Richard 2. af Normandiet

Tidlig karriere

Richard II var den ældste søn af Richard I den frygtløse og Gunnora. Han efterfulgte sin far som hertug af Normandiet i 996. I hans mindreårighed, som var de første fem år af hans regeringstid, var hans regent hans onkel, grev Ralph af Ivrea. Ralph nedkæmpede et bondeoprør i begyndelsen af Richards regeringstid.

Richard var meget religiøs ligesom sin overherre kong Robert II af Frankrig. Richard brugte sin hær til at støtte kongen mod hertugdømmet Burgund. Han dannede en ægteskabsalliance med Bretagne ved at gifte sin søster Hawise af Normandiet med Geoffrey I, hertug af Bretagne. Det blev en dobbeltalliance, da han giftede sig med Geoffreys søster, Judith af Bretagne.

Vikinger og England

I 980'erne var vikingerne igen begyndt at plyndre England. De krydsede derefter den engelske kanal til Normandiet for at sælge deres bytte. Forholdet mellem normannerne og vikingerne var godt. Richards far havde hyret vikinge-lejesoldater i 960'erne. Han gav dem også en sikker havn i Normandiet. Dette skabte problemer i England og med paven i Rom. I 990 forhandlede repræsentanter for paven en traktat mellem England og Normandiet. Richard I indvilligede i ikke at hjælpe Englands fjender (herunder vikinger). Fra 997 til 1000 angreb en stor vikingehær Wessex en række gange. I 1000 kom de til Normandiet og fik lov til at gå i land af Richard II. Dette brød traktaten mellem hans far og den engelske konge. I 1000-1001 angreb englænderne Normandiet på Cotentin-halvøen. Angrebet blev ledet af kong Ethelred den uberegnelige af England. Ethelred havde givet ordre til, at Richard skulle tages til fange, lænkes og bringes til England. Men englænderne var ikke forberedt på den hurtige reaktion fra det normanniske kavaleri og blev hurtigt besejret.

Richard ønskede at slutte fred med den engelske konge. Han gav sin søster Emma af Normandiet i ægteskab med kong Ethelred. Ethelred gav Emma byen Exeter som medgift. Dette viste sig at være et vigtigt ægteskab, da det senere gav Richards barnebarn, Vilhelm Erobreren, et krav på Englands trone. I 1013, da Svend Tveskæg invaderede England, flygtede Emma sammen med sine to sønner Edward og Alfred til Normandiet. Efter at have mistet sin trone fulgte kong Ethelred kort efter. Kort efter Ethelreds død tvang Knud, kong af England, Emma til at gifte sig med ham. Hertug Richard blev tvunget til at anerkende det nye styre, da hans søster igen blev dronning.

Normannisk prestige

Richard II bad Dudo af Saint-Quentin, hans sekretær og præst, om at skrive om sine forfædre. Han skulle fortælle historien om de normanniske hertuger på en måde, der viste deres kristne moral. Han ønskede, at de skulle vises som gode og retskafne ledere, der byggede Normandiet på trods af deres frankiske naboers dårlige opførsel. Den er af nogle historikere blevet kaldt et propagandaværk. Selv om den indeholder en række historier og legender, hævdede Dudo ingen steder, at historierne var fakta. Da han skrev sit værk om Normannernes første hertugers skikke og gerninger, synes Dudo at have opfyldt sit mål om "at fortælle i den ædleste stil historien om en ædel skæbne".

I 1025 og 1026 bekræftede Richard gaver fra sin forfader Rollo til Saint-Ouen i Rouen. Han gav mange andre gaver til klostre. Deres navne viser de områder, som Richard havde hertuglig kontrol over: Caen, Éverecin, Cotentin, Pays de Caux og Rouen.

Richard II døde 28. august 1026.

Richard II (til højre), med abbeden af Mont Saint-Michel (i midten) og Lothar af Frankrig (til venstre)

Ægteskaber

Han giftede sig først, omkring år 1000, med Judith (992-1017), datter af Conan I af Bretagne, med hvem han fik følgende børn:

• Richard III efterfulgte sin far som hertug.
• Alice af Normandiet, gift med Renaud I, greve af Burgund.
• Robert (ca. 1005/7), hertug af Normandiet efter sin bror.
• William, en munk i Fécamp.
• Eleanor, gift med Baldwin IV, greve af Flandern
• Matilda, nonne i Fecamp, død 1033

For det andet giftede han sig med Poppa af Envermeu. De fik følgende børn:

• Mauger, ærkebiskop af Rouen
• William af Talou, greve af Arques

Uægte børn

• Papia", hustru til Gulbert, advokat i Saint Valery-en-Caux