AlegsaOnline.com

Viden om resultater i indlæringspsykologi: Feedback og KR

Få indblik i 'viden om resultater' i indlæringspsykologi: hvordan feedback og KR former læring, forbedrer adfærd og optimerer undervisning.

Forfatter: Leandro Alegsa

14-03-2026

Viden om resultater er et centralt begreb inden for indlæringspsykologien.^p619 I en psykologi-ordbog beskrives det ofte som en form for feedback – en information, der gives efter en handling og fortæller noget om, hvorvidt handlingen var korrekt eller passende:

"(a) til en forsøgsperson om korrektheden af [deres] svar; (b) til en studerende om succes eller fiasko med at mestre et materiale, eller (c) til en klient i psykoterapi om fremskridt".

Begrebet dækker den situation, hvor en person modtager information, som kan hjælpe med at ændre adfærd på en ønskværdig måde eller til at opnå bedre forståelse. På et enkelt niveau kan det være læring af at undgå en adfærd efter straf; på et mere komplekst niveau kan det være, når en lærer forklarer, hvad der var galt i en opgave, så eleven forbedrer sin fremtidige indsats.

Forskelle og beslægtede begreber

Der findes flere beslægtede termer i psykologien, men de adskiller sig i betydning og anvendelse:

KCR: Står for "viden om korrekte resultater". Det forudsætter, at der findes ét entydigt korrekt svar eller resultat, som tilbagemeldingen kan henvise til. Det er nyttigt i opgaver med klare rigtige/forkerte svar, men mindre velegnet i situationer med flere acceptable løsninger eller i kreativt arbejde.
Operant konditionering og forstærkning: Denne behavioristiske tilgang benytter belønning og straf (forstærkningsplaner) til gradvist at forme adfærd. Her er "feedback" ofte knyttet til konsekvenser (fx belønning) fremfor en forklaring af, hvad der var rigtigt eller galt.
Feedback: Et bredere og mere generelt begreb, der bruges om processer, hvor systemer eller personer justerer deres adfærd eller output i forhold til en ønsket standard. I tekniske systemer omtales det f.eks. i styringsteori — Watt-regulatoren er et klassisk eksempel på mekanisk feedback.

Typer af viden om resultater

Kvantitativ viden om resultater (KR): Information om resultatets størrelse eller om det var korrekt/ikke-korrekt (f.eks. "Du fik 7/10").
Kvalitativ viden om præstation (KP): Information om selve udførelsen eller processen (f.eks. "Din armbevægelse var for kort ved kastet"). KP hjælper især med finjustering af motoriske færdigheder.
Umiddelbar vs. forsinket feedback: Feedback kan gives straks efter handlingen (umiddelbar) eller efter en forsinkelse. Umiddelbar feedback hjælper hurtig korrektion, mens forsinket eller opsummeret feedback ofte støtter bedre fastholdelse og selvstændig fejlanalyse.

Hvordan feedback påvirker læring

Effektiv viden om resultater gør det muligt for lærende at:

forstå hvad der var korrekt eller forkert,
justere strategier og teknikker,
opbygge bedre mentale modeller af opgaven,
styre egen læring (metakognition) ved at vurdere fremgang.

Forskning viser, at ikke al feedback er lige gavnlig: For meget feedback kan gøre den lærende afhængig af ekstern vejledning, mens for lidt feedback kan bremse fremgang. Derfor anvendes ofte taktikker som at reducere feedback over tid (fading), give summarisk feedback eller at fokusere feedback på proces frem for blot resultat.

Praktiske retningslinjer for effektiv viden om resultater

Vær konkret og specifik: Sig præcist, hvad der var godt eller hvad der bør ændres (fx "dit argument mangler kilder" fremfor "det var ikke godt").
Fokusér på opgaven og læringsstrategier: Hjælp den lærende med at forstå hvordan de kan forbedre sig, ikke kun at vurdere dem.
Tidspunkt: Overvej om feedback skal være umiddelbar eller forsinket afhængigt af mål (hurtig korrektion vs. langsigtet fastholdelse).
Balancer hyppighed: Giv nok feedback til at støtte udvikling, men ikke så meget at det hæmmer selvstændig problemløsning.
Opfordr til refleksion: Stil spørgsmål, der får den lærende til selv at analysere præstationen («Hvad gik godt? Hvad kan du ændre næste gang?»).
Tilpas til niveau: Feedback bør være tilpasset modtagerens forudgående viden og motivation.

Anvendelsesområder

Viden om resultater benyttes bredt: i uddannelse (vurdering, formative tests), i sport og motorisk træning (måling af præstation og teknisk coaching), i klinisk psykologi (tilbagekobling om terapiresultater) og i adfærdsmodifikation (operant konditionering). I hver kontekst skal feedbackens form og timing tilpasses for at fremme læring og fastholdelse.

