Screwtape-brevene er en bog skrevet af forfatteren og den kristne forsker C. S. Lewis. Den blev først publiceret som en række afsnit i avisen The Guardian i 1941 og udkom senere samlet som bog i 1942. Romanen er opbygget som en række breve fra en erfaren djævel ved navn Screwtape til hans lærling og nevø Wormwood. I brevene får Wormwood detaljerede instruktioner om, hvordan han bedst kan friste et menneske (som demonerne omtaler som "Patienten") og dermed ødelægge Guds værk i det menneskes liv.

Screwtape-brevene består af korte, præcise epistler, som tilsammen giver et satirisk og omvendt perspektiv på menneskelig svaghed, moral og tro. Lewis benytter djævlenes synsvinkel til at fremhæve, hvor subtile og hverdagsagtige fristelser ofte er: det er ikke altid dramatiske synder, men små kompromiser, distraktioner og forvrængninger af sandheden, der gradvist fjerner mennesker fra godt sindelag og fromt liv. Bogens stil er både ironisk og lærerig, og Lewis kombinerer teologisk indsigt med humor og psykologisk observation.

Tekstens opbygning er stram: bogen indeholder 31 breve, hver med forskellige råd og eksempler på fristelse, undervisning i ondskabens "teknikker" og kommentarer til tidens sociale og kulturelle forhold (skrevet under Anden Verdenskrig). Lewis bruger blandt andet begreber som "Den Fjende" om Gud og "Faderen dernede" om det øverste i de onde rækker, hvilket giver fortællingen et karakteristisk, omvendt moralsk perspektiv.

Bogen blev hurtigt populær og er siden oversat til mange sprog og solgt i store oplag verden over. Dens tilgængelige sprog, skarpe pointer og satiriske greb har gjort den udbredt både blandt læsere med religiøs interesse og blandt dem, der søger refleksion over etik og menneskelig adfærd. Screwtape-brevene er også blevet dramatiseret i forskellige sammenhænge — radio- og sceneopsætninger, undervisningsforløb og talrige artikler og diskussioner har brugt bogen som udgangspunkt for samtale om tro og fristelse.

Værket har haft stor indflydelse på moderne kristen tænkning og populærkultur: det anvendes i prædikener, studiegrupper og som pædagogisk redskab til at diskutere, hvordan små valg kan få stor betydning. Samtidig har den mødt kritik fra dem, der mener, at Lewis' teologiske synspunkter er for simple eller for entydige; alligevel står bogen som et af hans mest læste og vedvarende værker.

For læsere, der ønsker at dykke videre, tilbyder bogen både kortfattede, provokerende observationer og dybere teologiske refleksioner — en kombination, der forklarer dens varige appel.