9. symfoni (Beethoven)

Symfoni nr. 9 i d-mol op 125 (Korsymfoni) af Ludwig van Beethoven er et af de mest berømte musikstykker, der nogensinde er skrevet.

En symfoni er et stykke musik for orkester. Beethoven skrev ni symfonier. Denne symfoni, den sidste, han skrev, er meget usædvanlig, fordi den sidste sats også indeholder sang: der er fire solister (sopran, alt, tenor og bas) og et kor. Derfor er den kendt som en "koral" symfoni ("koral" betyder: "for kor"). Det er et meget langt værk, der varer mere end en time. Også dette var usædvanligt.

Denne symfoni består af fire satser. Første sats er i sonateform. Anden og tredje sats er omvendt i forhold til den sædvanlige rækkefølge: anden sats er scherzo, og tredje sats er den langsomme sats. Det er et tema og variationer. Den sidste sats sætter ord på et digt af Friedrich Schiller, en berømt digter, som først for nylig var død. Digtet hed Ode an die Freude (på dansk: Ode til glæden). Digtet har et stærkt budskab til hele menneskeheden: det handler om at leve i fred og harmoni sammen. Det blev skrevet under den franske revolution, hvor disse idéer fik stor betydning i Europa.

Hovedmelodien i sidste sats (sunget til ordene: "Freude, schöne Götterfunken, Tochter aus Elysium") er en af de mest kendte melodier i verden. Mange børn kan lide at spille den på instrumenter, fordi den første del af melodien kun bruger fem toner (den kan spilles på C, D, E, F, G). Når melodien kommer første gang i symfonien, spilles den af celloerne og kontrabasserne.

Ode til glæden blev vedtaget som Europas "nationalsang" i 1972, med et officielt arrangement for orkester skrevet af Herbert von Karajan.

Beethoven havde været interesseret i Schillers berømte digt, siden han var ung. I 1817 begyndte han at skrive de to første satser af symfonien. I 1822 besluttede han sig for at bruge Schillers digt i symfonien. Det meste af resten af symfonien blev skrevet i 1823, og han færdiggjorde den i 1824. Den blev opført første gang i maj samme år. Beethoven dirigerede opførelsen. Det fortælles, at han undrede sig over, at publikum ikke klappede, da den var færdig. De klappede, men Beethoven var døv, så han kunne ikke høre det. Nogen fik ham til at vende sig om, og han så, at folk klappede begejstret.

Ludwig van Beethoven var næsten helt døv, da han skrev sin niende symfoni.Zoom
Ludwig van Beethoven var næsten helt døv, da han skrev sin niende symfoni.


AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3