælpe den udøvende musiker med at lære stykket. Transskriptioner er almindelige for musik som jazz (som normalt består af improvisation) og folkemusik, som traditionelt læres fra generation til generation ved at lytte og efterligne. I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte nogle komponister at interessere sig for at nedskrive de traditionelle folkesange i deres lande. Béla Bartók og Zoltan Kodaly i Ungarn samt Cecil Sharpe og Ralph Vaughan Williams i England transskriberede bl.a. forskellige folkesange, som de hørte blive sunget i landsbyerne i deres respektive lande.
Tilpasning
Nogle gange foretages transskriptioner af praktiske årsager. Mozart lavede transskriptioner af musik fra sine egne operaer, idet han arrangerede dem for små grupper af instrumenter, så de kunne spille dem til folkelig underholdning. Stravinskij transskriberede nogle af sine balletter til klaver, f.eks. forårets ritual for klaverduet og nogle danse fra Petrouchka for klaver solo. Disse typer af transskriptioner kaldes ofte en "reduktion": en forenkling af et stort værk, så det kan udføres af et mindre ensemble eller en solist.
Relaterede sider
- OrchestrationReferences
- ↑ Klapuri, Anssi (20. december 2006). "Introduktion til musiktransskription" (PDF). Signalbehandlingsmetoder til musiktransskription. Tampere University of Technology: 3-20. doi:10.1007/0-387-387-32845-9_1. ISBN 978-0-387-30667-4. S2CID 15504328 - via Institut for Signalbehandling.
- ↑ New Grove Dictionary of Music and Musicians, redigeret af Stanley Sadie; London 1980; vol 1 s.626
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en musikalsk transskription?
A: En musikalsk transskription er musikalsk notation for et eksisterende musikstykke, som ikke tidligere har været noteret.
Q: Hvordan adskiller transskriptioner sig fra arrangementer?
A: Transskriptioner er en direkte notation af kilden, hvorimod arrangementer kan indeholde nye fortolkninger af musikken, f.eks. ændring af instrumentation, reharmonisering eller sektionering af stykket.
Spørgsmål: Hvilke typer musik er nogle af de mest almindelige typer musik, som der laves transskriptioner til?
A: Transskriptioner kan laves til alle former for musik, men de er almindelige inden for jazz (som normalt består af improvisation) og folkemusik, som traditionelt læres fra generation til generation ved at lytte og efterligne.
Spørgsmål: Hvem var nogle bemærkelsesværdige personer, der transskriberede traditionelle folkesange i begyndelsen af det 20. århundrede?
A: Béla Bartَk og Zoltan Kodaly i Ungarn samt Cecil Sharpe og Ralph Vaughan Williams i England transskriberede især forskellige folkesange, som de hørte blive sunget i landsbyer i denne periode.
