Spørgende (Questioning): Udforskning af kønsidentitet og seksuel orientering

Spørgende: En vejledning til udforskning af kønsidentitet og seksuel orientering — forstå forvirring, risici og hvordan støtte hjælper unge trives.

Spørgsmålet om ens status som mand, kvinde eller andet (køn eller kønsidentitet), tiltrækning til andre mennesker (seksuel orientering) eller begge dele omtales ofte i LGBT-miljøet som "spørgsmålstegn" eller at være "spørgende". Det dækker over en åben, undersøgende proces, hvor man prøver at finde ud af, hvem man er, uden nødvendigvis at ville sætte en endelig etiket på sig selv.

At være spørgende kan føles forvirrende, befriende eller skræmmende — ofte på samme tid. For nogle er det en kortvarig fase; for andre er det en længere proces. Mange undgår at sætte en fast betegnelse på sig selv af personlige, kulturelle eller sikkerhedsmæssige grunde, og det er helt legitimt. Det vigtigste er, at man får den støtte og de informationer, man har brug for, mens man udforsker sin identitet.

Bogstavet "Q" tilføjes ofte til slutningen af akronymet LGBT (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle); "Q" kan henvise til enten queer eller questioning. Mange LGBT-studerende grupper og bøger inkluderer spørgsmålstegn i deres bøger og litteratur; i tilfælde af gay-straight alliancer gør de det til dels for at de studerende ikke er tvunget til at sætte en etiket på sig selv eller vælge en seksuel eller kønsidentitet.

Ifølge den amerikanske psykologiske forening:

"Ungdomsårene kan være en periode, hvor man eksperimenterer, og mange unge kan sætte spørgsmålstegn ved deres seksuelle følelser. At blive bevidst om seksuelle følelser er en normal udviklingsopgave i ungdomsårene. Nogle gange har unge samme kønsfølelser eller oplevelser, der skaber forvirring om deres seksuelle orientering. Denne forvirring synes at aftage med tiden, med forskellige resultater for forskellige personer."

Hvorfor kan det være svært?

Frygt for negative reaktioner fra familie, venner eller omgivelser spiller ofte en rolle. Nogle unge undgår at "komme ud af skabet" (fortælle andre om deres seksuelle orientering) på grund af andres homofobiske eller negative holdninger. Manglende støtte kan øge følelsen af isolation og gøre processen sværere.

Risici ved manglende støtte

For nogle unge kan det at indrømme deres identitet eller kønsidentitet gøre en ende på denne forvirring og føre til lettelse og øget trivsel. De, der får støtte, kan ofte leve et lykkeligt og sundt liv. Men de, der ikke gør det, er mere tilbøjelige til at blive udsat for mobning, at have selvmordstanker og at deltage i risikofyldte aktiviteter som ubeskyttet sex (uden kondom), misbruge stoffer og blive alkoholiserede. Spørgende unge er i højere grad udsat for disse risici end deres åbne LGBT-kammerater.

Sundhed, diagnose og WHO

Et problem med angst eller depression i forbindelse med tvivl om ens kønsidentitet eller seksuelle orientering blev tidligere omtalt i forbindelse med klassifikationer i WHO’s ICD-10 under kategorier relateret til "Mental and behavioural sicknes/problems connected with sexual development and orientation". Det er vigtigt at understrege, at seksuel orientering i sig selv ikke er en sygdom og aldrig bør behandles som sådan.

Aktuel praksis og internationale retningslinjer har rykket sig: WHO har i forbindelse med overgangen til ICD-11 afskaffet de patologiserende kategorier, der tidligere knyttede seksuel orientering til mentale lidelser. I dag anerkendes det bredt inden for sundhedsvæsenet og fagligt arbejde, at seksuel orientering og kønsidentitet ikke er sygdomme, og behandling bør fokusere på støtte mod angst, depression eller andre psykiske problemer uden forsøg på at ændre identiteten.

Praktiske råd og støtte

• Søg trygge samtaler: Tal med en ven, en lærer, en rådgiver eller en fagperson, du har tillid til. Mange skoler har fortrolige rådgivere eller en LGBT-miljø med støttegrupper.
• Find information: Læs på om forskellige identiteter og udtryk — viden kan mindske usikkerhed.
• Sikkerhed først: Vær opmærksom på din egen sikkerhed, når du deler oplysninger om dig selv. Overvej hvem og hvornår du stoler på.
• Søg professionel hjælp ved svigtende trivsel: Hvis du oplever vedvarende angst, depression eller selvmordstanker, søg hjælp hos en læge, psykolog eller anden mental sundhedsprofessionel med erfaring i arbejde med køns- og seksualitetsrelaterede spørgsmål.
• Skoler og arbejdspladser: Skoler kan oprette støttegrupper (f.eks. gay-straight alliances), indføre anti-mobningspolitikker og sørge for inkluderende undervisning. Arbejdspladser bør have klare politikker mod diskrimination.
• For forældre og omsorgspersoner: Lyt åbent, undgå at presse på for hurtige svar, søg støtte fra fagfolk eller forældregrupper og vær tydelig med kærlighed og beskyttelse.

Afsluttende bemærkninger

At være spørgende er en naturlig og gyldig position i forhold til kønsidentitet og seksuel orientering. Der er ingen tidsfrist eller "rigtig" måde at komme frem til et svar på. Det vigtigste er, at den enkelte får den støtte og de trygge rammer, der gør det muligt at udforske og trives. Hvis du selv er i tvivl eller bekymret, så husk, at hjælp er tilgængelig — både gennem venner, fagfolk, skoler og lokale støttegrupper.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er forkortelsen LGBT?

Q: Hvad henviser bogstavet "Q" ofte til i akronymet LGBT?

Q: Hvad er der i mange LGBT-studerendes grupper og bøger med i deres litteratur?

Q: Hvad kan ungdomsårene ifølge American Psychological Association være en periode med?

Spørgsmål: Hvorfor undgår nogle unge mennesker at komme ud af skabet (at fortælle andre deres seksuelle orientering)?

Spørgsmål: Hvilke risici er der forbundet med ikke at modtage støtte, når man stiller spørgsmålstegn ved sin kønsidentitet eller seksuelle orientering?

Søg efter bogstav