Omvendt transkriptase
En omvendt transkriptase er et enzym, der arbejder "baglæns" fra RNA til DNA. Normal transkription indebærer syntese af RNA fra DNA; omvendt transkription er det omvendte af dette. Det er et DNA-polymeraseenzym, der transskriberer enkeltstrenget RNA til enkeltstrenget DNA. Det syntetiserer også en anden DNA-streng, der er komplementær til det omvendt transskriberede enkeltstrengede cDNA.
Blandt de velundersøgte omvendte transkriptaser kan nævnes:
Krystallografisk struktur af HIV-omvendt transkriptase. P51-underenheden er grøn og P66-underenheden er cyan.
Krystallografisk struktur af HIV-omvendt transkriptase.
Historie
Omvendt transkriptase blev opdaget af Howard Temin fra University of Wisconsin-Madison i en kræftvirus. Den blev uafhængigt af hinanden isoleret af David Baltimore i 1970 på MIT fra to RNA-tumorvirus. For deres resultater delte de i 1975 Nobelprisen i fysiologi eller medicin (sammen med Renato Dulbecco).
Ideen om omvendt transkription var i begyndelsen meget upopulær, fordi den var i modstrid med molekylærbiologiens centrale dogme. Ifølge dette princip transskriberes DNA til RNA, som derefter oversættes til proteiner. Men da Howard Temin og David Baltimore i 1970 begge uafhængigt af hinanden opdagede det enzym, der er ansvarligt for omvendt transskription, blev muligheden for, at genetisk information kunne overføres på denne måde, endelig accepteret.
Dette arbejde har ført til den idé, at de første genomer bestod af RNA-gener. De RNA-gener, der overlever i dag, er måske alt, hvad der er tilbage af denne tidlige tilstand. Omvendt transkriptase kan være et levn fra et stadium, hvor DNA-gener blev fremstillet ved at kopiere RNA-gener. Denne teori er relevant for de tidligste stadier af evolutionen. Omvendt transkription anvendes også af forskellige halvt uafhængige elementer kaldet transposoner.
