Salomoniderne: Det salomonidiske dynasti i Etiopien (1270–1975)
Det salomonidiske dynasti var en linje af kejsere, der regerede i Etiopien fra 1270 til 1975. Der var perioder med andre herskere og afbrydelser, men salomoniderne hævdede retten til tronen i langt størstedelen af denne tid og prægedes af en stærk forbindelse mellem kongemagt, kirke og mytisk legitimitet.
Kejserne tog ofte et nyt regeringsnavn ved deres kroning i stedet for at bruge deres fødenavne. F.eks. var den første salomonidiske hersker Yekuno Amlak; efter sin indsættelse anvendte han navnet Tasfa Iyassus. Denne skik med regentnavne er en del af den ceremonielle og religiøse tradition omkring den etiopiske tronfølge.
Dynastiet begyndte i 1270, da Yekuno Amlak væltede den sidste konge af Zagwe-dynastiet. Europæiske historikere angiver almindeligvis Yekuno Amlak som grundlægger af den historiske salomonidiske linje, men i etiopisk tradition knyttes dynastiets oprindelse langt tilbage til den legendariske Menelik I — søn af kong Salomon af Israel og dronningen af Saba. Fortællingerne om denne slægtsforbindelse findes først og fremmest i værket Kebra Nagast, som var central for dynastiets religiøse og politiske legitimitet.
Oprindelse og legitimitet
Den salomonidiske legitimitet bygger på en kombination af bibelske myter, kristen teologi og lokal monarkisk tradition. Kebra Nagast fremstiller kejserens linje som direkte nedstammet fra Kong Salomon, hvilket gav herskerne en særlig hellig status i landsbyer og ved hofet. Samtidig var det etiopisk-ortodokse præsteskab afgørende for kroningsritualer og for opretholdelsen af kongens autoritet.
Vigtige perioder og kejsere
- Yekuno Amlak (1270–1285) — genoprettede den salomonidiske linje efter Zagwe-styret og konsoliderede magten i højlandet.
- Amda Seyon I (ca. 1314–1344) — styrkede centralmagten, førte militære kampagner mod naboer og udvidede rigets grænser.
- Zara Yaqob (1434–1468) — gennemførte kirkelige og administrative reformer og søgte at styrke trosfællesskabet i riget.
- Lebna Dengel / Dawit II (1508–1540) — regerede under den alvorlige trussel fra den muslimske hersker Ahmad Gragn; perioden førte til europæisk kontakt og senere militær assistance fra portugiserne.
- Fasilides (1632–1667) — genoprettede traditionelle institutioner efter jesuitisk indflydelse og grundlagde bygningsværker i Gondar, som blev et kulturelt centrum.
- Menelik II (1889–1913) — moderniserede staten, etablerede Addis Ababa som hovedstad og sejrede ved slaget ved Adwa (1896), hvor etiopierne afviste italiensk kolonialisme.
- Haile Selassie I (regerede formelt 1930–1974) — arbejdede for modernisering, centralisering og international anerkendelse; blev fordrevet under den italienske besættelse (1936–1941) og genindsatte med britisk støtte i 1941, før han vendte tilbage som en markant figur i FN og pan-afrikansk politik.
Kirke, kultur og regalia
Den etiopisk-ortodokse kirke var tæt forbundet med monarkiet: kongens ret til at regere blev bekræftet ved kirkelige ceremonier, og mange af regaliaets symboler knyttes til den messianske- og salomoniske tradition (fx legenden om Pagtens Ark). Kirkens skolastik og klostrenes skrifttraditioner bevarede både teologi og historiske optegnelser, som bidrog til dynastiets mytiske og politiske fundament.
Interventioner, besættelse og afskaffelse
Gennem århundreder oplevede Etiopien interne magtkampe, regionale magthavere og kortvarige usurpationer. I 1936 besatte Italien landet; kejseren forblev i eksil indtil 1941, hvor britiske styrker hjalp med at genindsætte ham. Efter anden verdenskrig forsøgte Haile Selassie at modernisere landet via institutionelle reformer og en ny forfatning i 1955, men politiske, økonomiske og sociale problemer voksede.
I 1974 styrtede en militærjunta kaldet Derg kejserskabet. Haile Selassie blev afsat i 1974, og monarkiet blev formelt afskaffet i 1975. Derg-regimet arresterede og senere henrettede flere medlemmer af den tidligere magtelite og afviklede de institutioner, som havde båret det traditionelle styre.
Eftermæle
Salomoniderne efterlod sig en kompleks arv: en langvarig tradition for autoritativ kongemagt bundet til religiøs legitimitet, imponerende arkitektoniske og kulturelle spor (fx klostre, skrifter og byer som Gondar) samt en stærk national mytologi. Historikere betragter dynastiets historie både som et studie i kontinuitet — gennem mytisk slægtskab og kirkelig støtte — og i forandring, idet Etiopien bevægede sig i mødet med europæisk kolonialisme, modernisering og 1900-tallets politiske omvæltninger.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var det salomonidiske dynasti?
A: Det salomonidiske dynasti var en række kejsere, der regerede i Etiopien fra 1270 til 1975.
Q: Var der andre kejsere, der regerede ud over salomoniderne?
A: Ja, der var nogle andre kejsere, der regerede, som ikke var fra Solomonid-dynastiet, men Solomoniderne var i kontrol det meste af tiden.
Q: Brugte kejserne deres rigtige navn, når de blev kejsere af Etiopien?
A: Nej, kejserne brugte ikke deres rigtige navn, da de blev kejsere af Etiopien, men de opdigtede et nyt til deres styre.
Q: Hvem var salomonidernes første kejser?
A: Salomonidernes første kejser var Yekuno Amlak, som dræbte den sidste konge af Zagwe-dynastiet, som havde regeret Etiopien, og blev gjort til konge.
Q: Hvilket navn brugte Yekuno Amlak, efter at han var blevet hersker?
A: Yekuno Amlak brugte navnet Tasfa Iyassus, efter at han var blevet hersker.
Q: Hvem siger de europæiske historikere var den første hersker i dynastiet?
A: Europæiske historikere siger, at Yekuno Amlak var dynastiets første hersker.
Q: Hvem siger de fleste etiopiske bøger var den første kejser i dynastiet?
A: De fleste etiopiske bøger siger, at Menelik I, søn af kong Salomon af Israel og dronningen af Saba, var den første kejser i dette dynasti.
