Richard II af Normandiet (den Gode) – hertug 996–1026
Richard II af Normandiet (den Gode) — hertug 996–1026: Læs om hans regering, hofopbygning og hvordan han formede normannisk adel og kristen arv.
Richard II (ca. 963 – 28. august 1026), kaldet den Gode (fransk: Le Bon), var hertug af Normandiet fra 996 til 1026. Han var blandt de første normanniske herrer, der konsekvent tog titlen »hertug« (dux) og indrettede sit hof efter et kongeligt mønster. Han bestilte den historiske fremstilling skrevet af Dudo af Saint-Quentin, et værk der både hylder de normanniske hertuger og former billedet af deres kristne og aristokratiske rolle.
Tidlige år og tiltrædelse
Richard var søn af Richard I (kaldet »den Frygtløse«) og hans hustru Gunnor. Efter sin fars død i 996 overtog han ledelsen af hertugdømmet. Hans opvækst fandt sted i en tid, hvor Normandiet stadig konsoliderede sin magt og identitet efter vikingetiden, og Richard videreførte arbejdet med at styrke den centrale hertugmagt.
Regering og udenrigspolitik
Som hertug søgte Richard II at stabilisere Normandiet ved at udbygge ducal autoritet over lokale stormænd, indgå ægteskabelige alliancer med nabolandene og pleje forbindelser til både Frankrig, Bretagne og England. Han støttede ofte kirkelige initiativer og benyttede kirken som en samarbejdspartner i sit arbejde for at styrke hertugdømmet.
Kultur, hof og Dudo af Saint-Quentin
Richard rykkede ved hofkulturen i Normandiet ved at gøre den mere ceremoniel og kongelig i udtrykket. For at løfte sin families og hertugdømmets renommé bestilte han Dudo af Saint-Quentin til at skrive en historie over de normanniske hertuger, De moribus et actis primorum Normanniae ducum, et værk der i høj grad prægede samtidens og eftertidens opfattelse af Normandiets ære og kristne forpligtelser. Dudos fremstilling er delvis hagiografisk og må læses med blik for både faktiske oplysninger og ideologisk formål.
Kirkepolitik og reformer
Richard II var en aktiv kirkeprotektor og støttede klostre og kirkelige institutioner. Han deltog i og støttede reformbevægelser, som ville styrke det kirkelige liv og disciplinen i klostrene — en politik der både øgede hans moralske autoritet og knyttede kirken tættere til hertugen.
Familie og efterfølgere
- Richard var gift og havde flere kendte børn. Blandt hans døtre var Emma af Normandiet, som blev gift med den engelske konge Æthelred den Rådville i 1002 og senere med kong Knud (Cnut). Emma spillede en central rolle i de anglo-normanniske forbindelser i begyndelsen af 1000-tallet.
- Hans sønner omfattede Richard III, der efterfulgte ham i første omgang, og Robert I (den Fromme), som senere blev far til Vilhelm Erobreren.
Afgang og død
Mod slutningen af sit liv trak Richard sig tilbage fra den aktive verdslige styreform; i 1026 forlod han hoffet for at indtræde i et kloster (traditionelt nævnes Fécamp). Han døde kort tid efter, i 1026, og efterlod et hertugdømme, der var styrket både politisk og kulturelt samt godt forbundet i de dynastiske netværk i Vesteuropa.
Eftermæle
Richard II huskes som en hertug, der arbejdede for at hæve Normandiets status gennem ceremoniel hofpraksis, dynastiske ægteskaber og kirkelig støtte. Hans bestilling af Dudos arbejde fik stor betydning for den senere normanniske selvforståelse og for skildringen af hertugernes historie i middelalderen.
Statue af Richard II den Gode som en del af statuen af de seks hertuger af Normandiet i Falaise.
Tidlig karriere
Richard II var den ældste søn af Richard I den frygtløse og Gunnora. Han efterfulgte sin far som hertug af Normandiet i 996. I hans mindreårighed, som var de første fem år af hans regeringstid, var hans regent hans onkel, grev Ralph af Ivrea. Ralph nedkæmpede et bondeoprør i begyndelsen af Richards regeringstid.
