Adaptiv ubevidsthed | sæt af ubevidste mentale processer, der påvirker dømmekraft og beslutningstagning

Implicit indlæring

Implicit (eller "stiltiende") læring er, når en person lærer uden at vide, at det sker.

"Denne viden kan bruges til at styre adfærd, træffe beslutninger og løse problemer, uden at [personen] er klar over den komplekse viden, der gør det muligt for ham eller hende at handle på denne måde".

En vigtig pointe fra Reber er, at "implicit læring er en grundlæggende 'rod'-proces, som ligger i hjertet af enhver kompleks organismes adaptive adfærdsrepertoire". Det betyder, at implicit læring er meget mere gammel end den bevidste form for læring, som vi mennesker normalt lægger mærke til.

Dette er et voksende forskningsområde. De klassiske eksempler er tilegnelse af sprog og socialiseringsprocessen. Børn lærer at tale deres modersmål og bliver socialiseret til deres samfund uden at være bevidste om de principper, der styrer deres adfærd.

Der har været megen debat om den implicitte lærings eksistens, fordi den viden, der opnås, ikke kan verbaliseres. Der er ikke forsket meget i de krav, der skal opfyldes for at implicit læringsproces kan finde sted.

Bevismateriale 1: casestudier

Beviset for, at der findes noget som det adaptive ubevidste, er en række casestudier, som er svære at forklare på anden måde.

Kouros-svindel

Efter mange videnskabelige undersøgelser af en tidlig græsk statue var Getty Museum ved at købe den. Men en lille gruppe eksperter kiggede på den og sagde straks: "Det er en forfalskning". Til sidst viste det sig, at det var en forfalskning. Spørgsmålet var, hvordan nogen kunne slå batteriet af videnskabelige tests bare ved at se på den? Skeptikerne blev spurgt, hvordan de gjorde det. En sagde: "Den ser ikke gammel ud, som om den havde ligget århundreder under jorden. En anden sagde: "Dens fingernegle ser ikke rigtige ud". Tilsyneladende havde de alle sammen set noget, der udløste en tvivl. Psykologerne mente, at dette kunne være en ældgammel mental mekanisme, som har overlevelsesværdi.

Brandmandens "ESP

En brandmand i Cleveland besvarede et rutinemæssigt opkald med sine mænd. Det var i et køkken på bagsiden af et etplanshus. Brandmændene brød døren op, lagde slangen ud og begyndte at slukke ilden med vand. Det havde kun ringe effekt. Som brandløjtnanten husker det, tænkte han pludselig ved sig selv: "Der er noget galt her", og han beordrede straks sine mænd ud. Få øjeblikke efter, at de var flygtet, kollapsede gulvet, som de havde stået på. Branden havde været i kælderen og ikke i køkkenet, som det så ud til at være.
Da brandmanden blev spurgt, hvordan han vidste, at han skulle komme ud, mente han, at det var ESP. Det interessante er, at brandmanden ikke umiddelbart kunne forklare, hvordan han vidste, at han skulle komme ud. Ud fra den "låste dør" i vores hjerner "blinkede" brandmanden bare og traf den rigtige beslutning. Hvis han havde tænkt bevidst over situationen, ville han sandsynligvis have mistet sit og sine mænds liv.^p125

Ekstraordinær intuition

På samme måde er der mennesker, der gentagne gange kan gøre noget, som virker utroligt. Det er f.eks. virkelig muligt at se, hvem der lyver, og det er en evne, som kan trænes og forbedres. Det er muligt at forudsige, hvilket par der vil blive skilt, og hvilket par der ikke vil blive skilt. Den tid, der går med hver enkelt beslutning, er kort, og (for en iagttager) synes mængden af oplysninger, som den person, der træffer beslutningen, har adgang til, at være meget lille.

Analyseforlammelse

Beslutninger, der er baseret på begrænsede oplysninger, er den ene ende af en skala. I den anden ende findes den forvirring, der skyldes for mange uorganiserede oplysninger: "analyseparalyse". Der er mange eksempler på, at sidstnævnte tilstand er dårlig for beslutningstagningen.

Bevis 2: eksperimenter

Der er foretaget en række eksperimenter, som i høj grad støtter ideen om et adaptivt ubevidsthedssystem. Den grundlæggende idé er at påvirke det ubevidste og se, om det påvirker adfærden.

Forvrængede sætninger

Forsøgspersonerne sorterer sætninger med fire ord fra sæt med fem ord. De koncentrerer sig om at få de rigtige sætninger. Uden at de ved det, giver det ubrugte ord deres hjerne en subtil skævhed. Fra et sæt med ekstra ord Florida, gammel, ensom, glemsom, glemsom, rynke (og nogle neutrale ord) gik forsøgsgruppen langsommere væk fra forsøgsrummet.^p54 Priming-ordene havde skævvredet dem til at "tænke ældre". Ideen er John Barghs.

