Quatuor pour la fin du temps — Messiaens ikoniske kammerværk (1941)
Quatuor pour la fin du temps — Messiaens ikoniske kammerværk fra 1941: otte satser, usædvanlig instrumentation (klarinet, violin, cello, klaver) og historisk premiere.
Quatuor pour la fin du temps er et stykke kammermusik af den franske komponist Olivier Messiaen. I engelsktalende lande kaldes det ofte med den engelske titel Quartet for the End of Time. Stykket er skrevet for en usædvanlig kombination af fire instrumenter: klarinet (i B-dur), violin, cello og klaver. Der er 8 satser. Det tager ca. 50 minutter at opføre. Værket blev første gang opført under usædvanlige omstændigheder i 1941. Det er et meget vigtigt værk i det 20. århundredes klassiske musikhistorie.
Baggrund og tilblivelse
Quatuor pour la fin du temps blev skrevet af Messiaen mens han var fange i den tyske krigsfangelejr Stalag VIII-A nær Görlitz under 2. verdenskrig. Værkets titel — ”til verdens ende” eller ”verdens ende” — hentyder til Åbenbaringen (»l’Apocalypse«) og afspejler Messiaens dybe katolske tro. Komponisten skrev stykket i 1940–41 til de instrumenter, der tilfældigvis var tilgængelige i lejren, og i januar 1941 fandt den første opførelse sted i lejren med Messiaen selv ved klaveret sammen med medfangerne:
- Henri Akoka (klarinet)
- Jean le Boulaire (violin)
- Étienne Pasquier (cello)
- Olivier Messiaen (klaver)
Opbygning og satser
Værket består af otte satser med meget forskellige karakterer og tempi. Satsernes franske titler er:
- 1. Liturgie de cristal
- 2. Vocalise, pour l'Ange qui annonce la fin du Temps
- 3. Abîme des oiseaux
- 4. Intermède
- 5. Louange à l'Éternité de Jésus
- 6. Danse de la fureur, pour les sept trompettes
- 7. Fouillis d'arcs-en-ciel, pour l'Ange qui annonce la fin du Temps
- 8. Louange à l'Immortalité de Jésus
Nogle satser er næsten solostykker (fx klarinetten i »Abîme des oiseaux«), mens andre samler flere instrumenter i komplekse teksturer. De enkelte satser veksler mellem ekstreme tempi — fra uudsigeligt langsomme, meditativt hængende sætninger til vildere, rytmisk drivne partier.
Musikalske træk
Messiaens sprog i kvartetten rummer flere af hans karakteristiske idéer:
- Modes of limited transposition: Specielle skalaer med symmetrisk intervalstruktur, som giver et klangligt farvet, ofte »tidsløst« udtryk.
- Rytmiske innovationer: Tilføjede værdier (additive rytmer), ikke-retrograderbare mønstre og påvirkninger fra antikke rytmiske systemer, som skaber en følelse af ubundet tid.
- Fugleimitation: Messiaen var kendt for sin interesse i fuglesang, og denne influence trænger også ind i kvartetten i enkelte figurer og melodiske udsagn.
- Religiøst og eksistentielt indhold: Titlerne og musikkens karakter peger på en meditativ beskuelse af tid, evighed, dom og frelse — centrale temaer for Messiaen.
Første opførelse og efterliv
Den første opførelse i lejren blev modtaget både af medfanger og vagter og blev senere et symbol på kunstens overlevelsesevne under ekstreme forhold. Efter krigen fik værket større opmærksomhed og blev hurtigt anerkendt som et af Messiaens vigtigste kammerværker. I moderne tid er kvartetten blevet indspillet mange gange og opføres hyppigt i koncerthuse verden over. Dens originalitet, intensitet og kombination af teknisk nybrud og dyb åndelighed har sikret den en særlig plads i 1900-tallets musikhistorie.
Betydning og indflydelse
Quatuor pour la fin du temps betragtes som et nøgleværk i Messiaens produktion og i 1900‑tallets kammermusik generelt. Værket viser, hvordan personlige oplevelser og ekstreme omstændigheder kan føre til banebrydende kunst. Musikere og publikum fremhæver ofte kvartettens evne til at kombinere enkelthed og dybde — dens lange, nærmest tidløse linjer og kontrasterende rytmiske energier skaber en oplevelse, der stadig virker stærkt i dag.