Richard var meget religiøs ligesom sin overherre kong Robert II af Frankrig. Richard brugte sin hær til at støtte kongen mod hertugdømmet Burgund. Han dannede en ægteskabsalliance med Bretagne ved at gifte sin søster Hawise af Normandiet med Geoffrey I, hertug af Bretagne. Det blev en dobbeltalliance, da han giftede sig med Geoffreys søster, Judith af Bretagne.
Vikinger og England
I 980'erne var vikingerne igen begyndt at plyndre England. De krydsede derefter den engelske kanal til Normandiet for at sælge deres bytte. Forholdet mellem normannerne og vikingerne var godt. Richards far havde hyret vikinge-lejesoldater i 960'erne. Han gav dem også en sikker havn i Normandiet. Dette skabte problemer i England og med paven i Rom. I 990 forhandlede repræsentanter for paven en traktat mellem England og Normandiet. Richard I indvilligede i ikke at hjælpe Englands fjender (herunder vikinger). Fra 997 til 1000 angreb en stor vikingehær Wessex en række gange. I 1000 kom de til Normandiet og fik lov til at gå i land af Richard II. Dette brød traktaten mellem hans far og den engelske konge. I 1000-1001 angreb englænderne Normandiet på Cotentin-halvøen. Angrebet blev ledet af kong Ethelred den uberegnelige af England. Ethelred havde givet ordre til, at Richard skulle tages til fange, lænkes og bringes til England. Men englænderne var ikke forberedt på den hurtige reaktion fra det normanniske kavaleri og blev hurtigt besejret.
Richard ønskede at slutte fred med den engelske konge. Han gav sin søster Emma af Normandiet i ægteskab med kong Ethelred. Ethelred gav Emma byen Exeter som medgift. Dette viste sig at være et vigtigt ægteskab, da det senere gav Richards barnebarn, Vilhelm Erobreren, et krav på Englands trone. I 1013, da Svend Tveskæg invaderede England, flygtede Emma sammen med sine to sønner Edward og Alfred til Normandiet. Efter at have mistet sin trone fulgte kong Ethelred kort efter. Kort efter Ethelreds død tvang Knud, kong af England, Emma til at gifte sig med ham. Hertug Richard blev tvunget til at anerkende det nye styre, da hans søster igen blev dronning.
Normannisk prestige
Richard II bad Dudo af Saint-Quentin, hans sekretær og præst, om at skrive om sine forfædre. Han skulle fortælle historien om de normanniske hertuger på en måde, der viste deres kristne moral. Han ønskede, at de skulle vises som gode og retskafne ledere, der byggede Normandiet på trods af deres frankiske naboers dårlige opførsel. Den er af nogle historikere blevet kaldt et propagandaværk. Selv om den indeholder en række historier og legender, hævdede Dudo ingen steder, at historierne var fakta. Da han skrev sit værk om Normannernes første hertugers skikke og gerninger, synes Dudo at have opfyldt sit mål om "at fortælle i den ædleste stil historien om en ædel skæbne".
I 1025 og 1026 bekræftede Richard gaver fra sin forfader Rollo til Saint-Ouen i Rouen. Han gav mange andre gaver til klostre. Deres navne viser de områder, som Richard havde hertuglig kontrol over: Caen, Éverecin, Cotentin, Pays de Caux og Rouen.
Richard II døde 28. august 1026.
Richard II (til højre), med abbeden af Mont Saint-Michel (i midten) og Lothar af Frankrig (til venstre)
Ægteskaber
Han giftede sig først, omkring år 1000, med Judith (992-1017), datter af Conan I af Bretagne, med hvem han fik følgende børn:
- Richard III efterfulgte sin far som hertug.
- Alice af Normandiet, gift med Renaud I, greve af Burgund.
- Robert (ca. 1005/7), hertug af Normandiet efter sin bror.
- William, en munk i Fécamp.
- Eleanor, gift med Baldwin IV, greve af Flandern
- Matilda, nonne i Fecamp, død 1033
For det andet giftede han sig med Poppa af Envermeu. De fik følgende børn:
- Mauger, ærkebiskop af Rouen
- William af Talou, greve af Arques
Uægte børn
- Papia", hustru til Gulbert, advokat i Saint Valery-en-Caux
Søge