Quatour pour la fin du temps

Sammensætning og første opførelse

Der var en særlig grund til, at Messiaen skrev dette værk for en usædvanlig kombination af instrumenter. I 1940, da Anden Verdenskrig blev udkæmpet, invaderede Tyskland Frankrig. Messiaen blev taget til fange af den tyske hær, og han blev holdt som krigsfange. Mens han blev ført til krigsfangelejren, talte Messiaen med en anden fange, Henri Akoka, som var klarinettist. Messiaen viste ham skitserne til et klarinetstykke, som han var ved at skrive, og som hed Abîme des oiseaux. Der var også to andre professionelle musikere blandt fangerne: Jean le Boulaire, violinist, og Étienne Pasquier, cellist. Messiaen komponerede Quatuor for disse tre musikere med sig selv ved klaveret. Kombinationen af disse fire instrumenter er usædvanlig, selv om Paul Hindemith havde skrevet et værk for samme kombination i 1938.

Kvartetten fik sin første opførelse i Görlitz i Tyskland (nu Zgorzelec i Polen) den 15. januar 1941. Publikum bestod af omkring fire hundrede krigsfanger. Der sad tyske fængselsbetjente foran. Musikken må have virket fremmed for publikum, men de lyttede alle høfligt. Kort efter dette blev Messiaen løsladt fra fængslet og rejste tilbage til Frankrig.

Inspiration

Messiaen blev inspireret af ordene i Bibelen, hvor englen siger: "Der skal ikke længere være tid". Disse ord har en anden betydning i forhold til musikken, for Messiaen skriver ikke musik med et regelmæssigt antal slag i en takt. Ligesom i The Rite of Spring ændres længden af takterne hele tiden. Messiaen havde hørt nok af soldater, der under krigen marcherede til en regelmæssig et-to-to-tre-tre-fire-en-en-to-to-tre-tre-fire. Hans rytmer i denne musik udvikler sig fra små, små rytmiske mønstre

Struktur

Værket består af otte satser.

Første sats hedder "Liturgie de cristal" ("Liturgi af krystal") og beskriver fuglenes opvågnen. Alle fire instrumenter spiller denne sats.

Anden sats er "Vocalise, pour l'Ange qui annonce la fin du Temps" "Vocalise, pour l'Ange qui annonce la fin du Temps" "Sang til englen, der annoncerer tidens ende". Den spilles af hele kvartetten, selv om klarinetten ikke spiller i den centrale del.

Tredje sats hedder "Abîme des oiseaux" ("Fuglenes afgrund") og spilles kun af klarinetten. Den er ekstremt langsom, og klarinettisten har brug for en stor åndedrætskontrol.

Fjerde sats hedder "Intermède" ("Interlude") og spilles af violin, cello og klarinet.). Den er hurtig og livlig.

Femte sats er "Louange à l'Éternité de Jésus" ("Lovsang til Jesu evighed"). Den spilles af cello ledsaget af klaveret, der kun spiller akkorder. Den er igen ekstremt langsom, og cellisten skal have en god buekontrol.

Sjette sats hedder "Danse de la fureur, pour les sept trompettes" ("Dans af vrede, for de syv trompeter"), som spilles på alle fire instrumenter. De spiller næsten hele vejen igennem i unisono (de samme toner).

Syvende sats hedder "Fouillis d'arcs-en-ciel, pour l'Ange qui annonce la fin du Temps" ("Pludselige regnbuer, til englen, der annoncerer tidens ende") og spilles af hele kvartetten. Noget af musikken fra anden sats gentages. Vi hører englen blive dækket af regnbuen.

Den ottende sats er "Louange à l'Immortalité de Jésus" ("Lovsang til Jesu udødelighed"), for violin og klaver. Vi hører menneskets opstigning til sin gud. Violinen slutter på en meget høj harmonisk tone.

I det lange forord forrest i partituret skriver Messiaen en kort introduktion til den musikteoretiske teori om hans musik. Han beskriver de rytmer, han bruger, og hvordan de hænger sammen. Til sidst siger han dog, at det ikke er nødvendigt at læse alt om hans teori for at kunne udføre stykket.