Hvis du vil lytte til eller se værket live, kan du finde mange optagelser og opførelser fra forskellige tidspunkter i Messiaens karriere — værket er både historisk interessant og fortsat musikalsk gribende.
Sammensætning og første opførelse
Der var en særlig grund til, at Messiaen skrev dette værk for en usædvanlig kombination af instrumenter. I 1940, da Anden Verdenskrig blev udkæmpet, invaderede Tyskland Frankrig. Messiaen blev taget til fange af den tyske hær, og han blev holdt som krigsfange. Mens han blev ført til krigsfangelejren, talte Messiaen med en anden fange, Henri Akoka, som var klarinettist. Messiaen viste ham skitserne til et klarinetstykke, som han var ved at skrive, og som hed Abîme des oiseaux. Der var også to andre professionelle musikere blandt fangerne: Jean le Boulaire, violinist, og Étienne Pasquier, cellist. Messiaen komponerede Quatuor for disse tre musikere med sig selv ved klaveret. Kombinationen af disse fire instrumenter er usædvanlig, selv om Paul Hindemith havde skrevet et værk for samme kombination i 1938.
Kvartetten fik sin første opførelse i Görlitz i Tyskland (nu Zgorzelec i Polen) den 15. januar 1941. Publikum bestod af omkring fire hundrede krigsfanger. Der sad tyske fængselsbetjente foran. Musikken må have virket fremmed for publikum, men de lyttede alle høfligt. Kort efter dette blev Messiaen løsladt fra fængslet og rejste tilbage til Frankrig.
Inspiration
Messiaen blev inspireret af ordene i Bibelen, hvor englen siger: "Der skal ikke længere være tid". Disse ord har en anden betydning i forhold til musikken, for Messiaen skriver ikke musik med et regelmæssigt antal slag i en takt. Ligesom i The Rite of Spring ændres længden af takterne hele tiden. Messiaen havde hørt nok af soldater, der under krigen marcherede til en regelmæssig et-to-to-tre-tre-fire-en-en-to-to-tre-tre-fire. Hans rytmer i denne musik udvikler sig fra små, små rytmiske mønstre
Struktur
Værket består af otte satser.
Første sats hedder "Liturgie de cristal" ("Liturgi af krystal") og beskriver fuglenes opvågnen. Alle fire instrumenter spiller denne sats.
Anden sats er "Vocalise, pour l'Ange qui annonce la fin du Temps" "Vocalise, pour l'Ange qui annonce la fin du Temps" "Sang til englen, der annoncerer tidens ende". Den spilles af hele kvartetten, selv om klarinetten ikke spiller i den centrale del.
Tredje sats hedder "Abîme des oiseaux" ("Fuglenes afgrund") og spilles kun af klarinetten. Den er ekstremt langsom, og klarinettisten har brug for en stor åndedrætskontrol.
Fjerde sats hedder "Intermède" ("Interlude") og spilles af violin, cello og klarinet.). Den er hurtig og livlig.
Femte sats er "Louange à l'Éternité de Jésus" ("Lovsang til Jesu evighed"). Den spilles af cello ledsaget af klaveret, der kun spiller akkorder. Den er igen ekstremt langsom, og cellisten skal have en god buekontrol.
Sjette sats hedder "Danse de la fureur, pour les sept trompettes" ("Dans af vrede, for de syv trompeter"), som spilles på alle fire instrumenter. De spiller næsten hele vejen igennem i unisono (de samme toner).
Syvende sats hedder "Fouillis d'arcs-en-ciel, pour l'Ange qui annonce la fin du Temps" ("Pludselige regnbuer, til englen, der annoncerer tidens ende") og spilles af hele kvartetten. Noget af musikken fra anden sats gentages. Vi hører englen blive dækket af regnbuen.
Den ottende sats er "Louange à l'Immortalité de Jésus" ("Lovsang til Jesu udødelighed"), for violin og klaver. Vi hører menneskets opstigning til sin gud. Violinen slutter på en meget høj harmonisk tone.
I det lange forord forrest i partituret skriver Messiaen en kort introduktion til den musikteoretiske teori om hans musik. Han beskriver de rytmer, han bruger, og hvordan de hænger sammen. Til sidst siger han dog, at det ikke er nødvendigt at læse alt om hans teori for at kunne udføre stykket.
Søge