Reproduktiv isolation
Reproduktiv isolation henviser til den situation, hvor forskellige arter kan leve i det samme område, men hvor individernes egenskaber forhindrer dem i at krydses med hinanden.
De ting, der forhindrer arter eller grupper af organismer i at reproducere sig seksuelt, kaldes isoleringsmekanismer.
Medlemmer af en art parrer sig generelt ikke med medlemmer af en anden art, selv om der er mange undtagelser og variationer fra dette. Og hvis en sådan parring finder sted, er det muligt, at afkommet ikke udvikler sig eller ikke er frugtbart.
Hvis arter opstår ved opsplitning af forfædres arter, kan man spørge sig selv, hvad der forhindrer de nye arter i at fortsætte med at formere sig sammen. Hvis de gjorde det, ville de igen blive én art.
Et eksempel på reproduktiv isolation. Et muldyr er et afkom af en hest og et æsel. De er sterile, undtagen i meget sjældne tilfælde
Isolationsmekanismer
Der er udarbejdet en liste over isoleringsmekanismer:
Forudgående mekanismer
Faktorer, der får individer til at parre sig med deres egen art.
- Tidsmæssig isolation: Individer parrer sig ikke, fordi de er aktive på forskellige tidspunkter.
- Økologisk isolation: Individer parrer sig kun i deres foretrukne levested. De møder ikke personer med andre økologiske præferencer.
- Adfærdsmæssig isolation: Individer af forskellige arter kan mødes, men vælger medlemmer af deres egen art. De kan ikke genkende seksuelle signaler fra andre arter.
- Mekanisk isolering: Der kan forsøges parring, men der sker ikke overførsel af sædceller. Individerne kan være uforenelige på grund af størrelse eller morfologi.
Isolationsmekanismer efter parring
Inkompatibilitet mellem de to genomer stopper den normale udvikling i hybriden.
- Gameterne er ikke kompatible. Der sker en sædoverførsel, men ægget bliver ikke befrugtet.
- Zygote dødelighed: Ægget befrugtes, men zygoten udvikler sig ikke.
- Hybrid inviabilitet: Hybridembryo dannes, men dør.
- Hybridsterilitet: Hybriden er levedygtig, men den resulterende voksne er steril.
- Hybrid opdeling: Første generation af hybrider er levedygtige og frugtbare, men yderligere hybridgenerationer og tilbagekrydsninger er ikke levedygtige eller sterile.
Det er stadig meget omdiskuteret, om Dobzhansky/Mayr-beretningen er tilfredsstillende. Moderne forskere har en tendens til at undgå den generelle betegnelse "isolerende mekanismer" til fordel for de mere specifikke betegnelser "parringsvalg", "hybridinkompatibilitet" og andre former for "reproduktiv isolation".
