Raketmotor

Flydende stoffer, faste stoffer og hybrider

Nogle raketmotorer forbrænder flydende brændstoffer, mens andre forbrænder faste brændstoffer. Raketmotorer med fast brændstof kaldes nogle gange "raketmotorer".

Raketmotorer med flydende brændstof kræver ofte komplekse pumper og ventiler for at kunne flytte (og sætte tryk på) væskerne korrekt fra brændstoftanken til selve motoren. Disse maskiner skal arbejde under ekstreme temperaturer og tryk. Flydende ilt er meget koldt (-223˚C), mens motoren er meget varm (3000˚C), og trykket er ofte hundredvis af gange højere end normalt lufttryk. På grund af disse forhold er raketmotorer med flydende brændstof ofte meget komplekse og kræver meget specielle materialer (metaller, keramik osv.).

Fastbrændstofraketmotorer har brændstoffet (kaldet drivmiddel) som en fast blanding af et oxidationsmiddel og brændstof. Et oxidationsmiddel støtter forbrændingen af brændstoffet på samme måde som ilt støtter forbrændingen. Det almindelige oxidationsmiddel er pulveriseret ammoniumperchlorat, mens det almindelige brændstof er pulveriseret aluminiummetal. De to pulvere hænger sammen med en tredje komponent, der kaldes bindemiddel. Bindemidlet er et gummiagtigt fast stof, der også brænder som brændstof. Den enkle idé gør faststofraketmotorer billigere, men de kan ikke slukkes eller kontrolleres, og de har større risiko for at eksplodere end flydende raketmotorer. Faststofraketter giver også en mindre specifik impuls og skal derfor være tungere for at opsende den samme nyttelast.

Militære missiler anvender almindeligvis solide raketter, fordi de kan holdes klar i mange år. Mange satellitteraketter anvender faststofraketter, når de starter, men flydende raketter under størstedelen af flyvningen.

Hybridraketmotorer kombinerer de to idéer. De to drivmidler er forskellige stoftilstande, ofte med flydende oxidationsmidler og faste brændstoffer. De anvendes ikke meget, men kan være mere sikre end raketmotorer med faste stoffer eller flydende raketmotorer.