Priming påvirker testresultaterne

Priming påvirker testresultaterne betydeligt. En gruppe, der blev testet om Trivial Pursuit-spillet, blev delt i to. Den ene gruppe blev først bedt om at tænke på, hvad det ville betyde at være professor. De fik 55,6 % af spørgsmålene rigtigt. Den anden halvdel blev først bedt om at sidde og tænke på fodboldhooligans. De opnåede 42,6 %. Andre tests viste, at de to grupper havde samme mentale evne. Forskellen mellem resultaterne er meget signifikant.^p57

En anden test var endnu mere overraskende. Sorte universitetsstuderende fik 20 spørgsmål fra Graduate Record Examination, en standardprøve, der bruges til at blive optaget på de videregående uddannelser i USA. Den ene gruppe blev bedt om at angive deres race, mens den anden gruppe ikke blev bedt om det. Den første gruppes resultater var halvt så høje som den anden gruppes. Eksperimentatorerne spurgte senere, om spørgsmålet om deres race påvirkede dem. De svarede alle "nej" og tilføjede noget i retning af "Jeg tror bare ikke, at jeg er klog nok til at være her".^p59 Dette er naturligvis af største betydning socialt set. Læg mærke til, at personerne endnu engang ikke bevidst bemærkede, hvad der var sket ubevidst.

Hvad den ventromediale gør

Det ventromediale område af hjernebarken er et lille stykke foran bag næsen. Neurologen Antonio Damasio undersøgte patienter, der havde skader på dette område af hjernen.

"Den sorterer i det bjerg af oplysninger, vi får fra omverdenen, prioriterer dem og sætter flag på ting, der kræver vores øjeblikkelige opmærksomhed".^p60

Mennesker med skader i dette område er stadig rationelle og lige så intelligente som før. Men de mangler dømmekraft og har meget svært ved at træffe beslutninger. I hurtige situationer er det vigtigere at kunne træffe rimeligt gode beslutninger hurtigt end at træffe perfekte beslutninger efter lang tids overvejelse. Det kan være et spørgsmål om at overleve.

Egenskaber

Ubevidste processer har en række typiske træk, som er helt forskellige fra de bevidste processer.

Adgang

Det er klart, at ubevidste processer pr. definition er mindre tilgængelige end bevidste processer. Alligevel er der trafik mellem de to. F.eks. er der en velkendt tendens til, at al træning bevæger sig fra standhaftige, vanskelige bevidste skridt til en smidig, halvautomatisk udførelse. Dette er, som Anderson erkendte, et skift fra bevidst til ubevidst kontrol, efterhånden som man opnår beherskelse. Andersons centrale skelnen er mellem "deklarativ viden" (viden, som vi er bevidste om og kan tale om) og "proceduremæssig viden", som styrer handling og beslutningstagning, men som foregår uden for det bevidste "syn".

Læring foregår også på måder, som vi ikke er klar over på det tidspunkt, hvor den finder sted. Et klassisk eksempel er den måde, hvorpå børn lærer deres modersmål i alderen fra 18 måneder til fire år. De studerer ikke sproget på samme måde som ældre mennesker gør. Det sker automatisk. Et andet eksempel: Mennesker under bedøvelse kan høre og blive påvirket af det, de hører.

Adgang til hukommelsen sker også ubevidst: selv når vi forsøger at huske, er selve processen ubevidst. Det kan ske helt ubevidst. Et tidligt eksperiment af Korsakoff på patienter med tab af bevidst hukommelse viste dette. Han gav en patient milde elektriske stød. Da Korsakoff senere vendte tilbage, havde patienten glemt alt om det. Men da han så apparatet, viste patienten ængstelse og beskyldte ham for at ville give ham et elektrisk stød. Eksperimentet er siden blevet gentaget på forskellige måder.

Fejl i bedømmelsen

Det er let at vise, at vores hurtige vurderinger også kan være helt forkerte, især når vi er overvældet af information, eller når vi træffer vores beslutninger med ubevidste fordomme og fordomme.

I eksperimenter giver forsøgspersoner verbale forklaringer på deres egne mentale processer - f.eks. hvorfor de valgte en ting frem for en anden - som om de direkte kunne introspicere (se ind i) årsagerne til deres idéer og valg. Denne "introspektionsillusion" kan forårsage forskelle mellem selvet og andre mennesker, fordi folk stoler på disse upålidelige introspektioner, når de danner holdninger om sig selv, men ikke om andre.

Bøger

• Barkow, Jerome H; Cosmides, Lena & Tooby, John (eds) 1992. Det tilpassede sind: evolutionær psykologi og kulturgenerering. Oxford University Press.ISBN 978-0195101072

Relaterede sider

• Evolutionær psykologi
• Sociobiologi
• Beslutningstagning
• I området