Alt i alt er viden om resultater — eller nogle gange kaldet umiddelbar viden om resultater — et centralt og nyttigt begreb. Det dækker enhver form for læring, hvor en studerende (eller et hvilket som helst dyr) får information efter handlingen, information der siger noget om, hvor tilfredsstillende eller hensigtsmæssig handlingen var. Når feedback udformes omhyggeligt, fremmer den ikke blot korrektion her-og-nu, men også dybere læring og bedre evne til fremtidig problemløsning.

Eksperimentelle beviser

Et tidligt eksperiment med viden om resultater var den maskine, der blev opfundet af Sidney Pressey, hvor et apparat både testede og underviste i multiple choice-spørgsmål. Bemærk, at denne metode kun fortæller brugeren (ved hjælp af en konklusion), om valget var korrekt eller ej. Da materialet var multiple choice-emner, var det kun tænkt som et supplement til indsamling af klassetestresultater.

I senere arbejde inden for uddannelsesforskning og uddannelse blev udtrykket "viden om resultater" ofte anvendt.

Et vigtigt spørgsmål var, om resultaterne ville forbedres mere, hvis der blev givet direkte undervisning enten før eller efter spørgsmålet blev stillet. Svaret var i begge tilfælde (stort set) ja. Ved hjælp af instruktionsfilm delte Michael og Maccoby grupperne op i to halvdele. Halvdelen af eleverne fik materiale, som krævede aktive, eksplicitte svar. Efter en pause fik de det korrekte svar at vide. Den anden halvdel fik ikke feedback. Undervisningstiden var identisk. Resultatet viste en "lille, men signifikant gevinst" for proceduren med aktiv respons uden feedback, men en større gevinst, når der blev givet feedback. Eksperimentatorerne beskrev senere dette som "KCR" snarere end "feedback". Forskningen om selve den aktive respons er sammenfattet i ^p614. Senere diskussion af eksperimenter som disse har antydet, at resultaterne måske snarere skyldes praksis end feedback. Der er ingen tvivl om, at opsætningen havde givet ekstra øvelse i spørgsmålene samt kendskab til resultaterne. Teknisk set havde eksperimenterne blandet de to faktorer sammen.

En anden faktor er, at viden om resultaterne kan give instruktøren oplysninger om, hvordan materialet kan forbedres. Ved hjælp af et undervisningsprogram om decimalregning kan en erfaren lærer sætte elevernes fejl i typer. En gruppe af fejl skyldes f.eks., at eleverne ikke forstår reglerne om placeringen af punktet ved decimalmultiplikation. Dette viser, hvor og hvordan undervisningsmaterialet skal revideres.

Bevidst tænkning ikke altid nødvendig

Bevidst tænkning er ikke nødvendig for, at viden om resultater kan have sin virkning. Forskning i implicit læring viser, at mennesker kan få komplekse oplysninger uden at være klar over det. Dette fremgår også af forsøg med dyreindlæring, som viser virkningerne af kendskab til resultater på senere adfærd. Det forekommer sandsynligt, at ubevidst læring på grundlag af resultater udviklede sig først hos de tidlige metazoer og bevidst tænkning meget senere. Dette er det, som Reber kalder "det implicites forrang", hvilket betyder, at implicit (ubevidst) læring kom først i evolutionen.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er viden om resultater?

A: Viden om resultater er et begreb inden for indlæringspsykologien, som henviser til feedback af information, der gives til et emne om korrekthed eller succes/fiasko i forbindelse med beherskelse af materiale. Det hjælper emnet til at ændre adfærd på en ønskelig måde eller til at opnå forståelse.

Spørgsmål: Hvad er et eksempel på viden om resultater?

A: Et eksempel kunne være at undgå en adfærd efter en straf eller at forbedre forståelsen og adfærden, efter at en lærer har forklaret, hvad der var galt med den tidligere indsats.

Spørgsmål: Hvad er nogle lignende udtryk inden for psykologi?

Svar: Nogle lignende udtryk er KCR (viden om korrekte resultater), operant konditionering og forstærkning samt feedback.

Spørgsmål: Hvad betyder KCR?

A: KCR står for "viden om korrekte resultater", hvilket indebærer, at der altid er et bestemt korrekt resultat.

Spørgsmål: Hvordan kan viden om resultater bruges?

A: Viden om resultater kan bruges til enhver form for læring, hvor en elev (eller et hvilket som helst dyr) efter handlingen får oplysninger om, hvor tilfredsstillende handlingen var.

Spørgsmål: Hvad henviser "feedback" til?

A: Feedback er et mere generelt begreb, som ofte henviser til den måde, hvorpå systemer tilpasser sig forudindstillede grænser, som f.eks. med Watt-"regulatoren", der styrede dampmaskiner.